Svar: Vil ikke puttes af far, del 2
Hej med jer
Tak for jeres brev :)
Jeg kan godt forstå, hvis far bliver ked af det. For det er naturligt rigtig hårdt, hvis han kan gøre alt andet end at putte - og det gør naturligt ondt, hvis han føler, at hun afviser ham og han ikke kan trøste hende og give hende ro...
Det er dog vigtigt at holde fast i, at far jo kan alt andet, og at de to faktisk hygger sig utrolig godt sammen. Der er ingen problemer om dagen, hvor han fint kan putte hende i barnevognen, faktisk bedre end mor kan :) Og han kan om aftenen sagtes give hende mad, bade hende, give hende godnatbanan, flaske osv. Og også putte hende i seng - men lige der, hvor hun skal overgive sig til søvnen, har hun brug for sin mor... Og jeg tænker, at I skal give hende tid.
Jeg synes det er en rigtig god idé, hvis I holder fast i at far gør alt det, som leder op til putning, også når du er hjemme. Så det bliver nogle rutiner og et ritual, som de to har sammen. Det er også rigtig fint, at far nogle gange prøver at putte hende i seng - men så kommer mor ind og siger godnat derefter. Og på samme måde skal du nogle gange putte hende i seng, og så kommer far ind og siger godnat. Jeg tænker, at det vil være godt, hvis hun kan sige godnat til jer begge to, så det på den måde er og bliver noget helt naturligt at sige godnat til både mor og far - og gradvist vil far så kunne tage helt over, hvis mor ikke er hjemme.
Jeg tænker, at I skal forsøge at gøre putningen så naturlig som mulig ...
... og begge være en del af det og så give hende den tid, som lyder til at være nødvendig. Det er vigtigt, at I ikke gør til til et specifikt projekt, der går ud på, at far skal, men at I lader det være en gradvis tilvænning, hvor hun naturligt bliver tryg ved at far også kan sige godnat om aftenen.
Hun har brug for tid, og det er helt okay. Hun er glad for sin far og lyder til at være rigtig fint knyttet til ham. Det er super dejligt, og far skal prøve ikke at taget det personligt, når hun gerne vil puttes af mor om aftenen. Han er der stadig og er jo med til alt, lige inden hun lukker øjnene og falder i søvn, og han kan naturligt stadig også sige godnat.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så far skal gøre alt det, som lede op til putning. naturligvis kan du en gang imellem også være den, som giver hende bad og gør hende klar til natten, men det vil være super godt, hvis det er far, der som udgangspunkt gør alle disse ting hver aften. Så kan far putte hende i seng og sige godnat, og så kommer mor ind og siger naturligt også godnat. På den måde er det trygt og dejligt for jer alle tre - og er du så ikke hjemme en dag, så vil hun forhåbentlig være så tryg ved ritualet og måske bare falde i søvn - faktisk vil du/I måske opleve, at hun nogle aftener næsten når at falde i søvn, før du kommer ind til hende... Ikke i starten, men i takt med at hun vænner sig til disse rutiner og også bliver ældre:)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.