Brev:
Nægter middagssøvn, men kan hun undvære den?
Kære Helen,
Sidst jeg skrev og bad om råd til Johannes søvn, drejede det sig om at vi ikke kunne finde det rigtige puttetidspunkt for hende, blandt andet fordi hendes middagssøvn varierede en del. Du gav gode råd om at holde fast i putte- og stå-op tidspunkterne, med det formål at dagssøvnen så skulle justere sig herefter. Vi havde desværre ikke held med dette, og heller ikke med at skubbe hendes puttetidspunkt gradvist. uanset hvornår vi lagde hende, tog det minimum halvanden time. Jo tidligere vi lage hende, jo længere tog det, men det blev ikke mindre end 1,5 time, uanset hvor sent det blev. Det passede som regel med, at hun tidligst kunne falde i søvn efter 7-7,5 times vågentid. Det måtte vi acceptere, og det gjorde vi så naturligvis.
Nu har Johanne fået en dejlig lillebror som nu er 3,5 måned gammel. Hun har taget det over al forventning, og det går sådan set forrygende at være forældre til en mere. Johanne reagerede dog på hans ankomst ved at nægte at lægge sig til at sove i vuggestuen. De forsøgte i 8 uger, men havde kun enkelte gange held med at få hende til at sove. Derhjemme kunne vi stort set kun få hende til at sove i bilen. I de 8 uger dette stod på, hentede vi hende så tidligt vi kunne - som regel ved 14-tiden - hvorefter hun fik en halv times søvn i bilen. Det resulterede i at hun tidligst sov 21.30 om aftenen, og derfor samlet fik 10 timers søvn på et døgn, men brugte 2-3 timer hver dag på at blive puttet.
Vi forældre, og pædagogerne i vuggestuen var enige om, at det var komplet uholdbart, og da der ingen bedring var efter 8 uger, valgte vi at Johanne ikke længere skulle sove til middag. Det er 9 uger siden nu. I starten tænkte vi at hun kunne få en lur derhjemme i weekenderne, men det gav rod i rytmerne. Fordi Johanne har så meget vågentid i sig, betød det at hun om mandagen når hun skulle undvære luren, som regel kun havde sovet 9 timer om natten, fordi hun var ...
... faldet sent i søvn søndag aften.
Nu sover hun fra 19-07 hver nat, og får således meget mere søvn end hun har gjort i lang tid. Hun klarer det da også virkelig flot, og de fleste dage virker hun ikke til at være specielt mærket af den manglende lur. Nogle dage har hun lige brug for at sidde og se lidt fjernsyn når hun kommer hjem fra vuggestue, men klarer det så fint herefter.
Samtidig synes jeg faktisk vi har færre konflikter, og færre fortvivlelsesanfald. Hun udvikler sig med lynets hast, både motorisk og mentalt. Hvorfor så det meget lange brev, tænker du nu. Jo, sagen er, at vi ikke kan transportere Johanne på nogen måde, efter kl. 13-14, hvis det tager mere end 10 minutter. Bil, klapvogn, søskendesæde, fars skuldre - hun falder i søvn, det er stensikkert, medmindre man råbesynger 'oppe i norge' hele vejen. Når det sker at hun falder i søvn, så betyder det, at hun ikke kan falde i søvn om aftenen, og derfor er svaret ikke bare at lade hende gøre det. Samtidig har hun dage, hvor det virker som om hun bare ikke kan hænge sammen, selvom hun har sovet fint om natten. Sådan en dag kan vi jo alle have, men jeg bekymrer mig jo alt i alt om, at hun slet ikke har godt af at undvære den lur, og at vi forbryder os mod hendes behov.
Jeg kan bare ikke komme i tanke om en anden, holdbar løsning. jeg synes ikke at jeg kan holde hende hjemme, eller hente hende så tidligt at hun kunne sove hjemme. Dels har jeg ikke det fornødne overskud til at kæmpe med den lur, mens jeg også har lillebror, og dels synes jeg ikke det er rimeligt at han skal dele min opmærksomhed i min barsel. Det er jo ikke meget udelt opmærksomhed man får, når man er lillebror til en 2,5 årig med en stor personlighed :)
Helen, mit spørgsmål er, om du kan se en løsning som jeg ikke kan få øje på? Eller må vi bare se tiden an, og vente på at hendes behov indhenter hendes vilje?
Med venlig hilsen
Mor til Johanne og lillebror
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.