Svar: Ændret søvnrytme - 3 mdr.
Kære S
Tak for dit brev og dejligt at høre, at I kunne bruge mit sidste svar :)
Det lyder meget fint og helt alderssvarende, at jeres dreng nu begynder at sove 3 lidt kortere lure i stedet for de to lange lure, som han tidligere har haft. Og samlet set får han sit søvnbehov rigtig fint dækket, og det er super godt, at I lader ham sove, som han viser behov for og på den måde selv lader ham regulere det.
Hans rytme kan sagtens ændre sig mere i løbet af den næste måned eller to. De fleste børn vil i 3-4 måneders alderen begynde at få tendens til at sove kortere lure. Det hænger sammen med, at søvnen i den alder begynder at indeholde flere stadier, og mange børn har rigtig svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Det gør, at de vågner op, selvom de faktisk har brug for at sove lidt mere, og her er det super godt netop at trille en lidt længere tur med barnevognen eller måske lægge sig med barnet, amme en ekstra gang eller lignende for på den måde at holde barnet sovende. Præcis som det lyder som om, at du også gør.
Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 3-4 måneder er ofte omkring 15 timer i døgnet. Mange børn trives med en rytme, hvor de sover ca. 10 timer om natten og 5 timer om dagen fordelt på 3 lure, men nogle børn sover som hos jer en længere nattesøvn, og så vil dagssøvnen naturligt være kortere. Da de fleste børn i denne alder samtidig har behov for 3 lure, så vil hver lur naturligt blive lidt kortere. Så en fordeling der hedder 11 timer om natten og ca. 4 timer om dagen vil også være rigtig fint - ret præcist det I oplever :)
De 3 lure er ofte nødvendige for at dagen ikke skal blive for lang - og for at puttetidspunktet ikke skal blive alt for tidligt. For jo tidligere natten starter, jo mere påvirkes natten naturligt også. Enten på den måde, at jeres dreng vil stå meget tidligt op og dagen simpelthen starte for tidligt. Eller også ...
... på den måde, at hans nattesøvn ender med at blive for lang. Hvis han pludselig sover 12 timer fra kl 18-06, så er der kun 3 timer at gøre godt med til resten af dagen, hvilket vil give 3 meget korte lure og for de fleste børn vil de være for lidt... Men igen - ikke for alle. Nogle børn trives faktisk på denne måde:)
Samtidig oplever man ofte også, at børn i 3-4 måneders alderen har en længere vågenperiode om aftenen, og dermed en rytme, hvor de går sent i seng. Mange børn vil i den alder derfor trives med en kort lur f.eks. mellem kl 18-19, så de faktisk ikke puttes til natten der, men blot powernapper - og i stedet går de så i seng f.eks. kl 21.30 (nogle senere endnu), men sover så til gengæld ca. 10 timer fra kl 21.30 til 7.30... så dagen starter senere. Og når det så er sagt, så gælder det naturligvis igen ikke alle børn. Det er blot en rettesnor, og ikke alle børn følger den snor:)
Hos jer er det lige nu sådan, at jeres dreng de fleste dage viser behov for 3 lure, men nogle dage sover han stadig 2 lidt længere lure, og det er helt fint. De dage, hvor han sover to længere lure og ikke viser behov for en 3. lur men faktisk fint kan puttes til natten tidligere og stadig sover godt og længe, så lader I ham bare gøre det. I skal blot være opmærksomme på, at det godt kan ændre sig lidt den næste måned eller to.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal som udgangspunkt ikke ændre på noget, som fungerer, og lige nu fungerer det, og det er super fint. I skal blot give ham den fleksibilitet, som han viser behov for - og huske på, at han jo ikke har læst min bog ;) Det er helt fint, at han veksler mellem søvnhulet for 3-4 måneder og 6-7 måneder - han lyder til at være rigtig god til at regulere sit behov og lyder til at stortrives på alle måder, og amningerne om natten er helt perfekte i forhold til hans alder :)
Håber ovenstående giver lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 22mdr. Hun er generelt en...
1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....
22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...