Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål om mad efter 1års undersøgelse


2. april 2021

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mor

Tak for dit brev og alle dine tanker - jeg vil meget gerne give dig lidt tanker retur og naturligvis også gerne svare på dine spørgsmål :)

Det lyder som om, at jeres datter stortrives på alle måder og er godt igang med en sund og god udvikling. Det er super dejligt, at hun nu er begyndt at gå rundt og faktisk er i stand til at tage små skridt på egen hånd, og det er helt okay, at hun stadig helst vil gå med støtte. Det kræver ekstra mod at slippe mor, far eller barnevognen.. og modet kommer efterhånden i takt med, at hun bliver ældre.

Så det er så fint, det du beskriver, og det er netop vigtigt, at I ikke presser hende til at gå selv, men giver hende den støtte og tryghed, som hun viser behov for. Ligesom det er rigtig godt, hvis I kan sørge for at møbler og ting står i nogenlunde afstand til at hun kan komme fra et ene til det andet - og netop på den måde finde tryghed i at slippe, tage et skridt og få fat i noget sikkert igen :) Det vil give mod til at prøve mere og mere selv.

Det er helt rigtigt, at børn efter 1 års alderen begynder at spise mere og mere selektivt, og det bliver sværere og sværere at få dem til at smage på nye fødevarer. Derfor anbefales det, at hun tilbydes så varieret en kost som muligt, før hun når denne alder :) Du må dog stadig meget gerne tilbyde hende nye fødevarer, nye smage, nye konsistenser - jo mere hun møder det, ser det, ser jer spise det, jo mere tryg vil hun også selv blive ved maden, og jo mere vil hun få lyst til også selv at spise.

Du skriver ikke hvor lang din datter er, og hun kan naturligt godt være lidt buttet i forhold til sin længde. Men 1årige børn må gerne være buttede, og det lyder ikke unormalt, at en 1årig vejer knap 11 kg, så jeg undrer mig lidt over, at lægen hat sagt, at I skal tænke over, hvad I giver hende at spise.. Hun skal naturligvis spise sundt, varieret - tilbydes kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta osv. og drikke mælk og vand - og ikke spise usunde fødevarer eller drikke for meget saft og juice - men hun skal ikke spise fedtfattigt. Og det er vigtigt, at hun spiser og er glad for at spise.

Når hun har behov for at "hænge lidt på arm", så er det sandsynligvis, fordi hun er begyndt at gå rundt i verden mere og mere på egen hånd. Det betyder, at hun øver sig i at separere sig fra jer og for at kunne dette, så vil hun klynge sig lidt ekstra. Jeg plejer at sige, at hendes mor- og fardepot skal fyldes lidt ekstra op, så hun har noget at tære af, når hun forsøger at gå rundt selv :) Samtidig gør sygdom hende også mere tryghedssøgende og det er helt okay, at hun har brug for at side lidt mere på skødet og viser behov for lidt ekstra nærhed. Det skal I endelig give hende.

Hendes appetit vil variere - både igennem dagen og også fra dag til dag. Og det er helt naturligt, og her skal I give plads til ...


Annonce

... fleksibilitet. Det er dog en god idé at servere mange små måltider dagligt - morgenmad, frokost og aftensmaden og derudover meget gerne mellemmåltider som ligger formiddag, eftermiddag og evt. også et godnatmåltid. Det er bedre, at hun spiser lidt og tit end få og store portione - og det vil netop gøre, at hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så går der ikke lang tid, før hun tilbydes mad igen og så spiser hun måske lidt mere der. Men, naturligvis som I føler det muligt og hvis det hos jer betyder 4 måltider dagligt, og det er sådan det fungerer, så må I naturligvis tro på, at hun har en naturlig evne til selv at regulere sit behov.

Når I skal spise, så er det en god idé at lave familievenlige retter - det vil sige, at I så vidt muligt skal spise det samme, og du skal ikke lave specielretter til din datter. Naturligvis kan hun stadig tilbydes grød, klatkager osv. selvom du ikke selv spiser dette, så på den måde får hun stadig noget, som er mere for hende, men generelt er det en god idé at lave familiemad.

Det er også en god idé, at du lader mindst én ting være noget, som du ved, at hun kan lide, og som hun kender. Det betyder ikke noget, om det er lidt kogt pasta, lidt frikadelle, et stykke rugbrød eller andet - men det at hun har noget på tallerkenen, som hun er glad for og tryg ved og kan gå igang med at spise, er netop godt. På den måde afviser hun ikke alt maden, og hun lærer samtidig at gå igang med at spise, når det er spisetid. Samtidig vil det, at hun er igang med at spise, ofte være med til at motivere til at spise lidt af det andet, som også er på tallerkenen. Og hvis hun ikke spiser andet, men en aften kun spiser pasta eller kun spiser frikadelle, så er det helt okay.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er generelt en god idé at se på hendes indtag over flere dage, fordi det vil give dig et indtryk af, om hun spiser lidt fra alle fødevarergrupper - det gør hun højst sandsynligt:)

Det er vigtigt, at I taler positivt om maden, og at du selv sætter ord på, at maden er noget du nyder og er glad for. Prøv at lade fokus være på det at spise, at maden skal i munden og det skal være hyggeligt. Når I sidder ved bordet, så undgå at skælde hende ud, lad være at kommentere på hvad hun spiser, hvordan hun spiser eller hvor meget hun spiser. I stedet for at sige "du må ikke..." eller "spis pænt" eller lignende, så sig f.eks. "mmm dejlig mad, må mor smage din mad?", "vil du smage min mad?" osv. ligesom I voksne kan tale sammen om, at kødet er mørt, sovsen smager godt osv. Så I skaber en hyggelig stemning og signalerer, at det at spise er noget, som I sæter pris på og er glade for. Hun vil spejle sig i dette.

Giv hende en tallerken med lidt forskellige fødevarer og lad hende spise selv, prøve sig frem - og giv hende madro :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vådservietter baby

Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.

Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.

Overvej også, om...

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce