Brev:
Putte storesøster og lillesøster samtidig
Kære Helen
Det er ved at være længe siden, at jeg sidst har skrevet, men nu har jeg virkeligt brug for dine råd i forhold til puttesituationen og putning af nu to børn.
Du får lige lidt baggrundsinfo.
I februar fik vi en lillesøster, som kom 5-6 uger for tidligt og jeg/vi var indlagt i knap 3 måneder i alt både inden og efter fødsel uden meget kontakt med storesøster. Dette var en helt igennem forfærdelig periode for hele familien, og jeg har været utroligt bekymret for min store pige og fået lidt psykologhjælp til at håndtere hendes følelser i det.
Inden jeg blev indlagt skiftedes vi til at putte, men efter vi er blevet udskrevet, så kan far ikke putte længere. Vi har prøvet ad mange omgange, men så knækker filmen fuldstændigt for hende, og hun siger ofte til mig om aftenen : “tak for at I kom hjem fra hospitalet” (dog senest for et par uger siden) vi har ikke ville tage kampen med hende, for det må virkeligt have været voldsomt for hende at skulle undvære sin mor så længe, men nu er der gået noget tid, og jeg er ved at være frustreret over putningen af begge børn samtidigt.
For 1-2 måneder siden, synes hun, at vi skulle aflevere sutterne, så det gjorde vi, hvilket jeg hurtigt fortrød. Putningerne har herefter taget meget lang tid, og når jeg har puttet har far gået rundt med lillesøster, som nærmest hver aften har grædt, til jeg kom ned igen, men han har gjort, hvad han kunne, og herefter kunne jeg så putte hende.
Problemet er nu, at begge kun vil have mor og begge er trætte samtidigt og vi putter kl. 19.30 - putteritualet starter allerede lidt efter 19. Men det er et helvede. Storesøster bliver ked af, hvis jeg ammer lillesøster og siger - “men der skulle jeg jo ligge”, på trods af, at hun tidligere har kunne falde i søvn ved siden af mig uden fysisk kontakt.
Jeg har tænkt lidt på din stryge tøj metode - udover, at det jo nærmest bliver amme / putte lillesøster metode, og imens karter storesøster rundt i sengen. Det vanskeliggør samtidigt putningen af lillesøster, da jeg ammer hende og putter hende fra mig, inden hun falder helt i søvn, giver hende nussekluden og holder godt fast på hende til hun lukker øjnene. Ofte begynder storesøster at snakke til mig der, og jeg kan starte forfra, mens jeg langsomt bliver mere og mere frustreret og utålmodig og desværre ender ...
... med at få skældt storesøster ud og får sagt læg dig nu ned og hør nu efter i en tone, som jeg egentligt ikke synes er okay. Hun vil jo bare have sin mor.
Forleden spurgte jeg hende, hvorfor de blev så kede, når de skulle puttes, og hun svarede, fordi vi begge to vil have mor. Hun viser ingen form for jalousi mod lillesøster, udover at hun lige har taget hendes plads i puttesituationen. Hun vil så gerne hjælpe med at putte lillesøster og nusser hende mv. men det bliver det kun sværere af.
Putningen tager hurtigt en time og er derfor blevet senere, og vi vækker hende samme tid hver morgen kl. 7, hvor hun nu nærmest slet ikke er til at få vækket. Vi har prøvet at putte både senere og tidligere og det tager stadig lang tid, og jeg er overbevist om, at hvis lillesøster ikke var der, så ville det gå lidt hurtigere - dog ikke meget, da hun også der ligger og leger og piller ved hendes bamse og bruger sin fantasi.
Når jeg har puttet lillesøster vågner lillesøster ofte 2-4 gange med 5-10 minutters interval og har muligvis brug for at bøvse eller hjælpes videre i søvnen. Her fungerer det bedst, hvis far tager over efter et par gange, for når han lægger hende, så vågner hun ikke op igen. Det undrer mig lidt, at hun gør det, når hun netop er bevidst om, at hun ligger i sin seng og selv falder i søvn - selvom det ofte kræver mange forsøg før det lykkes. Overvejer lidt bare at amme hende i søvn og så putte lillesøster, men så har jeg før oplevet, at hun vågner igen og igen hele natten.
Lillesøster sover til kl. 7 og sover så ca. 9-11, 13-15 og 16.30-17 hun ammes inden og efter hver lur og lidt ekstra her i varmen. Hun tager fint på. Da hun blev født vejede hun 2 kg. Og lå på -2 nu ligger hun lige over 0. Vi kæmper med sutten og har testet alle mærker og hun bliver gal, når jeg giver hende den. Hun er ellers en meget nem, glad og rolig baby. Hun har refluks og mælkeallergi og får nexium, fordi hun fik voldsomme og langvarige apnøer af refluksen. Jeg har udelukket alt komælksprotein fra min kost.
Om natten sover storesøster hele natten i egen seng i vores soveværelse og lillesøster starter i egen seng og når hun vågner første gang kommer hun over i vores seng. Hun vågner ca. hver tredje time og spiser.
Håber du har lidt gode råd, inden jeg får hevet alt håret ud af hovedet på mig selv.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....
22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...
8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten
Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.