Annonce

Annonce

Svar: Ændre soverytme ifm dagpleje


4. maj 2021

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring ændring af dagsrytme :)

Det kan godt være, at dagsrytmen vil ændre sig helt af sig selv, når jeres dreng begynder i dagpleje. Det at han skal ud af døren og ind i en helt ny verden giver naturligt ekstra mange oplevelser og stimuli, og samtidig skal han vænnes til at være adskilt fra mor og far, og finde ud af at dagplejer er okay og godt kan bruges i mangel af bedre... og nogle børn reagerer faktisk på dette ved at sove mindre.

Derfor kan det godt være, at han af sig selv vil begynde at sove en kortere formiddagslur og når han ikke sover så meget om formiddagen og fyldes ekstra op af oplevelser og stimuli, så sover han måske af sig selv også en længere middagslur - fordi han naturligt bliver ekstra tæt på det tidspunkt. Det kan man jo et eller andet sted håbe på vil ske, for det er altid lidt lettere at ændre rytme, hvis han selv viser behov for det...

Man skal også altid overveje, hvor meget man vil ændre og hvorfor. jeres dreng trives jo med sin rytme og kan I princippet godt sove en længere lur om formiddagen og en kortere lur til middag. Han vil stadig kunne spise frokost sammen med de andre børn og have glæde af at være sammen med dem omkring dette - og man kan sige, at når han ikke er ældre end han er, så er det vigtigt at prioritere hans søvn frem for aktivitet med de andre i løbet af dagen. Naturligvis skal han på sigt kunne være vågen og deltage i dagens aktiviteter sammen med de andre børn, men under indkøring må det være søvnen som prioriteres fordi det også er vigtigt, at han netop har overskud til at lege og være sammen med de andre - hvis han ikke får sin søvn, så vil han ikke have overskud til at være en del af den nye store verden, som dagplejen er, og så vil det ikke fungere for nogen, hverken ham, dagplejer, de andre børn eller jer...

Når det så er sagt, så ved jeg naturligvis godt, at det for dagplejer kan være meget vigtigt at han børnene kører samme rytme og at hun derfor gerne vil have, at hans formiddagslur er kortere og middagsluren den længste lur. Og hvis I gerne vil hjælpe ham til at nærme sig en sådan rytme, så er det vigtigt at gøre det med små skridt.

Det kan være nærliggende at tænke, at I blot skal vække ham når han har sovet f.eks. 1-1.5 time og så kan han i stedet sove en middagslur på 2-3 timer - men han vil højst sandsynligt have svært ved, hvis I fra den ene dag til den anden vækker ham og afkorte formiddagsluren på denne måde. Derfor gøres det ofte bedst ved at afkorte formiddagsluren gradvist, så hans lur måske afkortes med 15-20 minutter af gangen. Det vil sige, at hvis han f.eks. plejer at vågne kl 11, så kan I begynde at vække ham 10.40-10.45, derefter kl 10.20-10.30, derefter kl 10-10.15.. så han f.eks. begynder at sove sin lur fra kl 8.30-10 og på den måde stadig får ca. 1.5 times formiddagslur. Det vil være en god varighed fordi det sikrer, at han stadig kommer alle søvnstadier igennem.

I takt med at I afkorter hans formiddagslur gradvist, så skal I tilsvarende forlænges hans middagslur og det betyder, at han skal puttes gradvist tidligere. Så i takt med at han står tidligere op af sin ...


Annonce

... formiddagslur, så skal han puttes tilsvarende tidligere til middagslur. Det vil sige, at hvis han plejer at blive puttet kl 13.30, så puttes han i stedet kl 13.15, 13.00, 12.45, 12.30... og så sover han her f.eks. 2-2.5 time fra f.eks. kl 12.30 til 14.30/15. Så samlet set får han samme mængde søvn som hidtil, men det er middagsluren som gradvist bliver den længste lur. Det kan også være, at de to lure ender med at blive ca. lige lange f.eks. 2 x 1.5 time, og det vil også være helt okay... I må prøve jer lidt frem og se hvordan det vil ende ud og hvad jeres dreng virker til at ville trives bedst med.

I kan højst sandsynligt ikke ændre fra dag til dag, men skal forsøge at bibeholde samme rutine et par dage i træk, før I så afkorte formiddagsluren lidt mere igen. Men ved at gøre det gradvist, så kan I godt ændre på hans indre rytme og få en ny rytme og rutine skabt. I skal naturilgvsi vække ham stille og roligt og nænsomt, så han ikke bliver ked af det, men får lov til at vågne op på en tryg og dejlig måde. Tag ham op, sæt dig evt. med ham på skødet, hold lidt om ham og småpludre med ham, giv ham lidt vand at drikke osv. så han vågner stille og roligt og er okay med det :)

Når han vågner ret præcist kl 02 om natten, så kan dette godt hænge sammen med hans dagsrytme. Det er sådan, at vi i vores naturlige cirkadiske rytme, vores indre ur, har et dyk om dagen og det modsatte peak om natten. De fleste af os har det omkring kl 15/16 og 03/04. Vi er trætte om eftermiddagen, har brug for lidt kaffe og lidt sødt, for at få energien op (her har vi vores dyk) og så har vi det modsatte peak om natten, hvor vi vågner, måske går vi ud og tisser og går i seng igen ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Børn har også et dyk og et peak i deres rytme. Og du fortæller, at jeres dreng ofte sover middagslur omkring kl 14 og så vågner han kl 02 om natten. Det lyder derfor som om, at han nok er påvirket af dette dyk/peak i sin rytme, og løsningen vil faktisk nogle gange være at ændre lidt på tidspunktet for middagslur. Det er dog ikke altid nogen god idé, for det kan faktisk også medfører, at man så flytter tidspunktet til et andet tidspunkt om natten - men netop når I nu er igang med eller gerne vil ændre dagsrytme, så tænker jeg, at det måske også kan få betydning for nattens forløb. Selvom hans middagslur ofte kommer til stadig at ligge omkring kl 14, så vil hans rytme være anderledes og det kan altså godt være med til at gøre en forskel.. man kan da håbe :)

Lige nu tænker jeg, at I skal forsøge at lave så lidt aktivitet om natten som muligt. Ikke skabe nye vaner med at skulle op i favn, have flaske, skal hoppes med på en pilatesbold eller hvad man nu kan finde på om natten. Det er godt, hvis I kan hjælpe ham med lidt så lidt aktivitet fra jeres side som muligt.. og så se om ikke ændringen af dagens rytme også vil ændre lidt på nattens forløb - krydser fingre :)

Derudover kan det naturligvis også spille ind, at I sover sammen og måske forstyrrer hinanden. I kan derfor også overveje, om det er ved at være tidspunktet, hvor han skal på eget værelse, hvis I har mulighed for det...

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce