Brev:
Barn 2 år og 4 mdr vil ikke sove alene på eget værelse
Kære Helen
Vores søn på 2 år og 4 måneder har den sidste måneds tid været svær at putte og sover også meget uroligt om natten med 5-6 opvågninger.
Han kom ind på sig eget værelse, da han var omkring 2 år. Indtil da har han sovet i egen seng på vores værelse. Han kom ind på eget værelse, da vi besluttede os for, at det nu var tiden til det, og da vi gerne ville have vores soveværelse for os selv. De første 2,5 måneder gik fint, og putning og søvn foregik på følgende måde:
- Putning starter mellem 19-19.30, han får nattøj, ren ble og børstet tænder. Derefter læser/synger vi, og går ud af værelset for at rydde op i køkkenet (han kan se os fra sit værelse), og han falder selv i søvn, mens vi ordner praktiske ting i køkkenet. Han sover mellem 19.30-20 og vågner 1-2 gange om natten, hvor han lige skal have sutten, men falder hurtigt i søvn med det samme. Så plejer han at komme ind til os i vores seng tidlig morgen omkring 4-5, og vågner 6-6.30.
Men her for en måned siden ændrede det hele sig fra den ene dag til den anden. Han nægter nærmest at sove, og gør alt for af holde sig vågen. Han bliver ked af det, når vi går ud af værelset, efter vi har sagt godnat, selvom vi ikke har ændret i vores putterutine, og selvom han både kan se og høre os i køkkenet. Som om han er bange for, at vi skal forlade ham, hvis vi ikke sidder ved siden af hans seng, til han falder i søvn. Derudover begyndte han at have flere opvågninger om natten, og kunne ikke falde i søvn af sig selv, hvis han bare fik sutten. Og han står nærmest parat med dyne, pude og sut tidligere og tidligere på natten og vil ind til os.
De første par uger tog vi ham ind i vores seng, men det er heller ikke en holdbar løsning, da vi ønsker, at han skal kunne finde tryghed i at sove i sin egen seng. Så nu har vi en madras inde hos ham, og ligger derinde om natten (mest mig), istedet for at tage ham ind i vores seng, i håb om at dette vil hjælpe ham til at vænne sig til at sove i egen seng. Selvom jeg ligger inde hos ham det meste af natten, vågner han stadig samme antal gange og kalder på mig/sikrer sig at jeg stadig er der.
Vi har prøvet at holde fast i den gamle putterutine, men det ender altid med, at han er ulykkelig/græder af hysteri/skriger osv, og får sværere ved at falde til ro og falde i søvn. Vi har også prøvet at lave en soveplakat med billeder af de forskellige stadier af putning osv, men det har ikke hjulpet. Nu prøver vi med at lade ham finde tryghed i putning uden at blive ulykkelig, så vi læser godnathistorie for ham, indtil han falder i søvn. Før har det både været mig og min mand, der begge har kunne putte ham, men for tiden er det som om, han kun finder ...
... tryghed/kan trøstes af mig- kun om aftenen/natten. Han har sværere ved at falde i søvn, når min mand putter. Han kan vågne op fra søvn, så snart han kan høre, at min mand går fra værelset. Det er meget frustrerende for min mand også, som mere end gerne vil hjælpe og aflaste mig.
Vi har også prøvet at rykke puttetidspunktet frem, så vi afkorter perioden, så han er helt grydeklar, men selvom vi rykker den til kl 20, så falder han nogle gange først i søvn en time-2 efter. Så lige pt falder han i søvn omkring 21-21.30, har 5-6 opvågninger og vågner 6.30-7. Han sover alt mellem 45 min til 2 timer til lur i vuggestuen (gns 1 tlme). I weekenderne kæmper han også imod at skulle sove middagslur, selvom vi kan se, at han er virkelig træt.
Det er kun i relation til søvnen, at der er store udfordringer. Ellers er han en glad og viljestærk dreng, der er ved at få godt gang i sproget (han forstår 3 sprog, men taler primært dansk med blandede ord på kinesisk og engelsk), så der sker helt klart noget i hans udvikling. Han viser generelt også mange tegn på selvstændighed, og vil gøre alt selv. Han tester også vores grænser ifht ting, som han ved, at vi ikke vil have, at han gør (feks kaste med mad, kaste med ting, slå osv), men her er vi konsekvente, og det forstår han, og ender også altid med at samle tingen op/stoppe med at slå osv.
Vi er i vildrede over, hvad vi skal gøre for at få en god putterutine op at køre. Vi ønsker, at han skal kunne sove på sit eget værelse det meste af natten, men vi er virkelig trætte og frustreret over, at han er ked af det, og at hver aften nærmest skal være en kamp, før han falder i søvn. Og når han sover så sent, har vi heller ikke særlig meget voksentid sammen, også især når jeg sover inde på hans værelse det meste af natten.
- Hvad skal vi gøre for at få en god putning og til at hjælpe ham med at sove mere roligt om natten?
- Skal jeg holde ud og tage mig af putning + sovning på madras, fordi han helst vil have mig, eller kan min mand gøre noget for at blive en større del af processen?
- Skal vi tage kampen med ham hver aften og holde fast i vores gamle putterutine, også selvom dette resulterer i gråd/skrigeri i lang tid, eller skal vi fortsætte med at skabe tryghed omkring det af falde i søvn ved at læse for ham, til han sover?
- Og hvordan vænner vi os af med at sove på madrassen inde på hans værelse?
Vi ved godt, at det nok er en fase, men vi er ved at gå ud af vores gode skind. Det er så udmattende at skulle kæmpe om det at sove hver aften, samt at sove dårligt om natten og ikke have vores værdsatte voksentid om aftenen.
På forhånd tak.
Hilsen
De trætte og frustrerede forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.