Svar: Søvnproblemer igen - 12 mdr.
Kære Karina
Tak for dit brev og fine beskrivelse af lillebror :)
Der er nok ingen tvivl om, at vuggestuestarten spiller ind hos jer. Arthur er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor I går hen, når I går - han kan ikke forklares, at I er på arbejde, kommer igen osv. og han kan heller ikke forholde sig til tid, så han ved ikke, om I er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage...
Samtidig oplever han, som du også skriver, en masse nye stimuli og mange nye krav i hverdagen. Det gør både, at han kan have rigtig svært ved at koble fra, når han skal sove. Det kan være rigtig svært at slippe alle oplevelserne. Og det gør også, at hans drømmeaktivitet vil være stor, så det kan være svært for ham at sove sammenhængende, ligesom hans søvn ofte vil være meget urolig og afbrudt.
Hans alder og udvikling spiller naturligt også ind. Han er måske begyndt at rejse sig og gå lidt rundt? Og det er også med til at give en både motorisk og mental uro, som påvirker ham - både, når han skal falde i søvn og også under søvnen...
Du har naturligvis ret i, at han måske er kommet lidt for hurtigt fra to til kun en lur dagligt. Det lyder dog ikke som om, at han er meget træt hverken formiddag eller eftermiddag og ud fra din beskrivelse lyder det som om, at I godt kan holde fast i den middagslur, som han får lige nu - selvom det kunne være dejligt, hvis den kunne blive lidt længere - her tænker jeg dog at tiden vil arbejde lidt for jer...
Jeres problem tænker jeg derimod handler om søvnassociationer og det lyder faktisk som om, at han har et søvnassociationsproblem, som handler om at han er blevet uhensigtsmæssigt afhængig af favn og vugning, når han skal sove og også uhensigtmæssigt afhængig af sin flaske. Du fortæller, at I hopper/vugger ham i søvn på en stor pilatesbol. I har ham i armene mens I sidder og hopper og når han sover, så flytter I ham over i hans seng. Du fortæller også, at derefter så vågner han ca. en gang i timen, hvor I så må skiftes til at gå ind, tage ham op og hoppe med ham - samtidig med at I ofte også giver ham flere små flasker i løbet af natten, fordi det giver lidt ro...
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget eller hoppet med i favn.
Søvnassociationer er gode, når de lærer jeres dreng at falde i søvn selv. Det er godt, hvis han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove - så når han vågner om natten, så ved han hvor han ligger og kan trygt komme videre i søvnen. Det er utrygt for ham, nårhan falder i søvn i jeres favn, flyttes til sin seng og derefter vågner op og registrerer, at han ligger et andet sted.
Søvnassociationer er mindre godt, når de gør jeres dreng afhængig af jer. Det vil sige, når han igen og igen skal op i favn, vugges med, hoppes med, tilbydes flaske osv. for at kunne sove sammenhængende....
Og I er nødt til at ændre på hans søvnassociationer, I er nødt til at ændre på hans putteritual. Som du skriver, så har I gjort jer "nogle frygtelig dårlige vaner", som I meget gerne skal forsøge at ændre nu :)
Det er super, at han tilbydes flaske. Flasken har nemlig den fordel, at den kan gives i sengen, så det er en rigtig god måde at få ham fra jeres favn og ned i ...
... sengen på. I skal elevere hans hovedgærde, så han ligger højere med hovedet. Det kan I gøre ved at komme en lille pude eller lignende ind under madrassen, så hele madrassen løftes lidt op. Det er vigtigt, at han ikke falder i søvn med flasken i munden, men det kan være en god ide at putte ham i seng og give ham flasken der, så han netop begynder at forbinde sin seng med stedet, hvor han sover. Samtidig står sengen stille...
Det er dog vigtigt, at han slipper flasken før han sover. Så I skal helst nå dertil, hvor han får sin mælk, slipper flasken, smiler til jer og triller om på siden og sover. Samtidig med at I putter ham på den måde, så skal I forsøge at berolige ham med hænder, kærtegn, beroligende ord. Det kan også være en god idé med en putteklud, ligesom I også meget gerne må indføre en godnatsang - I kan synge eller tænde for en godnatsang, musikuro eller lignende. Så han på den måde får nogle nye søvnassociationer, som kan hjælpe ham til ro i sengen og uden at han behøver komme op i jeres favn, uden at han skal vugges, hoppes med eller lignende.
Jo mere I kan indføre en ny måde at putte ham på, jo mindre vil han behøve jeres hjælp om natten - eller sagt på en anden måde - de rutiner, som I indfører nu kan på sigt være med til at berolige ham om natten. Derfor er det vigtigt, at de rutiner I giver ham nu, er noget som også fungerer for jer fremadrettet :)
I takt med at ha lærer at finde ro på en anden måde, så vil han også bedre kunne sove i vuggestuen. En putteklud, bamse eller lignende må meget gerne følge med hjemmefra og bruges i vuggestuen, så I bruger samme ritual begge steder. Det vil være genkendeligt og trygt. I må om dagen også meget gerne putte ham i f.eks. barnevogn, så han lærer at sove i denne, - det kan de også gøre i vuggestuen eller de kan bruge krybber eller hvad de nu har. Det er helt fint. Men netop så han vænnes til at sove på en ny måde, som også kan urolige og betrygge ham i hverdagen, når han skal sove i vuggestuen og derfor kan være med til at gøre, at hans middagslur igen bliver længere.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når han vågner i vuggestuen efter en kort lur, så er det sandsynligvis sammehængende med, at han både skal vænne sig til den nye store verden, som vuggestuen er, den store udvikling, som han går igennem - men også at han savner sine søvnassociationer. Derfor vil en ændring af søvnassociationer hjemme også hjælpe ham med at sove bedre i vuggestuen på sigt - og igen - på den måde vil tiden arbejde for jer, men det kræver, at I ændrer nogle ting omkring putning, og måden I gør det på lige nu :)
Hvis han er rigtig svær at få til at sove uden jeres favn og uden bevægelse, så kan I overveje at koble hans tremmeseng til jeres seng. Altså fjerne tremmerne fra den ene side og sætte hans seng sammen med jeres seng. Naturligvis sikre jer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt :) På den måde kan I lærer ham at falde i søvn i egen seng, samtidig med at han lærer at sove uden bevægelse - og I kan stadig være tæt på ham, lægge en beroligende hånd på ham, så han kan mærke jer osv. og ikke føle sig alene - men hvor han lærer at det er helt okay at blive liggende hvor han er og sove videre. Og når han så kan dette, så kan I flytte ham tilbage på eget værelse igen.
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre og et kærligt skub til at ændre vaner:)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre