Brev:
Pige 5 mdr modstand på flasken
Kære Helen,
Tak for en rigtig god brevkasse. Den er blevet læst flittigt på sene nattetimer gennem de sidste måneder ;)
Min datter, der fylder 5 mdr her d. 21/5 har nogle vanskeligheder med søvn og spisning og vi er ved at være udslidte. Hun får mme på flaske og har fået det siden hun var 2 mdr, da hun ikke fik nok mælk hos mig.
Hun er en glad, tilpas pige på 7,5 kg. Hun er MEGET opmærksom og tager alt ind - kigger på alle i rummet, fanger deres øjne, smiler til dem, reagerer på alle lyde og vil røre ved alting omkring sig. Hun har været meget opmærksom siden hun var helt lille.
Hun har altid været en pige, der tog korte lure om dagen. Ofte er hun vågnet efter 45 min, selv da hun var helt lille. En gang imellem kunne vi dog være heldige at hun tog et længere stræk. Om natten sover hun til gengæld virkelig godt (gerne 10 - 11 timer) med 1 - 2 måltider. Hun bliver for det meste puttet omkring kl 20, da hun for det meste er meget (over)træt på det tidspunkt. Vores sundhedsplejerske siger, at hun tager de korte dagslure, fordi hun ikke har så mange timer, hun skal have indhentet om dagen og derfor "bliver nødt" til at strække sin søvn udover hele dagen. Og at det således er fint.
Men vi oplever at have en pige, der kun har overskud 1 - 1,5 efter en lur og derefter bliver hektisk og meget svær at få til at sove igen. Hun bliver hurtigt overtræt og overtræthed gør hende meget urolig og nedsætter ligesom hendes filterfunktion. Hertil skal det siges, at hun har meget svært ved at falde i søvn af sig selv i barnevognen. Hvis hun bare ligger selv, bliver hun bare mere og mere urolig i sine bevægelser og leger med alting nede i barnevognen. Hun skal helst være på arm og hoppes i søvn eller sidde i bæreselen. Det er som om at hun har brug for at blive begrænset meget. Og samtidig, når vi putter hende til til os, har hun modstand på, græder og vil ud og kigge på ...
... verden.
Da hun var 3,5 mdr ville hun pludselig ikke have flaske. Der kunne gå hele dage, hvor hun kun spiste en enkelt flaske - når vi forsøgte at give hende en flaske, skreg hun og lavede en flitsbue med kroppen. Efterhånden fandt vi ud af at vi skulle sørge for at få hoppet hende døsig og så kunne vi liste en flaske i hende, når hun halvsov. (Hun har hele tiden holdt sin vægtkurve, så problemet handler heldigvis ikke om at hun ikke tager nok på). Vi tænkte at det var en fase - og der er da også gode dage, hvor det går ok med spiseriet, men problemet fortsætter altså i større eller mindre grad. Vi har forsøgt med andre stillinger, at sætte hende i skråstol, at supplere med mos og grød. Men flasken er fortsat upopulær hos hende.
Nogle gange har vi således dage, hvor hendes søvn forpurres af at hun ikke kan spise og spisningen forpurres af, at hun er overtræt, fordi hun tager korte lure. Det fører til en helt masse hysterisk gråd og ikke mindst en meget overtræt baby om aftenen, der græder og græder og kun kan falde i søvn, hvis vi går en tur med bæreselen.
Vi forsøger at få hende til at tage længere søvnstræk om dagen ved at hjælpe hende videre i næste søvnfase. En gang imellem lykkes det, men så skal hun op på armen og hoppes videre i søvnen. Og for det meste slår hun bare sine store øjne op på vid gab op efter 45 minutter... :) Vi forsøger at skærme hendes øjne (hvilket ofte gør hende sur), vi svøber hende om aftenen og har desuden fået mørklægningsgardiner i soveværelset.
Vi synes, det er meget hårdt at vi skal kæmpe så meget med basale ting som søvn og mad. Hun har så meget modstand på, hver gang vi prøver at få hende til at spise og sove og det hele bliver så negativt. Vi er også bange for at vi presser hende for meget og har for meget fokus på at hun skal sove og spise... Så nu spørger vi dig til råds og håber, at du måske har nogle tricks i ærmet.
Bedste hilsner,
M.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...