Svar: Søvn problemer - 2 år, 11 mdr.
Hej med jer
Tak for brevet og dejligt at høre fra jer igen :)
Der er flere ting, som jeg tænker, spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer. Og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge.
Jeres datter er nu knap 3 år gammel og det betyder, at hendes gennemsnitlige søvnbehov er ca. 12 timer i døgnet. De fleste børn trives i denne alder med at sove f.eks. 10.5-11 timer om natten og 1-1.5 times middagslur om dagen.
Jeres datter starter dagen kl 07, sover ofte 3-3.5 time middagslur i vuggestuen og falder i søvn om aftenen kl 21.30. Samlet set får hun altså præcis den mængde søvn, som hun har behov for og det er helt naturligt, at hun ikke kan sove før klokken er 21.30, hvis hun har sovet så lang en middagslur. I weekenden sover hun nogle gange kun 1.5 time til middag og her kan I derfor putte hende lidt før - men nogle gange lykkes det ikke, og det hænger sandsynligvis sammen med, at hun stadig er så lille, at hun naturligt har svært ved at skifte rytme (der er for stor forskel på hverdag og weekend, og det forvirrer hendes indre ur) og så spiller det også ind, at hun har et putteritual, som om aftenen trækker rigtig meget ud.
Når I vil ændre på jeres nuværende situation og hjælpe jeres datter ind i en rytme, hvor hun f.eks. sover 1.5 time til middag og 10.5 time om natten, så er det vigtigt at I ændrer på hendes rytme med små skridt af gangen. Og det første I skal gøre er at putte hende, når hun er parat til at sove. Det vil sige, at hun ikke skal puttes kl 20, hvis hun først er parat til at sove kl 21.30.
Når I putter hende kl 20, så lærer hun at putning er forbundet med et ritual, som varer 1.5 time og som består i, at hun er i hopla, har krudt i numsen, gerne vil lege, I forsøger at læse bøger, I siger, at hun skal sove, hun bliver frustreret, I går ud af værelset, går ind i stuen, går tilbage på værelset, sidder i mørke osv... Derfor er det vigtigt, at I ikke putter hende før kl 21.30, hvis det er der hun er parat. Og her skal I så sætte jer, læse bog, tale om dagen, synge godnatsang eller hvad I nu vil - og så falder hun i søvn inden for 10-15 minutter, fordi hun netop er parat til at sove - og hun lærer at putningen er forbundet med et ritual, der varer et kvarter.
Og gradvist skal I så rykke hendes puttetidspunkt frem, så hun ikke puttes kl. 21.30, men 21.15, 21.00, 20.45, 20.30 - som nok er hendes puttetidspunkt, hvis hun starter dagen kl. 07 og sover 1.5 time til middag.
Samtidig med, at hun puttes gradvist tidligere om aftenen, så skal hendes middagslur tilsvarende afkortes. Det betyder, at I skal kunne samarbejde med vuggestuen omkring det, og det er her meget vigtigt at sige, at det aldrig er et spørgsmål om at skære f.eks. 1.5 time af hende middagslur fra den ene dag til den anden, det er et spørgsmål om at i takt med at nattesøvnen gradvist gøres længere, så afkortes middagsluren tilsvarende. Hun skal stadig have den mængde søvn, som hun har brug for, blot fordelt så nattesøvnen bliver længere og dagssøvnen kortere.
Det er samtidig ...
... vigtigt, at I holder fast i stå op tidspunktet om morgenen og at i generelt forsøger at følge den rytme, som I og vuggestuen har i hverdagen. Det er vigtigt, at der ikke er forskel på hverdag og weekend hvad angår stå op tidspunkt, spisetider osv. Hos jer er det dog helt okay, at hun sover kortere middagslur og ofte hjemme "kun" sover 1.5 time. Det passer perfekt i forhold til den rytme, som I arbejder hen imod, og derfor skal i ikke ændre noget her, men netop lade hende sove fra 12.30-14 som nu. Det er rigtig fint og den rytme kan også gøre det lettere at få ændret rytmen i hverdagene.
Derudover, så er det vigtigt, at I er tålmodige, for det tager tid at ændre på en søvnrytme. Det er nemlig sådan, at I ikke kan flytte puttetidspunktet frem aften efter aften. Ofte vil det være sådan, at I flytter 15 minutter frem, altså putter f.eks. kl 21.15 i 3-4 dage og på 5 dagen, så kan I måske pludselig putte hende allerde kl 20.45, hvilket I så gør. Men på dag 6, så er hun tydeligt ikke putteklar før kl er 21 eller måske ikke før 21.15 igen, og så er det der I putter hende. Og så holder I igen fast i dette puttetidspunkt i nogle dage før I så atter forsøger at rykke hendes puttetidspunkt frem.
Middagsluren afkortes på sammen måde med ca. 15 minutter af gangen. Her må I dog gerne forsøge at afkorte måske hver 3-4 dag, og naturligt her så vække hende stille og roligt, kærligt og nænsomt. Og i takt med, at hun sover lidt mindre midt på dagen, så skulle det gerne blive lidt lettere at putte hende tidligere om aftenen. Og i takt med at hun begynder at blive puttet tidsligere om aftenen, så skulle hun gerne begynde at vågne af sig selv tidligere til middagsluren, og derfor naturligt selv afkorte middagsluren, vågne op når hun ikke har behov for at sove mere.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt også lige at sige, at middagsluren også kan afkortes ved, at hun puttes gradvist senere, så i stedet for at hun puttes kl 11, så kan hun puttes 11.15, 11.30. 11.45 osv. alt efter hvad hu aviser behov for, og hvad der kan lade sig gøre - og så stadig altså komme op kl 14, som det lyder som om, at hun gør både i vuggestuen og derhjemme.
Det er ret komplekst det her med at ændre på en søvnrytme eller søvnfase, og jeg har skitseret det firkantet, men håber at I kan se idéen og derfor har lidt idé om, hvad der sker og hvordan I kan hjælpe hende videre.
Med hensyn til hendes opvågning efter 2-3 timers søvn, så lyder det umiddelbart som om, at hun måske har et anfald af natteskræk, og af en eller anden grund så hjælper det hende at I går i stuen, sidder der lidt og så putter hende igen derefter. Lige nu tænker jeg, at I skal se om ikke ændringen af søvnrytmen - den gradvise kortere middagslur og den tidligere putning også kan ændre på hendes opvågning og gråd om natten. Det hele påvirker naturligt hinanden, og jeg tænker, at det er en god idé at fokusere på en ting af gangen og lige nu - at få hende puttet tidligere og få middagsluren gjort lidt kortere :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt - og udnyt endelig pinsens 3 fridage til at få begyndt på disse ændringer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.