Svar: For lidt søvn
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille datter - hvor godt at I alle kom hjem i god behold efter en så voldsom begyndelse på jeres nye familieliv :)
Det lyder umiddelbart rigtig fint med dagsplanen og den faste rytme. Det er netop en rigtig god idé at holde fast i rutinerne og rytmen, fordi det naturligt vi være med til at påvirke jeres datters indre ur og dermed hendes indre fornemmelse for træthed, så hun naturligt bliver parat til at sove, når det er sovetid - og derfor også vil kunne sove lidt længere søvnstræk.
Det er også rigtig godt, at I har været opmærksomme på ,at hun har rigtig meget brug for fysisk kontakt og nærhed. Det er tydeligt, at hun sover bedst, når hun er i tæt kontakt med jer - og at hun har rigtig svært ved at sove på afstand. Det er dog rigtig dejligt, at I kan fornemme, at hun nu begynder at kunne sove i vugge eller klapvogn - det er jo et skridt på vej i den rigtige retning - så selvom det går langsomt, så går det trods alt fremad, så prøv at holde fast i det :)
Når jeg læser jeres beskrivelse af jeres datter, hendes protester mod søvnen, trods tydelige træthedstegn, hendes hyppige opvågninger og tendens til powernaps osv. så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om I har fået hende tjekket igennem grundigt. Der kan være mange årsager til, at hun har haft så svært ved at sove - det kunne være smerter f.eks. fra nakke, skulder, lænd... Det kunne også være problemer med f.eks. refluks og tilbageløb af mælk og mavesyre, når hun ligger ned... Hvis hun har problemer med sådanne ting, så er det naturligt vigtigt at få hende behandlet :)
Derudover så viser undersøgelser, at for tidligt fødte børn ofte har søvnproblemer. De har ofte flere natlige opvågninger, og man ser ofte også, at de har behov for at komme tidligere i seng, ligesom de ofte også vågner tidligere om morgenen end børn, der er født til termin. Samtidig har for tidligt fødte børn nogle gange nogle neurologiske problemer, som kan give ekstra søvnudfordringer.
Jeres datter oplever naturligt verden med alle sine sanser, og verden er et bombardement af sanseoplevelser - og det kan være ekstra svært at kapere og bearbejde, når man er født for tidligt. Hvilket så kan gøre det ekstra sværere at koble fra, når man skal sove og ekstra svært at sove sammenhængende, når man endelig sover. Derfor kan hun godt have ekstra behov for jeres hjælp til at koble fra og finde roen, når det er tid til at sove.
Når alt dette er sagt, så er der naturligt også andre ting som spiller ind - f.eks. de vaner og rutiner, som I giver hende. Altså om hun f.eks. falder i søvn med sin flaske og om hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove eller om hun falder i søvn i jeres favn og flyttes sovende over i egen seng. Det er vigtigt, at pres datter får sin mælk, og det er vigtigt, at flasken er en fast del af hendes putteritual, men det er vigtigt, at hun slipper flasken og falder i søvn der, hvor I ønsker, at hun skal sove. Det er vigtigt, at hun når at følge med i, at hun puttes i sin seng og at flasken ikke længere er der. Hvis hun falder i søvn med flaske og/eller i jeres favn og derefter flyttes til egen seng, så vil hun vågne op, registrere at I ikke længere er der, at flasken er væk, og det vil være utrygt for hende og hun vil ikke kunne sove videre. Derfor er det vigtigt, at hun ved hvor hun puttes og at hun puttes med sut, putteklud, kærtegn osv. og ikke falder i søvn med flasken i munden.
Da hun er meget tryghedssøgende og har behov for tæt fysisk kontakt, så kan det hos jer være en løsning at I lægger jer med hende i dobbeltsengen og lader hende falde i søvn liggende ved siden af en af jer. Det vil være en rigtig god idé, at I kobler hendes seng til jeres seng, fjerne tremmerne fra den ene side og sætter sengene sammen - naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan I give hende nærhed og tæt kontakt, men samtidig lære hende at falde i søvn liggende og uden at skulle være i bevægelse og I kan stille og roligt øge den fysiske afstand mellem jer, så hun ligger i egen seng, men stadig har jer lige ved siden af. I kan berolige hende med jeres hænder osv. så hun hele tiden kan mærke, at I er der, men så hun stadig lærer at sove lidt for sig selv.
En anden mulighed er at putte i egen seng og så give hende flasken, imens hun ligger der. Det er en ...
... af fordelene ved flaske, at den netop kan gives i tremmesengen. Det vil være med til at sikre, at hun ikke oplever det skift fra favn og nede egen seng, som hun måske vågner af nu, men at hun netop kan falde i søvn og blive liggende, hvor hun er puttet og blot sove videre. Det er dog vigtigt, at I eleverer hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan I gøre ved at komme en lille pude eller lignende ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op. og så er det som sagt vigtigt, at hun slipper flasken ,før hun sover. I skal helst nå dertil, hvor hun puttes, får sin mælk, slipper flasken, smiler til dig og triller om på siden og sover.
Jeres dagsplan ser som sagt meget fin og alderssvarende ud. Hvis jeg skal komme med forslag til ændring, så vil jeg foreslå, at I forsøger at hjlpe hende til at sove en lidt længere middagslur - så det er middagsluren, som bliver dagens længste lur. Når hun skal i dagpleje eller vuggestue, så vil en sådan rytme passe ind i den rytme, som hun forventes at skulle følge på det tidspunkt. Samtidig kan det ofte gøre, at eftermiddagen ikke bliver helt så lang for hende og at hun derfor ikke bliver overtræt - og igen så bedre vil kunne hænge sammen i løbet af dagen og også bedre kunne puttes om aftenen.
Jeg vil anbefale jer, at I lader hende komme op af hendes morgenlur, når hun har sovet ca. 45 minutter (altså hvis hun vågner af sig selv) og så kan hun få frokost osv. Og så vil jeg anbefale jer, at I giver hende et bad midt på dagen lige nu. Badet vil aktivere hende rigtig godt både motorisk og mentalt. Og så vil jeg faktisk anbefale, at I giver hende en flaske før middagsluren. Det er rigtig fint, at hun får 3 flasker i døgnet, men jeg vil anbefale, at disse flasker ligger før middagslur, aften og sen aften, så hun efter midnat ikke længere behøver mælk.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05.30: I pusler og gør klar til dagen som nu
Morgen 07-7.30: Havregrød eller fuldkornsgrød, vand af kop.
Sover en kort morgenlur på 20-45 minutter (denne tidlige lur er nødvendig, fordi hun står så tidligt op.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.
Frokost 11: Rugbrød med forskellige smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller en middagsret fra glas, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage osv.
Flaske og puttes til middagslur ca. kl 12.30-13... altså tidligere end nu, så hun ikke bliver overtræt - og her må I meget gerne trille hende en tur i barnevognen, hvis det kan holde hende sovende... Kan hun sove 1.5 time her vil det være super godt - de dage, hvor det lykkes :)
Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos.
Puttes til dagens 3. lur som igen er en kort powernap. Det er helt okay, at hun har behov for denne lur stadigvæk :)
Aften 17.30-18: Familiemad, udgangspunktet er den mad, som I spiser - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker - små hapsere, som spises med fingrene og med gaffel, større stykker som hun kan gnave og også mos, som I supplerer med, det er helt okay at supplere med en færdiglavet middagsret, da hun er glad for dette. Vand af kop.
Gøres klar til putning med ren ble, nattøj, tandbørstning...
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20. Du må gerne lægge dig med hende i dobbeltsengen og lade hende falde i søvn ved siden af dig (sikre dig, at hun ikke kan trille ned af din seng). Du må også gerne putte hende med flaske i egen seng...
Sen aften 23: Drømmeflaske og sover videre - hvis hun er faldet i søvn i din seng, kan hun her flyttes over i tremmesengen og sove videre der. Hvis hun er faldet i søvn i sin tremmeseng, kan hun tilbydes drømmeflasken imens hun sover og så sove videre)
Og så skal hun så vidt muligt ikke tilbydes flaske om natten - i stedet har hun fået sin flaske før middagsluren... Har hun tydeligt behov for en flaske om natten er det naturligvis også okay - måske kan den så gives senere på natten, så den måde kan være med til at gøre, at hun begynder at kunne sove bare lidt længere om morgenen... Det må tiden vise :)
Jeg håber, at mine tanker og dagsplan hjælper jer lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.