Annonce

Annonce

Svar: Bange for søvn?


18. juni 2021

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte familie

Tak for brevet og dejligt at høre fra jer igen - velkommen tilbage :)

Det lyder rigtig hårdt, at jeres dreng skal ammes i søvn og ammes en gang i timen hele natten igennem for at sove igennem - og I skal naturligvis overveje, hvor længe I (mor) kan holde det til dette :)

Jeg tror ikke, at jeres dreng er bange for selve det at sove. Jeres udfordringer handler om, at han har lært at falde i søvn i mors favn og med mors bryst i munden - og når han ikke får dette, så bliver han naturligt utryg ved det hele. Det er forkert og uvant at blive puttet på anden måde, for det er bryst og favn, som han er puttet med de sidste 14 måneder. Det er det, han kender, det er hans ritual, det er hans tryghed.

Han har også brug for bryst og favn om dagen, og derfor skriger han, når han puttes i sin barnevogn. Her har han dog lært at han kan finde roen med en sut, og når I holder hans hænder og samtidig triller ham i vognen - men det gør stadig, at han græder, for det er naturligt ikke det samme som mors bryst og favn.

Jeres dreng har et søvnassociationsproblem. Det, der er startet som et trygt og naturligt ritual har ændret sig til at blive uhensigtsmæssigt. Det er helt naturligt, at små børn bliver ammet i søvn, og at de sover bedst i favn og med masser af nærhed og tæt kontakt, men i takt med at de bliver ældre, så skal amningen fylde mindre og mindre, mængden af mælk sættes ned, indtaget af skemad og mere rigtig mad sættes op, ligesom væskebehovet skal dækkes via vand af kop osv.

Det er altid lettere at lave en gradvis ændring, altså så man gradvist øver at adskille amning og søvn mere og mere. Det vil f.eks. være godt, at man i 6 måneders alderen fjerner amningen midt nat, det er en god idé, at man i 7 måneders alderen fjerner amningen om formiddagen og vænner barnet til at blive puttet til sin formiddagslur uden bryst og favn, men i stedet tilbyder et mellemmåltid osv. Så man går fra f.eks. 6 til 5 til 4 til 3 til 2 og til sidst til 1 amning... Gradvise ændringer, som hjælper både mors bryster med at tilpasse sig og mælkeproduktionen gradvist sættes ned, og men også skaber ændringer, som vænner barnet til gradvist at adskille bryst, favn og søvn.

Af mange - ofte gode - grunde, så lykkes dette ikke altid. Og så kan man risikere at stå der, hvor man fra den ene dag til den anden pludselig er nødt til at ændre vaner - og det vil ofte ikke falde godt ud og kan ofte ikke ske uden gråd og protester - for med den alder jeres dreng har nu, så er han jo meget bevidst om mors bryst og mors favn og forstår naturligvis ikke, hvorfor I vil tage dette fra ham...

Jeg tænker, at det er vigtigt at anerkende, at han har de vaner, han har, fordi det er det, han har lært, - og at I derfor skal prøve at ændre lidt af gangen og ikke fjerne brystet fra den ene dag til den anden og insistere på, at han nu skal falde i søvn selv og i egen seng. Det vil f.eks. være en god idé, at du ammer ham aften og sen aften, men efter midnat så skal han nu lære at sove uden brystet, Du kan stadig være der, sove sammen med ham osv. så han behøver ikke undvære sin mor - og han har stadig fået brystet at falde i søvn med, men amning efter midnat er slut.

Det er vigtigt, at du sover med en t-shirt eller lignende på, så han ikke selv kan søge brystet om natten. Og hvis det er svært for dig ikke at amme ham, så kan det være en god idé, at du sover et andet sted, og far så tager over om natten. Så får han stadig masser af nærhed og tæt kontakt, men far kan af gode grunde ikke amme.

I takt med at hans mælkeindtag nedsættes om natten, så skal hans indtag af mad om dagen sættes op. Det kan være svært med den alder han har, men prøv. Det vil være en god idé også at indføre et godnatmåltid, så I sikrer jer, at han ikke vågner og søger brystet, fordi han reelt er sulten eller tørstig. Det kan være en god idé med en godnatgrød som en fast del af putteritualet. Den skal ligge adskilt fra aftensmaden, meget gerne med et bad ind imellem. Og gradvist så bør amningen før midnat også fjernes, så der "kun" er en amning tilbage. Hvor længe den så skal bibeholdes må tiden vise...

Hold fast i at han ikke længere ammes om dagen, da I lige nu faktisk lykkes med sut, håndspålæggelse og vuggen i barnevogn. Men læg dig med ham i dobbeltsengen om aftenen og lad ham amme der. Det er lige nu bedre, at du lægger dig med ham og ammer ham liggende, ...


Annonce

... fordi han på den måde lærer at falde i søvn liggende og uden at blive holdt i din favn og uden at skulle vugges eller hoppes med. Og som du skriver, så er det stadig trygt for ham at falde i søvn, og det at sove forbindes med noget dejligt.

Og så skal du begynde at øve adskillelse af brystet. Det vil sige, at du skal afkorte amningen mere og mere, så han ikke længere falder i søvn med brystet i munden, men når dertil, hvor han slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover. Du skal trække brystet til dig, og sandsynligvis gøre det flere gange, men til sidst skal han gerne begynde at acceptere, at brystet ikke behøver være i munden, for at han kan sove.

Samtidig med at du øver, at han slipper brystet, før han sover, så skal du bruge puttekluden, evt. sutten som I bruger om dagen, bestemte kærtegn, måske kan du synge en godnatsang eller lignende (børnemeditation kan også være fint), så I på den måde indføre nye ritualer, som stille og roligt tager mere og mere over og som på sigt kan fungere som substitut for bryst og favn.

Når han kan falde i søvn uden brystet i munden, liggende ved siden af dig og finde roen med netop dine kærtegn, godnatsang (børnemeditation) og putteklud, så kan du begynde at putte ham i egen seng. Her skal du så bibeholde de rutiner, som du indfører nu - putteklud, sut, godnatsang (børnemeditation), kærtegn.. så alt er som det plejer at være, mor er der stadigvæk, han er ikke alene, men nu finder han ro i sin egen seng.

Så - selvom han har den alder, som han har nu, så kan det stadig være en god idé at ændre på tingene med gradvise skridt. Jeg kan ikke love jer, at det kommer til at ske uden gråd, for det vil være rigtig svært for ham, da han skal lære noget helt nyt. Men det kan stadig være okay, og de gradvise ændringer skal netop være med til at gøre, at han stadig forbinder det at sove med noget trygt :)

Så for at opdatere kort, så ser planen således ud:

1. Stoppe amning efter midnat. Mor eller far tager sig af ham om natten.

2. Amme ham liggende i dobbeltsengen, men øve at lirke brystet ud af munden på ham, så han ikke længere falder i søvn med bryst og i favn. Han lærer at sove liggende ned ved siden af mor.

3. Indføre ekstra mad og væske hele dagen igennem. Indføre en godnatgrød om aftenen, som en fast del af putteritualet. Den må meget gerne gives af far. Det vil sige, at en aftenrutine kunne se således ud:


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aften 18: Familiemad, almindelige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsasger, ris, pasta, sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres med håndkædet, smøres med creme osv. og gøres klar til natten. Alt det som far allerede gør :)

Tilbydes en godnatgrød ca. 19.30 - f.eks. en havregrød eller mysligrød. Vand af kop. Får børstet tænder - alt dette gøres også af far.

Puttes til natten ca. 20.00. Mor lægger sig med ham i dobbeltsengen og ammer ham liggende. Men øver at brystet slippes og sætter putteklud, sang osv. i stedet.

Sen aften 23: Ammes, hvis han viser behov. Men ellers ikke. Derefter tilbydes han ikke længere bryst før næste aften, hvor han puttes igen. Denne amning forsvinder gradvist helt i takt med, at han vænnes til at sove uden brystet om natten og vænnes til at falde i søvn uden bryst og favn - og vænnes til at blive puttet i egen seng.

4. I takt med at han lærer at falde i søvn uden brystet i munden og liggende ved siden af mor, puttes med puttekud, kærtegn osv. så flyttes han til egen seng, og de nu genkendelige putteritualer følger med. Han ammes altså stadig, men flyttes over i egen seng, før han sover helt og netop med de nye ritualer.

5. Amning om aftenen stopper, når I begge føler, at det er tid. Hvis I begge har det godt med amningen og du gerne vil langtidsamme - og han kun behøver denne ene amning for at finde ro om aftenen og derefter sover sammenhængende, så er det jo kun dejligt. så kan du i principppet amme så længe I begge trives med det :)

Viser det sig, at han bliver ulykkelig og slet ikke kan forstå, hvorfor han må ammes om aftenen og ikke resten af døgnet, så kan det være nødvendigt at stoppe helt, men til den tid vil du jo allerede være trappet gevaldigt ned i amninger, og han vil være ældre, så situationen vil være en anden...

Jeg håber, at ovenstående tanker hjælper jer videre og giver lidt idé til, hvordan I kan skabe nye rutiner hos jer :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce