Svar: Flytning og reaktion

---

Kære forældre til L og P

Tillykke med huskøbet - det lyder super dejligt, og så især nu, hvor vi går den lysere tid i møde er det virkelig dejligt med hus, have og hvad dertil hører :)

Det er super godt, at I bor sådan, at jeres børn ikke behøver skifte institution. Det er rigtig godt for dem, at deres hverdag på den måde ligner sig selv, det er med til at give tryghed og ro. MEN, ikke desto mindre vil jeres dreng godt kunne reagere på flytningen og det er - sammen med den alder han har - det I mærker.

Børn under 2 år er ofte forholdsvis lette at flytte. Hvis bare de har deres ting i nærheden - deres seng, legetøj osv. som de kender, og mor og far stadig er der til at skabe ro og genkendelighed og tryghed, så går det ofte ret godt. I 3-6 års alderen kan det dog være lidt sværere at flytte, og selvom hverdagen i børnehaven er den samme, så er der stadig en masse følelser i spil, og jeres dreng savner naturligt jeres gamle hjem - det hjem, som han højst sandsynligt er vokset op med, og det eneste han kender.

Og det er vigtigt, at I anerkender dette savn. I kan evt. vise ham billeder fra jeres tidligere hjem eller køre forbi og tale med ham om, at det var der I boede, så I på den måde legaliserer savnet. Det er okay at savne, og det er okay at tale om det - og så skal I naturligvis også hjælpe ham med at nyde det nye sted, som jo er super godt og dejligt. Det er en balance, hvor I på den ene side anerkender savnet og at det er okay at være ked af det, som man har mistet (det gamle trygge hjem) og så også kunne glæde sig over det nye - uden at underkende savnet af det gamle.

I har kun boet i jeres nye hjem en uge, så alt er naturligt stadig nyt, og jeg fornemmer, at I glæder jer over det. Det er rigtig godt, for jeres dreng vil naturligt spejle sig i jeres glæde. Han bruger jer som et spejl og jeres smil, jeres glæde og optimisme vil smitte af på ham. Det er dog vigtigt, at I er opmærksomme på, at han naturligt ikke kan overskue rækkefølgen af ting, der skal gøres, eller hvor lang tid det tager at komme på plads - at I først skal male, før I kan sætte tingene op osv. Og du nævner, at I lige nu bor i et hjem med kasser, hvilket er naturligt, ...

---

---

... men jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis I ret hurtigt kan få hans værelse på plads. Så han har sine ting omkring sig, og der er så meget genkendelighed som muligt.

I skal være opmærksom på, at han godt kan have brug for ekstra fysisk kontakt, nærhed og kram. Lillesøster er kun 1.5 år og kan derfor ikke ret meget selv, men storebror er på mange måder "selvkørende" i en alder af 3.5 år, og I skal passe på ikke at forvente for meget af ham - altså krav om, at "nu må han lige vente lidt" eller "nu må du lige selv tage tøjet frem" eller "nu må du lige...". For hans uro, hans høje energi og drilleri kan godt være en måde for ham at søge jeres opmærksomhed på, for selvom han er 3.5 år og kan mange ting, så er han på mange måder også stadig en lille dreng. Og lige nu har han ekstra brug for jer og brug for at I ser ham, husker ham, er der for ham :)

---

---

---

Når alt dette så er sagt, så skal I naturligvis også holde fast i de regler, som I altid har haft, og som gælder i jeres familie - at der er ting man ikke må, og man må slet ikke gøre noget, som kan være direkte farligt. I skal være opmærksomme på, om I måske er kommet til at slække lidt på jeres overordnede regler - enten fordi I gerne vil imødekomme hans behov for opmærksomhed og hans følelser i forbindelse med flytning, eller måske fordi I naturligt har været lidt trætte, stressede, der er en masse praktisk, som skal gøres osv. Det er naturligvis vigtigt, at I har de regler, som I nu engang har og holder fast i dem, også selvom I nu er flyttet og meget har ændret sig.

Børn har brug for regler (og det har vi voksne også). Regler er med til at give tryghed og retfærdighed. I skal naturligvis ikke opsætte regler og stille krav, som han ikke kan leve op til lige nu, netop på grund af flytning og også alder, men han må naturligt ikke gøre noget, som er farligt eller som bevidst kan gøre en anden ondt. Så prøv at finde balancen mellem at give ham ekstra kram, tæt fysisk kontakt, opmærksomhed og nærhed og samtidig også holde fast i, at man naturligt ikke skal gøre farlige ting eller igen og igen være efter lillesøster :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---