Svar: Vegetar, mælk og søvn
Kære Emilie
Tak for alle dine spørgsmål, som jeg vil forsøge at komme omkring så godt som muligt:)
Generelt vil man, som vegetar, få behovet for næringstoffer dækket - herunder også protein nok - hvis man spiser varieret. Men jo flere fødevarer, der udelukkes fra kosten, jo større er risikoen for, at jeres datter kommer til at mangle næringstoffer. Du skriver, at I spiser makrel og torskerogn, og du ammer også stadig, så jeg tænker, at jeres datter generelt får en del af sit behov fint dækket. Men I takt med at hun stopper med amning og skal indtage sit behov via den mad, som I tilbyder hende, så er der nogle ting, som I skal være ekstra opmærksomme på og her kommer lidt overvejelser, som du kan tage med dig:
I skal være særligt opmærksomme, hvis I ikke spiser æg, drikker mælk og spiser mælkeprodukter, som yoghurt, ost og lignende. I givet fald anbefales det, at I selv og jeres datter tilbydes et tilskud af B12 vitamin på 1 mikrogram dagligt. Det kan gives som en knust børnevitamintablet, som også vil sikre jeres datter et tilskud af øvrige vitaminer og mineraler, som hun kan have behov for... Og ja, hun skal have B12 vitamin, selvom du ammer, hvis hun ikke spiser æg og mælkeprodukter. Og hun skal tilbydes B12, selvom du selv spiser B12.
Hendes behov for calcium kan ofte dækkes, hvis hun dagligt eller næsten dagligt tilbydes mælk og mælkeprodukter, ost og lignende. Derudover sikres kalk via grove grønne grøntsager som broccoli, grønkål, bønner, bladselleri og lignende. Også havregryn, fuldkornspasta og f.eks. hakkede nødder indeholder kalk og er alt sammen noget, som hun gerne må få som del af en varieret kost.
Alle børn skal tilbydes d-vitamin, uanset om de spiser vegetarisk eller ej. Giver man en knust børnevitamintablet, for f.eks. at sikre barnet B12, jern mm, så vil den også kunne indeholde 10 mikrogram d-vitamin og så skal man ikke give d-dråber ved siden af.
Energiindtaget i vegetariske mad til børn bør sikres ved at tilføre fedtstoffer i form af forskellige planteolier f.eks. rapsolie og olivenolie. Det er svært for børn at spise tilstrækkelige mængder mad til at få fedt nok, og det er særligt svært via vegetarisk kost. Lidt ekstra fedt kan også sikres via hakkede nødder og brug af f.eks. avokado. I skal også være opmærksomme på n-3 fedtsyrer, som vi normalt får via fed fisk. De findes dog også i visse planteolier, nødder og frø.
Behovet for protein dækkes via æg, mælk, bønner/linser, nødder, frø og korn. Det anbefales at børn tilbydes mange forskellige proteinkilder i løbet af en dag.
Det anbefales, at børn der ammes i overgangsperioden (6-12 måneder), og som ikke får modermælkserstatning i f.eks. grød og mos, suppleres med jerntilskud i form af dråber ca. 8 mg dagligt - i hele perioden. Hvis jeres datter får en knus børnevitamintablet, vil hun ikke behøve jerntilskud, hvis tabletten indeholder 8 mg jern pr anbefalet daglig dosis. Bruger I modermælkserstatning i grød og mos, evt. type 2 som ofte indeholder ekstra jern, så kan hendes behov for jern sandsynligvis dækkes den vej igennem.
Zink, kobber, magnesium og selen kan også sikres via en knust multivitamintablet, hvis I skønner, at hun spiser meget ensidigt og mangler visse fødevarer.
Fødevarestyrelsen og sundhedsstyrelsen skriver, at en varieret vegetarkost ofte vil være næringsrig og sikre barnets behov, men hvis man spiser ensidigt og med begrænset madvalg, så er der især risiko for, at barnet ikke får dækket behovet for især d-vitamin, B12 vitamin, jern og zink. Og her anbefales så en knust multivitamintablet :)
Mit forslag til en dagsplan, som jeg umiddelbart tænker vil dække jeres datters behov, vil se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød eller fuldkornsgrød, evt. lidt frugtmos som topping, vand af kop. Grøden laves med mme og evt. lidt ekstra fedtstof.
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør eller planteminarine, ost, frisk frugt og bær i hånden, samt frugtmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, meget gerne fiskepålæg som nu, men også gerne bønnepostej, linsepure, nøddesmør eller lignende. Suppleres med grøntsagsmos af grove grøntsager, 1/2 hårdkogt æg, måske lidt rejer, stykker af fiskedelle eller lignende, hvis I spiser dette. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: 1/2 bolle med smør eller planteminarine, ost, frisk avokado, frisk frugt og bær i hånden, lidt frugtmos - gerne med lidt rugbrødsdrys, fint hakkede nødder eller lignende. Vand af kop.
Aften: Udgangspunktet familiemaden - grøntsager, rodfrugter, bønner, linser osv. Hvad I nu spiser af lækre retter :) Der skal være moset mad og også mad i små hapsere og større stykker kogte grøntsager og lignende, som hun selv kan sidde med i hånden og gnave sig igennem. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov. Gøres klar til natten med ren ble og nattøj :)
Tilbydes en godnatgrød ca. 19.30 - f.eks. en mysligrød eller flerkornsgrød, lavet på mme og evt. med lidt frugtmos som topping. Vand af kop. Får børstet tænder
Ammes og puttes til natten ca. kl 20.
Sen aften eller først på natten 23-01: Drømmeamning og begynder herefter at kunne sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med morgengrød.
Det vil være rigtig godt, hvis din ...
... datter tilbydes f.eks. bønner og linser både til frokost og til aften. Ligesom det vil være rigtig godt, at hun tilbydes grovere grødtyper morgen og også gerne som godnatgrød. Hun må også gerne tilbydes en blanding mellem lysere brødtyper og fuldkornsbrød (uden hele kerner), ligesom du gerne må variere mellem lysere pastatyper og fuldkornspasta - det vil alt sammen være med til at sikre hende protein, fibre, jern osv. Og kommer du frugtmos på grøden eller serverer du lidt frugt sammen med f.eks. en havregrynsbolle, så vil det være med til at fremme optagelsen af jern.
Med hensyn til falafel, så må det komme an på en prøve. Hvis hun kan tygge det, må hun gerne få falafel :) Skærer du dem i små bidder eller hakker dem fint og kommer dem i en grøntsagsmos, så kan hun sikkert sagtens spise det nu :)
Frisk frugt og også andre fødevarer, som gives i hånden, skal være forholdsvis bløde og uden skræl. Det kan f.eks. være appelsinbåde, eller det kan være en meget moden pære eller lidt blød melon. Hun må IKKE få f.eks. hårde æblebåde eller rå gulerod, da hun så let kan bide et stykke af, som kan sætte sig fast i halsen.
Du må meget gerne koge grøntsagsbuketter til hende, eller bage kartofler og andre rodfrugter og grøntsager i ovnen, og så kan hun sidde og gumle sig igennem disse selv.
Hun må også gerne sidde med skorpen af et stykke franskbrød eller ristede rugbrødsbjælker eller f.eks. en tvebak... Når hun får det opblødt eller får bidt for stort et stykke af, så må du fiske det ud af munden på hende og erstatte med et nyt stykke. Og hun skal naturligvis altid være under opsyn, når du giver hende mad at spise selv :)
Hvis hun ikke spiser noget til det ene måltid, så skal du ikke give hende brystet i stedet. Det er ikke meningen, at hun skal sætte sit mælkeindtag op nu, det skal derimod gradvist skrues ned. Jf. dagsplanen vil 3 amninger ofte være passende, har hun stadig brug for en ekstra amning en gang imellem, så skal der naturligvis være plads til dette. Men med tanke på, at du faktisk gerne vil stoppe med at amme helt, når hun er 10-11 måneder gammel, så er der ikke grund til at øge mælkeproduktionen ekstra nu og hun har generelt brug for mere rigtig mad og mindre mælk :)
Det er i stedet rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en dagsplan, hvor hun tilbydes mange måltider dagen igennem, så hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så kan hun spise lidt mere til det næste :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det vil være rigtig godt, hvis hun før sin formiddagslur kan tilbydes et mellemmåltid og ikke længere ammes, så hun nu lærer at falde i søvn uden at behøve brystet først. Mellemmåltidet erstatter således amningen her.
Hvis hun sover en lang formiddagslur, vil det være godt, at hun så tilbydes frokost, når hun vågner kl ca. 11. Har hun sovet en lang lur, vil hun sandsynligvis være tørstig, når hun vågner. Her kan du så give hende lidt vand at drikke (i stedet for bryst) og så gøre frokosten klar derefter, sætte hende til bordet og give hende mad :)
Med hensyn til nedtrapning af amning, så er det noget, som du aktivt skal gå ind og gøre. Du skal altså begynde at erstatte amning med mellemmåltider, ligesom du nu skal arbejde på at vænne lillepigen til at falde i søvn uden bryst i munden. Når hun skal puttes om formiddagen, skal hun således lære at sove uden brystet - og på den måde gradvist vænnes til dette, så dagsplejer også kan putte hende, når hun skal puttes der.
Det vil være en god idé at trappe ud af amningen tidlig morgen. Det gøres bedst ved at indføre en godnatgrød om aftenen, som kan mætte hende lidt ekstra til natten. Så kan du stadig amme hende aften og sen aften, men efter amningen sen aften skal hun så ikke tilbydes yderligere mælk. Hvis hun en overgang stadig har brug for en lille ammetår om morgenen, så er det fint. Så giv hende dette, men øv dig i at trække brystet til dig, lirke brystet ud af munden på hende, så hun "kun" slukker tørsten og vænnes til ikke at skulle fylde sig med mælk på dette tidspunkt. Samtidig med, at du afkorter amningen, så skal du berolige med dine hænder, kærtegn, måske en putteklud eller lignende. Disse ting kan du så fremadrettet berolige med, hvis hun vågner - men uden at hun behøver brystet.
Det er helt normalt med uro og opvågninger om natten i 8-10 måneders alderen. Det skyldes ofte separationsfasen, som jeres datter netop går igennem her :)
Det kan være en god idé at overveje brug af sut og prøve at vænne hende til, at hun ikke behøver sut i munden for at sove natten igennem. Det er fint, at hun falder i søvn med sin sut, men prøv at undvære den i munden, når I hjælper hende med stillingsskift eller giver hende dynen på, som hun har sparket af :)
Det er generelt en god idé at hjælpe hende med stillingskift, beroligende hænder osv. Men hvor hun stadig ligger i sin seng, så hun om natten hjælpes til at sove i egen seng, forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover og beroliges med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Prøv at undgå brystet, at vugge hende i favn, sidde med hende på en pilatesbold eller lignende om natten. Prøv som sagt at hjælpe hende til at sove i egen seng og kunne finde roen i den - også fremadrettet, da det vil være guld værd for jer alle:)
Jeg håber, at jeg er kommet nogenlunde omkring alle dine spørgsmål og at det hjælper jer lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.