Brev:
Madrutiner og søvn inden opstart i vuggestue
Hej Helen,
Mange tak for din hjælp på vores tidligere henvendelse. Vi har helt sikkert kunne bruge flere af tingene, du skrev, så det har været dejligt. Nu er vores datter ved at nærme sig vuggestuestart. Hun er 7,5 måneder gammel og starter i vuggestuen om under tre uger.
Til vores sidste henvendelse anbefalede du følgende dagsplan:
*
Tidlig morgen 04/06: Ammes én gang i dette tidsrum og sover videre indtil dagen begynder omkring kl 08...
Morgen 8: Tilbydes lidt frugtbåde i hånden, og I følger efter med lidt havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30-10: Frisk blød frugt i hånden, ristede rugbrødsbjælker eller lignende og I følger efter med lidt frugtmos og vand af kop. Dette mellemmåltid introduceres om ca 2 uger, når hun er vænnet til også at få morgengrød.
Ammes og puttes til formiddagslur ca. kl 10.30. Denne amning forsvinder i 7 måneders alderen, og mellemmåltidet erstatter amning.
Frokost 12.30-13: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, og I følger efter med enten øllebrød eller grøntsagsmos. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - måske kl 14-14.30... det afhænger af, hvor lang formiddagsluren er...
Eftermiddag 16-16.30: Tilbydes lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden. Dette mellemmåltid introduceres også om ca. 2 uger.
Ammes og har måske brug for en 3. lur eller begynder måske at kunne springe den over...
Aften 17.30-18: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende at gumle på selv, og I følger efter med lidt grøntsagsmos og vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23: Ammes rigtig godt gerne fra begge bryster og puttes derefter tilbage i egen seng, hvor hun begynder at kunne sove videre til næste morgen tidlig :) *
Vi prøver at følge den så godt som muligt. Ida er endnu ikke særligt interesseret i frugtgrød på ske, når ikke det er blandet i grøden (majs- og hirsegrød eller fuldkornsgrød). Jeg tror, hun synes, at smagen er for stærk for hende. Hun spiser det men åbner ikke selv munden efter mere, når vi tilbyder det, og hun rynker på næsen, stikker tungen ud og laver nogle gange brækreflekser.
Den tredje lur er ikke længere aktuel. Hun vågner gerne mellem 7 og 7.30 om morgenen, sover formiddagsluren (cirka) 10.30-12.30, sover eftermiddagsluren (cirka) 16.00-17.30 og bliver puttet til nat mellem 21 og 21.30. Hun er typisk vågen i 3-3,5 timer ad gangen, og forsøger vi at putte hende før, ligger hun bare og sparker med benene, tager benene over dækkenet på barnevognen og hiver sokkerne af.
Derudover er det stadig ikke lykkedes os at skære ned til 2 amninger om natten. Hun har de sidste par uger gennemgået en stor udvikling, hvor hun har ...
... lært at sidde selv, lært at kravle og har fået to tænder. Derfor tænker jeg, at hun har haft ekstra meget brug for den trøst om natten.
Når hun skal sove til nat, kan vi kun få hende til at falde i søvn ved at vugge hende i armene på en yogabold. Jeg har forsøgt bare at lægge hende og så lægge mig ved siden af med lukkede øjne. Først synes hun, det er sjovt. Når så ikke jeg reagerer, begynder hun at græde helt ulykkelig, og så tager jeg hende selvfølgelig op og trøster. Derudover har jeg prøvet at vugge hende i armene på yogabolden og lægge hende, når hun lukker øjnene. Så åbner hun bare øjnene igen, begynder at sparke med benene, trille om på maven og kravle rundt i sengen.
De fleste aftner skal jeg typisk sidde på bolden de første 5-10 minutter af hendes søvn, og lige nu med hendes udvikling kan jeg godt sidde 20-30 minutter på bolden, før hun er mulig at putte. Vågner hun midt nat med en alt for fyldt tisble, skal hun også vugges i søvn igen, men der kan jeg heldigvis lægge hende i sengen lidt hurtigere. Hun sover i dobbeltsengen sammen med mig, og så ammer jeg hende liggende. Hun søger brystet i søvne og bliver ammet der. Hvis ikke jeg ammer hende der, vågner hun grædende. Jeg har prøvet at putte hende i egen seng, men hun vågner desværre bare. Det er heller ikke muligt at lade min mand stå for putningerne og nætterne, da han tit har aftenarbejde og ikke er hjemme til putningerne.
Som du kan læse, sover hun sine lure sent på dagen og bliver også puttet nogenlunde sent om aftenen. Hun kan endnu ikke sove for sig selv, så når hun går i seng, går jeg også i seng. Men når hun starter i vuggestue, tilbyder de formiddagslur klokken 8/8.30 og så 1-1,5 timer. Middagsluren er vel omkring 12.30 cirka. Det er meget anderledes tidspunkter end nu.
Har du forslag til, hvordan vi vender hendes søvn? Jeg håber, at den ekstra aktivitet i vuggestuen gør hende træt nok til, at hun ikke behøver være vågen i 3-3,5 timer ad gangen, for sådan fungerer deres søvnrytme ikke i vuggestuen.
Hvordan tænker du desuden, at vi trapper ud af den amning, vi lige nu har til middagstid inden middagsluren? Skal hun kun have sin frokost i form af grøntsagsmos i den vågne periode? Lige nu får hun stadig grøntsagsmos i grød i den vågne periode, og så følger vi trop med enten agurkeskiver, lidt bondebrød med leverpostej eller torskerogn eller en hjemmelavet pandekage lavet på æg, havregryn og banan. Alt sammen er noget hun får lov at sidde med selv. Det er dog meget begrænset, hvor meget hun spiser endnu af det.
Jeg beklager den lange besked og håber, at du har lidt nyttige tips til os til at komme videre, så Ida kan blive helt klar til vuggestuestart lige om lidt.
Venlig hilsen
Idas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.