Brev:
Opfølgning på besværlig spisning
Hej Helen,
Jeg skriver som en opfølgning på mit tidligere brev angående vores yngste dreng (dengang 7,5 måneder), som nu fylder 9 måneder om en uge.
Som jeg også har skrevet til dig, blev han kort efter dit svar en del bedre til at spise og også lade sig made med ske - om end lidt begrænset. Vi har ladet ham smage næsten alt hvad vi også spiser både ift. smag, tekstur osv.
Efter en periode hvor det egentlig er gået fint, er han nu pludselig blevet lidt af en udfordring igen. Tænker, at det sikkert også har noget med alderen at gøre, men søger alligevel dit gode råd til hvordan vi kommer videre.
Som det er nu nægter han nu igen at åbne munden for skeen ved alle måltider. Han vil end ikke smage på maden. Han får stadig forskellige slags madvarer i hånden ved siden af (f.eks ristede rugbrødsbjælker eller små rugbrødshapsere med pålæg, kartofler, frikadeller eller andet), og selvom han gerne tager det op og undersøger det, går der ikke meget mere end et minut i stolen før han kaster sig frem og tilbage og græder. Derfor tager jeg ham op for at undgå for ...
... mange dårlige situationer ved bordet.
Sætter jeg mig efterfølgende ned på gulvet med lidt mad (ikke skemaden), vil han spøjst nok gerne smage på de forskellige små hapsere. Det føles lidt som om han bare ikke kan acceptere at være "låst fast" i stolen og mades, men har mere travlt med at kravle rundt og undersøge verden mens han så spiser imens.
Mit spørgsmål til dig er, om det er OK, at han i en periode får store dele af sin mad på denne måde; altså nede på gulvet hvor jeg rækker ham små bidder mad, som han så indtager mens han tuller lidt rundt. Eller om det skaber dårlige vaner, og er en glidebane i en forkert retning? Tænker jo, at han ikke har samme fokus på maden, når han laver alt muligt andet på gulvet imens, som hvis han sad i stolen?
Jeg er klar over, at der i hans alder sker alt muligt som skal sanses og opleves, og at han måske derfor har mindre overskud til maden. Amning har han dog stadig overskud til, og søger også tit brystet, hvorfor jeg ved at han ikke nægter mad pga. mæthed.
De bedste hilsener
Nanna - den fortsat trætte mor :-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.