Brev:
Hjælp til en mere struktureret dag
Kære Helen
Jeg skriver til dig fordi jeg virkelig har brug for hjælp. Jeg er træt, stresset, ulykkelig og slet, slet ikke den mor og kæreste, som jeg allerhelst vil være.
Vi har en søn på 6 måneder, som vi kæmper med at få til at sove. Om aftenen er det mig, der putter ham. Med amning, stille beroligende musik og så sidder jeg ellers med ham i favnen og hopper op og ned på en pilatesbold, som vi har anskaffet os fordi jeg fik ondt i ryggen af at stå og vugge ham hver aften.
Nogle aftener falder han hurtigt i søvn, andre gange kan det vare op mod en time før han overgiver sig selvom han er virkelig træt (han laver heldigvis nogle ret tydelige træthedstegn). Men når så jeg prøver at lægge ham i sin egen seng, som er en bedside crib, der står ved siden af min seng, så starter balladen. Han græder og kaster sig rundt. Jeg forsøger med beroligende hænder, ssshhhhh-lyde, kys i panden, sut og alt muligt andet. Intet virker. Kun hvis han kommer op og bliver vugget igen - eller allerhelst vil han have bryst.
Ind imellem har jeg held med at lægge ham uden han vågner, men så går der max 10 minutter før han græder og vil op. Dette fortsætter i øvrigt 3,4,5 gange før han endelig - efter flere timer - tager et par sammenhængende timers søvn i egen seng. Derefter vågner han igen med gråd og kun brystet kan berolige ham. På det tidspunkt har jeg for længst opgivet at få noget aften for mig selv eller sammen med min kæreste, og jeg vælger at tage ham over til mig i sengen, hvor han så ligger resten af natten. Klos op ad mig, helst med bryst i munden. Det bliver til mange “amninger” på en nat, men jeg har indtryk af at han ikke spiser så meget. Det er vist mest for at få tryghed. På den måde får jeg sovet en smule - men virkelig dårligt.
Jeg vil så gerne lære ham at falde i søvn i egen seng uden bryst. Så jeg har i en periode øvet det med ham, hvor jeg lagde ham når han havde næsten lukkede øjne, men ikke sov helt endnu. Men det gik han helt amok over. Så tog jeg ham op igen, vuggede, nussede, evt ammede hvis han slet ikke faldt til ro. Og så ned igen da han næsten sov. Det kunne jeg gentage mange gange, men han blev mere og mere ulykkelig for hver gang og faldt til sidst om i mine arme af udmattelse og opdagede jo så alligevel ikke at han blev lagt over i egen seng. Derfor opgav jeg denne metode efter lidt tid. Jeg synes jo heller ikke at han skal blive SÅ ulykkelig. Jeg vil gerne have at putningen er en tryg oplevelse for ham.
Men altså, efter sådan en maraton-putning og en nat med dårlig søvn, så har jeg ikke super meget overskud. Om dagen er han ligeså svær at putte. Han har længe ikke været så glad for barnevognen, men det er blevet helt slemt. Jeg kan slet ikke få ham til at falde i søvn i den, så det ender også tit med at jeg må vugge ham i mine arme og så lægge ham i vognen når han sover. Han kan godt falde i søvn i bæreselen, men det begrænser lidt hvad jeg så kan bruge tiden til imens han sover. Han vil også gerne sove i vores slyngevugge, men det er jeg ikke så vild med mere, da han er blevet ...
... utrolig aktiv. Jeg er derfor bange for at han kan falde ud eller få vendt sig om.
Om dagen ruller han hele tiden om på maven, skubber sig fremad, op på knæ og vugger frem og tilbage. Han “hopper” også lidt fremad på alle 4, men kan ellers kun kravle bagud. Dette er også begyndt at spille ind om natten, hvor han også ruller rundt i søvne og vågner grædende i en mærkelig stilling. En nat var han faktisk rullet ud i min seng og havde møffet sig helt ned i fodenden hvor han så faldt på gulvet :( Derfor ville jeg egentlig gerne snart have ham i tremmeseng, men jeg kan slet ikke se hvordan det skal kunne lade sig gøre når han har så stort behov for tryghed.
Også om dagen er han begyndt at ville have bryst ofte. Han startede så småt op på skemad da han var 4,5 måned og er nu oppe på 2-3 daglige måltider. Det er dog stadig rimelig små måltider. Han kan godt lide det (han får grød, frugtmos, grønsagsmos - nu også med lidt fisk eller kylling i, rugbrødsstave, bløde sveskepandekager og lidt frisk frugt). Han spiser bare ikke så meget af gangen og bliver ked af det efter lidt tid og søger brystet så snart jeg tager ham op. Jeg prøver at give ham maden når han er frisk og glad.
Vi har så småt forsøgt at introducere en sutteflaske for ham. Dels for at jeg måske på sigt kan få lidt mere ro om natten, og dels fordi jeg har indtryk af at min mælkeproduktion er nedadgående. Han ligger nogle gange og brokker sig mens han ammer, og det, at han pludselig melder sig så ofte, får mig også til at tro at han måske ikke får så meget af gangen.
Da min ældste søn var 8 måneder løb jeg også tør for mælk.
Men sutteflasken er altså ikke et hit endnu. Den bliver pure afvist.
Udover at jeg er utrolig træt og udkørt og mangler lidt mig-tid og lidt kæreste-tid, så slås jeg også med efterdønningerne af en omgang stress jeg havde for nogle år siden. Vi har også en søn på 2,5 år som er utrolig temperamentsfuld og utrolig viljestærk og utrolig ….. 2 år. Desværre kommer jeg til at råbe alt for meget af ham fordi mit overskud er på så lavt et niveau og fordi han trigger min stress.
Jeg har brug for at få lidt rytme på lillemandens dag, men jeg kan slet ikke se hvordan jeg skal gribe det an, og det er her, jeg håber at du kan hjælpe mig lidt.
Lige nu vågner han alt imellem kl. 4 og 6 om morgenen. Det synes jeg gør det lidt svært at arbejde hen imod mere eller mindre faste sovetider.
Han holder sig vågen omkring 2,5 time imellem lurene - nogle gange lidt mindre, nogle gange lidt mere.
Om formiddagen kan jeg godt være heldig at han sover 1,5 time, men resten af dagen er lurene som regel kun 30-40 minutter. Hvis jeg har held med at vugge/amme ham videre i søvnen, så tager han en time. Men oftest lykkes det ikke.
Jeg begynder at putte ham ved 19-tiden, hvor han ofte er ved at være temmelig træt.
Som du måske kan se, er det hele ét stort rod lige nu. Søvnen fungere ikke rigtig, måltiderne fungerer ikke rigtig og vi mangler noget struktur.
Jeg håber virkelig du kan komme med nogle gode forslag.
Med venlig hilsen
C
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!