Svar: Nægter at spise rigtig mad
Kære trætte mor
Tak for dit brev og tak for den fine beskrivelse af jeres lille dreng og jeres dagsplan og alle dine tanker - og velkommen til :)
Når jeg læser din beskrivelse, så lyder det som om, at jeres dreng får lidt for meget mælk, og at det netop er hans mælkeindtag, som gør, at han ikke har appetit til anden mad. Jeg forstår godt dine bevæggrunde for at amme ham, for han skal jo have noget, og han er jo tydeligt sulten og brystsøgende, så derfor vælger du naturligvis at amme ham - men det er vigtigt, at du får fjernet to af hans amninger, så han begynder at føle lidt mere behov for anden mad.
Det vil være passende med 4 amninger i døgnet nu. Det vil dække jeres drengs behov for mælk og derudover vil det give plads til anden og mere sufficient mad i maven. Og jeg anbefaler, at de 4 amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at han ikke længere skal ammes formiddag og eftermiddag, og i stedet kan han tilbydes mellemmåltider her. Når mælken fjernes formiddag og eftermiddag, så sikrer det, at der er mere appetit til både mellemmåltider og til frokost og aftensmad.
Som jeg læser dit brev, så er han egentlig interesseret i at sidde med mad i hånden, men han spiser ikke rigtig noget af det. Det er dog rigtig godt, at han viser lidt interesse, og jeg vil derfor anbefale dig, at du starter hvert måltid med at give ham mad i hånden, og så følger du efter med lidt på en ske. Det at starte med noget i hånden giver ham lidt idé om, at nu er det spisetid og gør ham lidt mere parat til at tage imod skeen, når du så kommer med lidt på den. Og hvis det virker med en "agurke-ske" så brug endelig det!
Sørg for at den mad, som gives med ske, er nogenlunde cremet, mild og blød, så den mere eller mindre bare skal synkes og ikke kræver nogen tyggemodstand. Så han lærer, at det med ske skal han bare åbne munden for... Og sørg så for at det du giver med fingrene har lidt mere bid og tyggemodstand, så du via måden du giver ham det på, hjælper ham med at kende forskel.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 4.30: Ammes og sover lidt videre til ca. kl 06 som nu, hvor han vågner af sig selv.
Morgen 6.30: Tilbydes bløde frugtbåde i hånden, og du følger efter med lidt havregrød eller øllebrød, vand af kop.
Sen morgen 8-8.30: Frisk blød frugt i hånden, og du følger efter med lidt frugtmos eller bærmos. Det kan være hjemmelavet, eller det kan være lidt mos fra glas/klempose. Det må gerne indeholde lidt korn... vand af kop.
Puttes til formiddgslur ca. 8.30 - og skal ikke ammes først.
Frokost 10.30: Ristede rugbrødsbjælker, en tvebak, en kartoffelbåd eller kogte grøntsagsbuketter (rester fra aftensmaden) i hånden, og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca. 11.30 som nu
Eftermiddag 14: Frisk blød frugt i hånden, og du følger efter med lidt flerkornsgrød med frugtmos på som topping. Det kan være hjemmelavet eller færdiglavet grød. Vand af kop.
Sen eftermiddag 15.30: Frisk blød frugt i hånden, og du tilbyder lidt frugtmos eller bærmos. Det kan være hjemmelavet eller fra glas/klempose - og må gerne indeholde lidt korn, vand af kop. Amning forsøges udeladt her, for at give bedre plads til mellemmåltidet her og aftensmad. Hvis han tydeligt har brug for amningen, så am ham kortvarigt og kun fra et bryst og put ham så derefter.
Sover dagens 3. lur
Aften 18: Ristede rugbrødsbjælker, agurk, en kartoffelbåd, kogte ...
... grøntsagsbuketter - og du følger efter med lidt grøntsagsmos. Udgangspunktet er familiemaden. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 22.30: Ammes og sover videre
Ud over at fjerne to af dagens amninger, så tænker jeg også, at du kan overveje, om du skal få ham tjekket af f.eks. en ergoterapeut med speciale i børn, mundmotorik og sanseintegration.
Nogle børn har en meget sensitiv smagssans, og det kan give lidt udfordringer, når det kommer til mad og til at komme igang med at spise. Nogle børn reagerer på madens temperatur, de kan også have svært ved at håndtere maden i munden, det er svært at få maden placeret rigtigt, tygge den og synke den. Nogle børn synker maden uden at tygge den først, andre børn sidder med den i munden længe og kan ikke finde ud af at synke den og spytter den derfor ud. Nogle børn har svært ved at smage forskel på mad og kan synes, at det hele smager ens. Andre børn synes noget smager meget surt, meget salt, meget fedt osv. Og atter andre reagerer, hvis der er for mange krydderier eller for mange smage blandet sammen. Børn kan også reagerer på konsistensen af maden og har brug for, at det enten er blødere eller grovere konsistens.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan nogle gange være en idé at få undersøgt, hvor han mundmotorisk ligger aldersmæssigt, fordi det kan give dig lidt idé om, hvorvidt du skal servere maden helt cremet, eller om det er bedre med små bidder. Måske har han brug for mad, som passer til et yngre barn, måske vil han have glæde af at få mad, der passer til et lidt ældre barn... Det lyder som om, at du faktisk har forsøgt rigtig meget, og det er super godt. Det skal du endelig blive ved med, og det er fint også at variere mellem færdiglavet og hjemmelavet babymad lige nu - også for at finde ud af, hvad han måske bedst vil spise, om der er noget, som glider lettere ned end andet, for så kan I tage udgangspunkt i det.
Og ja, så tænker jeg faktisk, at du i nogle dage skal forsøge at putte ham uden mad og mælk, hvis det er sådan det er - simpelthen for at se om det så ikke giver lidt lyst til og appetit til næste måltid. Hvis du følger ovenstående dagsplan, så går der jo ikke langt mellem tilbuddet om mad og vand af kop, og derfor vil han ikke skulle undvære særligt længe. Så afviser han, så går der ikke lang tid, før han tilbydes igen - og forhåbentlig vil han så være mere sulten og dermed lidt mere interesseret i at spise på det tidspunkt.
Det er netop vigtigt med de små hyppige måltider. Det er ikke meningen, at du skal "sulte" ham og ikke give ham mad i flere timer, for så lærer han også at lade sig nøjes med ingen ting og vil derfor ikke søge det. Det er vigtigt, at han stadig tilbydes lidt og tit for også at få lyst til at spise - så selvom der kun glider få skefulde ned, så er det vigtige skefulde, ligesom det at sidde lidt med mad i hånden, gumle og gnaske er vigtigt for hans spiselyst.
Du må også meget gerne tage ham med i køkkenet, når du laver mad. Lad ham sidde i den høje stol og gnaske på lidt undervejs, hvor du naturligt har ham under opsyn. Det at være med og kunne dufte maden, når den laves, vil også være med til at gøre ham lidt mere sulten og parat til at spise, når det så er spisetid.
Og når alt dette er sagt, så skal du naturligvis også sikre dig, at han ikke har nedsat appetit fordi han er syg - det kan være ondt i ørerne, blærebetændelse eller andet, som kan forklare hans manglende interesse for at spise, og at overskuddet bare ikke er der...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.