Svar: Voldsom nedløbsrefleks
Kære Siggys mor
Tak for dit brev og stort tillykke med den dejlige dreng :)
Nedløbsrefleksen styres af hormonet oxytocin, som udskilles, når din dreng dier ved brystet. Det får musklerne omkring dine mælkekirtler til at trække sig sammen, og på den måde presses mælken ud. Og nogle kvinder har en meget hurtig og kraftig nedløbsrefleks, andre har en langsommere refleks. Du hører til de kvinder, hvor nedløbet sker hurtigt og du har også meget mælk - de to ting hænger ofte sammen.
Tegn på hurtig nedløbsrefleks er præcis det du beskriver:
- Du har meget mælk og måske overproducerer du
- Du kan mærke din nedløbsrefleks gå igang, nogle gange gør det ondt
- Når din dreng slipper brystet, så står mælken ud i stråler
- Din dreng har svært ved at holde fast på brystet, svært ved at holde vakuum
- Når han dier, kommer der mange klikke- og smaskelyde
- Din dreng kan blive irriteret på brystet, fordi han ikke kan følge med
Og du har faktisk gjort alt det, som anbefales:
- Forsøge med forskellige ammestillinger f.eks. laid-back/tilbagelænet ammestilling eller du kan forsøge med liggende ammestilling
- Malke toppen af mælken ud, før du lægger ham til
- Når han slipper brystet, så lade mælken sprøjte ud i f.eks. en stofble, før du lægger ham til igen
Man kan faktisk også forsøge med ammebrikker, som din læge har foreslået. Din dreng skal arbejde på en anden måde ved brystet, når der bruges ammebrik og det kan nogle gange godt være med til at nedsætte nedløbet. Det kan forsøges, og det er bedre, at du vælger en brik, som er lidt for stor, end en brik, der er for lille og hvor din brystvorte derfor rammer kanten, for det vil give sår...
Derudover kan det være en idé, at du forsøger at amme ham lidt hyppigere, for jo mindre pres vil der ofte være på brystet og nedløbet derfor gå lidt langsommere. MEN, når det er sagt, så vil hyppig amning jo være med til at øge din mælkeproduktion, og hvis du har tendens til at overproducere, så skal du passe på med dette. Samtidig fortæller du, at han kun spiser, når han er sulten og at du ikke bare kan amme ham før lur eller om natten, hvis du forsøger dette. ...
... Han vil kun spise, når han er sulten, og det gør det naturligt også sværere at lægge ham lidt hyppigere til. Men det er så måske også en del af forklaringen på, hvorfor du har så meget mælk, hvorfor det kommer ud i stråler og hvorfor det er svært for ham at holde vakuum, når han spiser.
Du skriver, at du gerne vil gå over til flaske, og du kan derfor også gøre det, at du malker ud. Både for at kunne give din dreng din mælk på flasken og på den måde lære ham at tage imod den, men også fordi du ved at malke ud, får taget en stor del af presset væk fra brystet. Derefter vil du så kunne lægge ham til, hvorved han så forhåbentlig vil kunne spise mere roligt hos dig. Samtidig vil udmalkningen også trække din brystvorte frem, så han har lettere ved at få fat i den og er mælkemængden samtidig lidt mindre, så vil han måske netop bedre kunne holde vakuum og amningen fungere mere roligt og rart for jer begge.
Det kan være en god idé at forsøge med lidt forskellige flaskesutter. Jeg vil umiddelbart anbefale dig at forsøge med en latex/naturgummi sut, da de ofte er blødere og mere elastiske end sutter i silikone. Hvis han bruger narresut, så vælg en flaskesut, som minder om den i faconen. Ellers vil jeg anbefale dig, at du forsøger med en rund eller anatomisk flaskesut - med ventil.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til tungebånd og vurdering af dette, så kan du prøve at kikke på TABBY Tongue Assessment Tool og lave en score, så du får lidt idé om, hvor din dreng ligger placeret. Jeg skal sende dig et link i en separat email :)
Jeg synes ofte at problemerne med voldsom nedløbsrefleks bliver mindre med tiden. Det er ofte især de første 3-4 måneder, at det føles meget voldsomt. I takt med at din dreng bliver ældre, fysisk større, får flere kræfter, så vil han die på en lidt anden måde. Hans behov for brystet ændrer sig også lidt hele tiden og i takt med at begynder med skemad osv. så vil det naturligt også hen af vejen spille ind på amningen og behovet for brystet. Så på den måde arbejder tiden også for jer... :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke - og rigtig god sommer til jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.