Svar: Putning er blevet et problem

---

Kære P´s forældre

Tak for jeres brev - og dejligt at høre, at I kunne bruge mit sidste svar og derfor skriver igen :) Og kæmpe stort tillykke med at I venter en lillesøster, hvor dejligt! :)

Der er, som jeg ser det, flere ting som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer. :)

Der er ingen tvivl om, at jeres dreng lige nu går igennem en stor udvikling. Og rigtig mange børn vil i 2-2.5 års alderen få en periode hvor de f.eks. kan blive bange for mørke, ligesom de kan blive bange for små dyr, insekter og lignende, og nogle børn bliver også bange for vand og protesterer højlydt, når de skal i bad... Det hører altså alderen til at have lidt forskellige frygtformer :) Mange børn vil derfor med den alder, jeres dreng har nu, vægre sig mod at sove, og de kan have glæde af en vågelampe, som I også har forsøgt jer med.

Det er også i denne alder, at mange børn begynder at kravle ud af deres tremmeseng og hvis han er begyndt på dette, så kan det være en god idé at give ham en åben seng. Det vil naturligt betyde, at han måske vil begynde at rejse sig og søge jer om aftenen - og ikke længere ligger og kalder på jer, men det kan nogle gange godt gie ekstra ro, at han faktisk fornemmer, at han kan gå ud af sin seng og søge mor og far, når han har brug for jer. Og så vil mange børn i denne alder ofte også have behov for en åben dør, når de skal sove. De bryder sig ikke om at ligge på eget værelse bag en lukket dør, men har brug for at kunne høre mor og far, brug for at kunne fornemme, at de ikke er alene.

Derudover så har han også en alder nu, hvor han begynder at blive mere og mere bevidst om, at når han er lagt til at sove i sin seng, så sidder mor og far og hygger i stuen. Og det vil han naturligt gerne være en del af. Han forstår ikke, hvorfor I må sidde i stuen, se tv, spise slik eller andet - imens han skal ligge i sin seng - og de gange, hvor det er lykkes for ham at komme op og ud af værelset, er han blevet bekræftet i, at når han skal sove, så sker der noget rigtig hyggeligt - noget som han ikke er en del af. Derfor protesterer han mod søvnen, og gør hvad han kan for at holde på jer.

Det kan derfor være en idé at bruge det, som jeg kalder stryge-tøj metoden. Det går ud på at I stiller jer og laver noget praktisk i nærheden. Altså gennemfører et dejligt og trygt ritual med godnathistorie osv. og når det så er tid til at gå, så går I ikke fra ham, men stiller jer i stedet i nærheden og laver noget praktisk. Det er vigtigt, at I står på værelset eller i døråbningen, det er vigtigt, at han kan ligge i sin seng og se jer og at han ikke behøver rejse sig for at sikre sig, at I er der.

Og imens I står og stryger, så må I gerne snakke sammen. I må gerne have kontakt og I må meget gerne svare, når han kalder på jer. Han siger f.eks. "moar?!" eller "faar?! og så svarer I f.eks. "ja, jeg er lige her", så I på den måde beroliger og betrygger. I må også gerne sætte ord på, hvad der sker nu og hvad der forventes af ham "jeg står lige og stryger", "læg dig ned, skat, læg dig ned", "mor/far er her, passer på dig, sove nu" eller lignende. Det er godt, hvis han selv kan lægge sig ned med jeres lille kærlige kommando "læg dig ned, skat", fordi der så er større sandsynlighed for at han bliver liggende.

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer, at der ikke sker noget spændende nu. Når han ligger i sin seng og det er tid til at sove, så har mor og far noget kedeligt at lave. Det signalerer, at I ikke sidder i stuen og hygger uden ham, så han kan sagtens lægge sig til at sove. Der er ikke noget sjovt, som han går glip af. Og han hører igen og igen, at han fint kan blive i sin seng, I er der, passer på ham og han kan være helt tryg ved det, for I går ikke fra ham :) Og da han altid har sovet i egen seng, så er det rigtig godt netop at holde fast i ...

---

---

... dette...

Derudover så kan I gradvist udnytte det at lave noget praktisk med at hente rent tøj eller lægge tøj på plads. I har på den måde et formål med at gå frem og tilbage, og det er noget helt andet end at vente på at han skal falde i søvn. I kan derfor sige f.eks.: "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove, og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør ham mere rolig ved at være i sin seng og han lærer samtidig, at når I går, så er I kun kortvarigt væk. I henter en bluse, som I har sagt, og kommer så tilbage og laver igen noget kedeligt.

På den måde kan I hjælpe ham med at finde lidt ro og finde ud af, at det er helt okay at falde i søvn i egen seng som han normalt godt kan - men I er der, I beroliger og betrygger, som han lige nu lyder til at have behov for.

Der er nok ingen tvivl om, at ud over hans alder og udvikling, så spiller det også ind, at I venter en lillesøster. Det er super dejligt og det er også rigtig godt, at I taler med ham, sætter lidt ord på og forsøger at forklare ham lidt om det, det skal I endelig gøre - men han er naturligt stadig så lille, at han ikke forstår, hvad det reelt betyder. Han mærker dog forandringerne allerede nu. Han mærker, at mor ligger lidt mere på sofaen, at mor ikke længere løfter ham op og bærer som før, at far tager lidt mere over, at I måske begynder at kræve lidt mere selvhjulpenhed af ham - selv spise, selv gå, selv tage sko på osv. Og han mærker på den måde, at der er forandringer på vej og at der stilles lidt ekstra krav til ham - og det kan godt gøre ham ekstra klyngende. Det kan godt gøre, at han har svært ved at koble fra, svært ved at falde i søvn.

---

---

---

Derfor er det rigtig godt, at I forsøger at finde balancen mellem hvor mange krav og hvor meget selvhjulpenhed, I kræver i løbet af dagen lige nu - samtidig med, at I jo også skal støtte hans alder og hans lyst til at kunne flere og flere ting selv. Det er rigtig svært at finde den balance, men prøv. Og giv ham endelig lidt ekstra knus, tæt fysisk kontakt osv. og lad det være okay, hvis han nogle gange har brug for lidt ekstra hjælp til forskellige ting, selvom I ved, at han faktisk godt kan selv.

I skal være opmærksomme på ,om han nogle gange falder i søvn på vej hjem fra dagpleje eller om han lige lægger sig på sofaen og tager et lille hvil, fordi han er rigtig træt sidst på dagen. Hvis han er rigtig træt og udkørt der, så vil den søvn kunne påvirke hans putning om aftenen.. I kan evt. tale med dagplejer om, hvorvidt hun måske kan putte ham en lille smule senere, så han står senere op af sin middagslur og derfor bedre kan holde sig vågen igennem eftermiddagen og ikke bliver helt så træt som nu.

Han kan naturligvis godt være så træt, at han en dag er nødt til at komme i seng med det samme efter aftensmaden, fordi han bare ikke kan hænge sammen, og at komme ham i bad og vente med putning til 20.00, gør ham så overtræt, at han faktisk ender med ikke at kunne sove. Det vil normalt være en god prioritering at putte ham, når han er fuldstændig udkørt. Men, det er naturligvis ikke sådan, at I skal begynde at putte ham tidligt aften efter aften, for så vænner hans indre ur sig til at skulle sove tidligt, til en tidlig rytme og så vil han måske begynde at stå endnu tidligere op eller hans middagslur blive meget kort - og jeg tænker, at det ikke rigtig vil kunne hænge sammen for nogen af jer.

Så, et sted mellem kunne måske være en idé. I fortæller, at han nogle gange siger, at han er træt før aftensmaden f.eks. kl. 17.30 og at hans normale puttetidspukt er omkring kl 20. Så lige nu vil han måske have glæde af en gang imellem at blive puttet kl 18.30-19, så han når at få sin aftensmad og så kan falde i søvn, men ikke bliver så overtræt, at han ikke kan falde i søvn før kl. er 21.30...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---