Brev:
Reduktion af natamning
Hej Helen
Vores datter G er nu 8,5 måned og er godt tilpas og glad det meste af tiden. Hun er dog stadig meget glad for amning, hvilket især kommer til udtryk om natten. Jeg vil efterhånden gerne reducere antallet af amninger om natten, men når jeg forsøger at hjælpe hende videre i søvnen uden amning, bliver hun voldsomt frustreret og vågner helt op, så jeg er ikke sikker på, hvordan jeg griber det an. G er i god trivsel og vejer ca. 9,5 kg.
G vægrer sig meget ift. skemad, medmindre det nærmest er ren frugt, så det er ikke meget grød eller mos hun spiser. Hun har næsten fået alle fire fortænder i løbet af den sidste måneds tid, så jeg overvejer, om ømme gummer er en af årsagerne til, at hun ikke vil spise af ske. Derudover er hun meget mere selektiv ift. hvad hun spiser, så jeg oplever det bliver en afvejning af at give hende noget hun rent faktisk spiser men også tilbyde hende nye ting for at udvide repertoiret. Til alle måltider drikker hun godt med vand af kop.
G har desuden været forstoppet og får derfor 1 brev movicol dagligt, hvilket holder maven i orden.
Vores dagsrytmer ser ca. sådan ud: Morgen og formiddag skubbes en del afhængigt af, hvornår hun står op.
6-7.00 G vågner, vi står op
7-8.00 Morgenmad: Lidt havregrød og eks. bondebrød med smøreost.
8-9.00 Puttes til formiddagslur i barnevognen med sut og nusse og sover ca. 1,5 time
10.30 formiddagsmad eks. 1/4 bolle, kyllingpålæg og lidt banan
12.00 Middagsmad eks. kogt kartoffel, gulerod, bondebrød med pålæg eller æggekage med grønt
12-13.00 Ammes fra begge bryster og puttes til eftermiddagslur i barnevognen og sover ca. 2 timer. Hun falder ikke i søvn ved brystet, men puttes vågen ned i barnevognen, hvor hun ligger og falder i søvn med sut og nusseklud uden videre hjælp.
15.00: eftermiddagsmad eks. lidt frugt
17.00: puttes til en kort ...
... lur i barnevognen. Her må jeg ofte gå en lille smule for at vugge hende i søvn.
17.30: Aftensmad bestående af familiens mad. Noget skæres i stykker som hun selv spiser og andet forsøger jeg at made hende med en ske. Ofte suppleres med kogte kartofler og gulerødder som hun spiser med stor lyst med fingrene.
19-20.00: Ammes i soveværelset, puttes vågen over i egen seng, hvor jeg synger en sang og hun falder umiddelbart efter i søvn uden yderligere hjælp.
22-24.00: G græder. Tilbydes vand af kop, drikker fint, ammes og puttes tilbage i egen seng hvor hun sover videre.
2.00: G græder. Tilbydes vand af kop, drikker fint, ammes og puttes tilbage i egen seng hvor hun sover videre.
04/05: G græder. Tilbydes vand af kop, drikker fint, ammes og puttes tilbage i egen seng hvor hun sover videre.
Hun ammes altså inden middagslur, inden putning til nat og ca. 3 gange om natten. Når jeg forsøger at hjælpe hende videre i søvnen uden amning, bliver hun voldsomt frustreret, skriger meget højt (med fare for at vække resten af huset) og vågner helt op.
Jeg er i tvivl, om hun spiser tilstrækkeligt rigtig mad, især da hun kun spiser meget små mængder grød og mos. Grødsmoothies i klemposer er hun meget begejstret for, men jeg vil helst selv lave den mad, hun skal have, så dem får hun kun, når det er for besværligt at have andet med. Jeg har forsøgt at komme hjemmelavet grød med topping i klemposer, og det spiser hun lidt mere af, end når det tilbydes med ske, men uden overvældende begejstring.
Min mand er netop gået på ferie og efterfølgende 3 måneders barsel, så vi har overvejet om han evt skal overtage nattetjansen i en periode. Eks. sådan at jeg går i et andet rum og sover, når hun er ammet omkring midnatstid. Måske han nemmere vil kunne hjælpe hende til at sove videre, når han ikke lugter af mælk?
Med venlig hilsen
Astrid
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.