Annonce

Annonce

Brev:

Urolig dreng på 3. måned - hjælp til bedre rytmer


30. juli 2021

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Urolig dreng på 3. måned - hjælp til bedre rytmer

Kære Helen

Vi skriver til dig for at få hjælp til at få en mere “normal” og hyggelig hverdag med vores 3-måneder gamle søn. Siden han blev født ved akut kejsersnit, har han haft svært ved at finde ro i sig selv og vi har kæmpet for en finde en god rytme, som tilfredsstiller hans behov for søvn, mad og aktivitet. Det har dog været enormt udfordrende. Allerede fra hans første døgn stod det klart for os, at han ikke kunne sammenlignes med andre jævnaldrende. Han græder typisk 5-10 timer i døgnet, ville ikke acceptere amningen (som vi endelig måtte opgive efter 4 uger), sover langt fra de 18-20 timer som skulle være normalen og vil generelt aktiveres konstant.

Efter 3 måneder er tingene stadig ikke blevet bedre. Udover at vi stadig ikke forstår hvorfor han er så ked af det meget af døgnet, så er det som om, at vi endnu ikke har knækket koden, når det kommer til hans søvn. Vores tanke er, at dette måske smitter af på hans generelle trivsel.

I sine vågne timer vil han enten aktiveres (han vil stort set kun stå op på benene eller gås rundt med - vi skal presse på for at aktivere ham på mave/ryg) eller også er han ked af det; enten sådan trist eller decideret skrigende. Hans søvnmønster er, at han om natten sover ganske ok, mens han om dagen sover lure af 5-120 min varighed. Fælles for al søvn er, at det hver gang er en kæmp kamp at få ham til ro, hvor han græder, skriger og spjætter med arme og ben, så snart han bliver puttet.

Hans døgnrytme ser ca. sådan ud lige nu:

08-09: Mad + vågen.
09-10/11: Lur
11-20: 2-3 x mad + flere lure af helt ned til 5 min varighed.
20-22: Mad + putning
22-03: Søvn
03-06: Mad + søvn
06-08: Halvvågen og behov for sut tilbage i munden hver 5-10 min.

Vi putter ham altid ved at svøbe ham i en tynd dyne og vugger + tilbyder sut. Vi har endnu ikke oplevet, at han vil falde til ro uden disse elementer indenfor hjemmet. Han sover alle lure i slyngevugge med motoren kørende - dog ikke om natten, hvor vuggen er i ro. Han sover i den anden ende af soveværelset, da vuggen hænger her og vi ellers ikke kan sove. Ønskescenariet var, at han kunne sove i sin bedside og at vi også kunne finde ro med ham så tæt på, men efter 3 måneder er lysten til at teste nye ting af ikke ...


Annonce

... til stede.

I autostolen i bilen falder han selvstændigt i søvn, og kan sove i timevis. Vi har endnu ikke haft succes med barnevogn som søvnredskab, da han bliver hidsig af at ligge i den og gå tur.

Vi er desværre heller ikke lykkedes med at time hans måltider, så de ligger umiddelbart inden søvn. Generelt har han ikke tålmodighed, når det kommer til mad, og vi er derfor nødt til at give den efter hans “indre ur”, som typisk er når han vågner eller indenfor 1 time efter. Han spiser erstatning af ca. 150 ml per måltid - ca. 5 gange i døgnet.

Vi har forsøgt os med zoneterapi, osteopat, kranio-sakral samt kiropraktor, for at finde ud af hvor han er så fysisk urolig (vil aldrig være i ro) og for at få afklaret om noget generer ham. Desværre uden held. Det er vigtigt at understrege, at han fysik udvikler sig rigtig godt. Han følger sin vægtkurve og er generelt bomstærk (det må være alle de vågne timer han har haft). Vi undrer os alligevel over, at han på intet tidspunkt har udvist den rolige “baby adfærd”, som jævnaldrende i mødregrupper mv. har. Hvis han ikke vil aktiveres, så er han som oftest ked af det og grædende eller ligger og spjætter med alle legemer.

Vi er nu nået et punkt, hvor vi ikke har mere overskud til ham og ikke finder nogen glæde i at være herhjemme med ham. Vi er nervøse hver gang han falder i søvn, fordi vi frygter når han vågner igen, og af samme grund sover vi dårligt om natten. Mor er blevet sygemeldt og far skal nu gå hjemme også, da ingen af os kan klare ham alene.

Vores spørgsmål er derfor, om det kan være rigtigt at det skal være så svært? Hvad tænker du om at al putning skal være en kamp, der som oftest strækker sig over længere tid end selve luren? Kan det virkelig være meningen, at han skal være så ulykkelig hver gang han lægges til ro, selvom han viser tydelige tegn på træthed? Er det normalt at nogle småbørn kun sover 10 timer i døgnet?

Ser du noget i vores rutiner, som kunne justeres til for at tilgodese hans trivsel? Eller har du måske generelt nogle råd til at gøre søvn nemmere og mere konsistent? 

Vi ser frem til at høre fra dig, da vi efterhånden er ved at miste håbet for en normal hverdag og en søn i trivsel.

De bedste hilsner🙂

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Gråd i barnevogn - 2 mdr.

Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...

Læs hele brevet og Helens svar


1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Dårlig dagssøvn 2mdr

Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....

Læs hele brevet og Helens svar


22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Natfest

Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten

Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce