Svar: Søvn 13 mdr.
Kære Stine
Det spørgsmål du stiller er svært at besvare helt entydigt. Hvordan man gør det bedst, afhænger jo af hvilken holdning man har og alle familier er jo forskellige:o) Der er derfor ikke kun en løsning, men forskellige muligheder og så må I vurdere, hvad I tror passer jer bedst. Jeg vil derfor give dig lidt af mine overvejelser og tanker omkring det.
For det første kan man diskutere, hvorvidt Tobias skal puttes i sofaen, falde i søvn i dine arme eller med det samme lægges i egen seng. Putteritualet hos jer lyder rigtig hyggeligt og dejligt, og jeg er sikker på, at det er den mest rare og trygge måde at falde i søvn på for Tobias. Hvis I andre også har det godt sådan, så er det jo kun fint.
Problemet i det kan være at Tobias ikke oplever at han bliver lagt i egen seng. Han falder i søvn i dine arme og vågner måske derfor 'panisk' når kl er 23, fordi han hører du lister rundt og han opdager at han ikke længere er i arm. Han tænker måske "Hvor er jeg henne" - jeg skal være hos mor, hvorfor han insisterer på dette. Det kan derfor være en mulighed at forsøge at ændre på putteritualet, så han puttes i egen seng, hvilket I jo også har forsøgt tidligere.
Derudover så tænker jeg at det jo handler meget om tryghed og det lyder som om at Tobias har det bedst med at vide at I er lige i nærheden. Et alternativ kunne måske derfor være at I lagde en madras på gulvet i soveværelset. På den måde kunne han få en beroligende hånd eller et beroligende sssyyy, og så forhåbentligt sove videre uden at behøve at ligge i smørhul. Det kan også på sigt være lettere at flytte fra en madras på gulvet til eget værelse, fordi barnet på den måde alligevel ligger lidt for sig selv.
Du skriver at Tobias har skreget i timer, når I har forsøgt at putte ham vågen, hvilket jeg bestemt heller ikke synes kan være rigtigt. Men det handler dog meget om at finde ud af, hvorfor han gør det og hvordan han græder. Hvis han er dybt ulykkelig, så skal man naturligvis ikke lade ham ligge, men græder han fordi han bare er træt eller fordi det skaber opmærksomhed, så sker der ikke noget ved at være konsekvent og kræve at han skal sove der. Gråd er således mange ting.
Nogle børn er også bange for noget på deres værelse, det kan være skygger på væggen eller lignende. Det er meget vigtigt at barnet føler tryghed ved værelset og ved sin seng.
Princippet om at putte ham og lade ham græde, er jeg ikke tilhænger af. Jeg ved godt at de fleste børn holder op ...
... med at græde på et tidspunkt, men spøgsmålet er om de gør det fordi de lærer at sådan skal de lægge sig til at sove, eller om det handler om at de regredierer fordi det ikke nytter noget, de bliver ikke hørt.
Vælger man at putte sit barn i sengen, er der umiddelbart 3 forslag til hvordan man kan gøre dette:
1. Putte, sige godnat og gå. Vende tilbage, men hele tiden forlænge tiden fra man går til man kommer tilbage. (Læs f.eks. bogen "Godnat og sov godt".
2. Putte, sige godnat og gå. Hele tiden vende tilbage, med 3 minutters interval "jeg er lige her, du kan roligt lægge dig ned at sove" (se-til metoden).
3. Putte, sige godnat og blive siddende. Sparsom øjenkontakt.
Dette er meget firkantet og meget forkortet sat op. Men det handler meget om hvad man som forældre er til. Punkt 3 er for nogle det bedste, fordi nogle børn finder roen og trygheden og lægger sig til at sove med det samme, når de ved at mor eller far sidder lige ved siden af dem. Det hele kan således gøres på under 15 minutter. Andre børn ser det som en oplagt mulighed for underholdning og så duer det ikke.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle børn har det fint og trygt med at man viser sig hv. 3 minut og lærer på den måde at man er der, selv om de ikke kan se en. For andre børn er også 3 minutter for lang tid.
"Godnat og sov godt" indeholder mere end det beskrevne i punkt 1 og hvis man er til helt faste retningslinier og regler, så er den en mulighed.
Med hensyn til at komme ind i forældre seng, så har jeg den holdning at der skal være plads til børnene når de vågner i løbet af natten eller hen på morgenstunden. Det gælder både når de er små, men også når de når skolealderen og vågner pga mareridt eller lignende. Du har dog ret i at Tobias jo ikke kender klokken og derfor ikke ved om det er 23 eller 03.
Jeg vil dog i den forbindelse lige nævne at mange børn faktisk vågner før midnat og ofte sammenholdende med at forældrene er på vej i seng. Ofte er børnene tørstige der, og når de ikke er ældre en Tobias kan de have svært ved at give udtryk for denne tørst. Derfor kan det nogle gange hjælpe at give barnet noget at drikke der (mælk eller helst vand) og så få dem til at sove videre bagefter.
For mange børn hjælper det også at have en sovebamse eller en musikmaskine eller lignende, hvilket I godt kan have held til at indføre nu. Altså en slags substitut for mor.
Jeg håber at ovenstående hjælper jeg lidt videre. Rigtig meget held og lykke med projekt 'sov godt':o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.