Annonce

Annonce

Brev:

5 mdr og kan ikke give sig hen til søvnen


3. juni 2021

Kategori:
Alder:
5 mdr.

5 mdr og kan ikke give sig hen til søvnen

Hej Helen,

Tak for dit tidligere svar til os. Nu er vi på den igen.

Vores datter på 5,5 mdr er så svær at putte, både om dagen og om aftenen. Hun er vant til at blive hoppet i søvn med højlydte rytmiske lyde på pilatesbold, i favn eller på en gåtur i bæreselen og har kun i korte perioder kunne falde i søvn af sig selv i barnevognen. Hun sover typisk kun 45 minutter ad gangen i løbet af dagen, så hun tager sig gerne 4 lure. Nogle gange lykkes det dog for os at hjælpe hende videre i søvnen ved at tage hende op og vugge hende før hun vågner.

Men nu er det altså blevet helt galt. Hver gang hun skal sove protesterer hun rigtig meget. Hvis hun ligger i barnevognen mens vi er på tur, ligger hun og fægter rundt med arme og ben, dimser med dynen og insektnettet og fortsætter og fortsætter indtil hun på et tidspunkt bliver helt ulykkelig. Hvis vi så tager hende op og svøber hende i dynen og vugger hende, skriger hun bare endnu mere, som om vi torturerede hende. Hun vil dog så typisk falde i søvn her, men først efter 10 - 15 minutter med højlydte schu schu schu-lyde, voldsomme hoppende bevægelser og en masse gråd og vrede lyde fra hende.

I bæreselen går det lidt nemmere, men også der vil hun bare sidde og kigge selvom hendes øjne er fuldstændigt sejlende af træthed. Hun putter sig aldrig ind og giver slip af sig selv. Og når vi dækker hendes øjne lidt til med en jakke eller en stofble og hopper med hende, ...


Annonce

... bliver hun ked af det og græder og brokker sig indtil hun falder i søvn.

Om aftenen kan det tage flere timer at putte hende. Vi skifter hende ved 20-tiden, læser en lille godnathistorie, synger en godnatsang og svøber hende i dynen med en sut (flaske er hun ikke så vild med, så det er sjældent at hun får det når hun er vågen). Vi lægger hende så i hendes seng og lader hende ligge og gasse af - her ligger hun og leger med sutten, fanger fødderne, dimser med dynen osv. Vi sidder ved siden af hende og læser en bog eller noget, mens vi giver hende lidt trykmassage på benene og siger beroligende lyde. Efter en rum tid (10 - 30 min) begynder hun at blive lidt ked af det (det virker som om, at det er når hun er ved at lukke lidt ned) og så tager vi hende op og vugger hende, hopper med hende og trøster hende. Men så skriger og skriger hun i vilden sky i lang tid. Både når hun er i vores favn og hvis vi lægger hende ned. Det er som om at intet kan trøste hende.

Det virker som om, at hun har så svært ved at give sig hen til søvnen med mindre hun bliver hoppet i søvn. Og det er faktisk som om, at der skal ret voldsomme hop til, før hun bliver afledt nok fra sin egen uro.

Det er så ubehageligt at føle at vi skal kæmpe med hende, hver gang hun skal sove. Og særligt, at hun slet ikke kan bruge vores trøst til noget, men bare vrider sig for at komme ud af vores favn.

Hvad søren kan vi stille op?

Bedste hilsner,
M

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Vågenperiode om natten

Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Urolig i aften- og nattetimer

Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce