Svar: Døgnrytme og flaske 6mdr
Hej med dig
Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres datter, hendes døgnrytme og indtag:)
Først - ro på! Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvor frustrerende det er, at din datter ikke drikker særlig meget mælk, for vi ved jo alle, hvor vigtig mælken er, da hun stadig kun er godt 6 måneder gammel. Men - hun får stadig sine flasker, og hun spiser rigtig godt og varieret af anden mad, hun udvikler sig rigtig godt, viser allerede tegn på at krybe, kravle osv. og lyder til at have masser af energi.. så langt så godt :)
Jeg vil anbefale dig, at du lige nu holder fast i ca. 4 flasker dagligt, og at du lader disse ligge tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. De dage, hvor det lykkes at give hende flaske kl. ca. 05, synes jeg, at du skal give den. De dage, hvor hun ikke er interesseret i mælken på dette tidspunkt, må du springe den over.
Om 2 måneder, når hun skal i vuggestue, så kan hun undvære flasken før middagsluren, hvilket de sandsynligvis vil sætte pris på. Til den tid vil hun være så god til at spise rigtig mad og drikke vand af kop, at det vil kunne dække hendes behov. Og hjemme vil det så være rigtig godt, at du stadig giver flaske aften og sen aften - og evt. også stadig tidlig morgen, hvis hun vil have den til den tid.
Jeg ser ikke noget problem i, hvis hun drikker størstedelen af sine flasker mere eller mindre i søvne. Det er helt okay, og jeg er ikke bekymret for, at hun så ikke lærer at spise eller drikke rigtigt, eller at det forstyrrer hendes sult-mætheds-fornemmelser osv. Det er vigtigt, at hun får sin mælk aften og sen aften, så længe du kan få hende til at tage imod den. Modermælkserstatningen sikrer hende nogle vigtige vitaminer og mineraler og samtidig udgør flaskerne trods alt en del af hendes væskeindtag og er også med til at holde maven igang.
Derudover så skal du så sørge for at give hende mme via grød og mos. Det er vigtigt, at du energiberiger hendes mad ekstra og sikrer hende ekstra mælk via skemaden. Det gælder både, når du laver grød og mos, at du bør tilsætte ekstra mme. Det gælder også, når du f.eks. giver hende en smoothies eller lignende - kom gerne lidt ekstra mme i dette, så hun får lidt ekstra den vej igennem.
Derudover så skal du naturligvis være opmærksom på at sammensætte hendes mad så varieret som muligt, så hendes behov for forskellige næringsstoffer dækkes den vej igennem. Og nu hvor hun er blevet 6 måneder, må hun få stort set alt.
Ud over mme, så sikrer du hende kalk ved at give hende de grove grønne grøntsager som broccoli, bønner, bladselleri, hvidkål, persillerod, pastinak, porre og lignende. Kalk findes også i havregryn og fuldkorns brød, ...
... fuldkornspasta og lignende. Det findes også i fisk med ben f.eks. i sardiner. Hun bør ikke få hele kerner og hendes mad bør ikke udelukkende bestå af fuldkorn, men du kan medtænke det, når du laver f.eks. grød eller giver hende boller og lignende. Ost er også en god og vigtig kilde til kalk, og hun må gerne få ost. Det kan være gnaveost eller det kan være smøreost eller du kan rive lidt ost over en lun ret...
Jern, som MME også indeholder, kan sikres ved at give hende forskellige former for kød og fisk i grøntsagsmosen, også gerne indmad som hjerter og lever. Hun får også jern via grøntsager og grovere grødtyper. Og I kan øge jernoptaget ved at komme lidt frugtmos på grøden som topping. Også linser indeholder jern, og derfor kan du med fordel også bruge linser i madlavningen.
Derudover kan du overveje at skifte modermælkserstatning (type 1) ud med tilskudsblanding (type 2), da disse ofte indeholder mere jern. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at man skifter til type 2, men netop til børn som drikker minimalt af MME tænker jeg, at det kan være en god måde at sikre dem f.eks. lidt ekstra jern.
Ekstra fedtstof kan du sikre ved at bruge fed fisk i grøntsagsmosen og ved at variere mellem forskellige typer smør, blandingsprodukter og olier. Giv f.eks. gerne både majsolie, olivenolie, rapsolie, vindruekerneolie. Der findes også gode naturlige fedtstoffer i forskellige nødder og kerner, som kan knuses fint og kommes i f.eks. en grød. Også avokado er en god kilde til fedt, og også hårdkogt æg må hun gerne få nu.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er super godt, at hun allerede er igang med at spise brødhapsere, det lyder som om, at hun mestrer det rigtig godt, selvom hun kun er 6.5 måned gammel. Og det er rigtig godt at du fortsætter med dette. Du skal dog være opmærksom på ikke at springe skemaden helt over, da du langt lettere kan energiberige hendes skemad end maden i stykker, og da du også kan tilsætte ekstra MME til skemaden og på den måde øge hendes indtag den vej igennem :)
Derudover så skal du også være opmærksom på at finde balancen mellem mængden af rigtig mad og indtaget af flaske. Hvis hun spiser meget store portioner rigtig mad, så vil hun naturligt ikke have så meget lyst til eller føle behov for flasken efterfølgende. Derfor kan det nogle gange være nødvendigt at give hende lidt mindre rigtig mad, så hun efterfølgende stadig gerne tager imod sin flaske.
Jeres dagsplan ser fin og varieret ud, og det lyder som sagt ikke som om, at lillepigen umiddelbart mangler noget - jeg håber at mine råd kan give lidt ro med på vejen, og at det også kan give lidt idéer til andet, du kan prøve :)
Rigtig meget held og lykke - og rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine