Brev:
8 måneder og skal snart spise selv
Hej Helen,
Jeg har skrevet til dig tidligere om min datter, der ikke spiser særlig meget. For tiden spiser hun 5 gange i døgnet, hvoraf to gange er flaske (i alt ca. 550 ml), to gange er grød og en gang er mos. Ved skemåltiderne spiser hun gerne ca. 1 dl eller lidt mindre. Hun begyndte for en uge siden i vuggestue, hvor hun får mad en gang om dagen. Her spiser hun lidt mindre, og protesterer meget undervejs. Jeg er ikke sikker på hvorfor, for herhjemme går det faktisk udmærket, når bare jeg ikke forsøger at tvinge mad i hende, som hun ikke vil have.
Jeg har forsøgt mangt og meget for at få mere mad i hende, og lige lidt har det virket. Hun har tilsyneladende ikke plads til mere mad i sig, og hvis hun spiser mere ved et måltid, så spiser hun bare tilsvarende mindre ved det næste. Skulle jeg få lokket mere end det sædvanlige i hende i løbet af en hel dag, afslutter vi for det meste dagens sidste måltid med at kaste det overskydende op, og så er vi jo lige vidt. Jeg holder øje med, at hun hele tiden tager på, og da hun samtidig er glad og aktiv, så tror jeg ikke, at der er grundlag for bekymringer.
Lucia er en lang (72,5 cm), men ikke særlig tyk pige (lige knap 7 kg). Hun er meget aktiv, og er for tiden begyndt at møve/kravle over alt på gulvet, med stor energi. Hun har også efterhånden fået 4 tænder.
Nu er hun jo så snart 8 måneder gammel (der mangler ca. en uge), og jeg begynder at overveje hvordan jeg så småt skal introducere ...
... tyggemad. Når jeg selv mader hende med skeen kan jeg jo styre, at hun får alt det hun kan indeholde, men når hun selv skal til at øve sig med brød, frugt og grøntsager, etc. så kan det jo godt være, at der i hvert fald i starten kommer lidt mindre indenbords end der burde. Jeg har også mulighed for at energitætte skemaden, ved at putte ekstra fedtstof i, men jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal gøre dette når hun selv skal spise det. Kan du give mig nogle gode råd til, hvordan jeg sørger for, at Lucia ikke får for lidt mad, når hun selv skal spise det?
Jeg har i øvrigt lagt mærke til, de gange jeg har givet hende noget at tygge i, at hvis hun får en klump mad (frugt eller lignende) i munden, som ikke kan opløses, så bliver hun helt panikken, og begynder at lave bræklyde, nogle gange så meget, at hun rent faktisk kaster op af det. Jeg har taget det som et tegn på, at hun ikke var klar til den slags mad endnu, men er det normalt? Hun lader generelt til at have nemt ved at kaste op, for jeg synes at det sker tit. Bl.a. har hun tendens til, med jævne mellemrum at kaste op lige efter at have fået sin aften(sove-)flaske, og hun benytter også bræklydene til at fortælle mig, at hun er mæt. Jeg kan godt ind imellem få den tanke, at hun kan udvikle (eller måske allerede har udviklet) denne evne til noget bevidst, som hun kan styre. Tror du det er muligt for så lille et barn?
Håber at du kan hjælpe mig med nogle gode råd og tanker.
Venlig hilsen
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.