Annonce

Annonce

Brev:

Vil kun puttes af mor - 3 mdr.


17. juni 2021

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Vil kun puttes af mor - 3 mdr.

Kære Helen

Så er vi der, hvor vi har behov for at dele lidt med dig, både i forhold til den lille og den store :) I første omgang den lille. Storebror skriver jeg om i en anden besked.

Jeg synes, jeg bliver nødt til at give dig lidt baggrundsinformation, da du jo ikke har hørt så meget fra os endnu. Det går virkelig godt med vores 'lillebror'. Han trives virkelig, er utrolig glad og smilende, stort set altid, og er bare utrolig nem og medgørlig. Han triller fra mave til ryg og forsøger sig ihærdigt med ryg til mave, men mest af alt, kæmper han for at krybe, og det ser nærmest ud som om, at han snart gør det for alvor. Kan også ligge og række armene ud foran sig og slå til ting, hive dem ind til sig og spille på et keyboard, mens han ligger på maven. Han pludrer og putter alting i munden, savler og bobler. Så alt er godt :)

Lillebror bliver ammet, og det er lykkedes ham på trods af både høj gane og kort tungebånd. Vi har talt med læge og fys, og da han tager så godt på, er der ingen, der mener, det vil give mening at gribe ind på nuværende tidpunkt. Han er en ordentlig basse på 8 kg. og 66 cm (3 mdr, og en uge gammel), men han følger fint sin kurve.

Han er MEGET glad for mælken og bliver ammet ca. hver 2-2,5 time, da vi bruger dit princip med to amninger i hver vågenperiode. Om natten bliver det ca. hver 3,5 time ca. Det er tydeligt, hvornår han gerne vil spise, da han har en helt bestemt hostelyd. Min sundhedsplejerske mener, at jeg altid skal reagere på den lyd - og altså ikke forsøge at trække den. Det ønsker jeg jo heller ikke, men bliver ærlig talt nogle gange lidt træt af, at alle, der ser vores søn, kun kommenterer på hans størrelse..

Det, der er vores udfordring lige nu, er, at han kun vil puttes af mor. Han har lige fra start været ekstremt god til at falde i søvn ...


Annonce

... selv efter vores putteritual og gør det også stadig - når det er mor, der putter. Der er to problemstillinger:

Den ene er, at jeg, indtil han var 2,5 måned gammel, har fuldammet ham og ammet ham som en del af putteritualet. Dernæst har enten far eller jeg puttet ham, hvor han har ligget 5-10 minutter i sin seng og så selv faldet i søvn. Siden 2,5 måned er vi så begyndt at introducere en flaske med erstatning som det sidste måltid inden natten. Dette har vi gjort ud fra et ønske om, at far også kan putte. Og i det hele taget at vores søn kan tage en flaske. Det var nemlig noget, vi kæmpede med ved vores store, at jeg det første år af hans liv SKULLE være hjemme til at amme inden natten, ellers blev han helt ulykkelig. Det ville vi bare gerne gøre anderledes denne gang, specielt nu hvor vi også har den store, og jeg gerne vil kunne putte ham indimellem (putningerne foregår nærmest samtidig omkring kl. 19.30).

Lillebror vil gerne tage flasken og drikker ok ((80-100 ml) set ud fra hans samlede indtag, men ligeså snart han så bliver lagt i sin seng bryder helvedet løs. Han bliver simpelthen så ulykkelig og først forsøger far ALTING. Dernæst forsøger jeg ALTING, men i sidste ende er det kun brystet, der hjælper. Jeg tager ham ud af soveværelset (for at bryde med det som en del af soveritualet), og oftest ammer jeg ham kun kortvarigt, hvor han bliver rolig og bliver derefter fuldkommen medgørlig og kan lægges uden problemer (han når ikke at falde i søvn ved amningen).

Vi ved ikke helt, hvordan vi skal forholde os. Vi ville jo gerne øve at adskille de to ting - og også rigtig gerne have, at far eller andre på sigt kan klare putningen med en flaske. Måske vi bare er lidt for tidligt ude grundet vores tidligere erfaringer.

På forhånd tusind tak for dine altid gode råd.

Kærlig hilsen
S

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Gråd i barnevogn - 2 mdr.

Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...

Læs hele brevet og Helens svar


1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Dårlig dagssøvn 2mdr

Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....

Læs hele brevet og Helens svar


22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Natfest

Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten

Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce