Svar: Problematiske vaner under amning
Kære Christina
Tak for dit brev :)
De fleste børn vil, i takt med at amningen skrider frem, begynde at bruge deres hænder, når de spiser. Mange børn lægger hænderne på mors bryst eller de holder mors hånd eller fingre imens, - det samme ses, når barnet spiser flaske, så vil barnet ofte også begynde at holde om flasken eller holde om mors hånd eller fingre.
Da du ofte ligger ned og ammer, så kan det være sværere for din dreng at få fat i brystet eller hvile sine hænder på dit bryst, eller at få fat i dine hænder, og det kan godt være forklaringen på, at han derfor rykker armen op og ned, eller at han i stedet begynder at "pille sig" i øjnene. Mit forslag vil derfor være, at du prøver at give ham din hånd at holde i, så du med dine hænder hjælper ham til at finde større og bedre ro. Den uro du beskriver - hvor han løfter sin arm og lægger den ned igen og igen, tænker jeg, at du skal forsøge at afhjælpe netop med din rolige hånd, så du hjælper ham med at holde lidt samling på sig selv.
Når det så er sagt, så skal du naturligvis også være opmærksom på, om han kan have noget i øjet, som irriterer ham, og som gør hans øje rødt? Han kan jo godt have fået øjenbetændelse, hvilket både klør og svier, så hvis det fortsætter, så kan du lige få ...
... lægen til at tjekke det. Øjenbetændelse smitter meget!
Med hensyn til at ville sutte på dine fingre, så lyder det som om, at han nogle gange bliver lidt forvirret og ikke rigtig kan finde ud af, hvad han egentlig skal sutte på. Måske er der også en sammenhæng mellem den motoriske uro, som han viser. Også her tænker jeg, at det vil være en god idé, at du lader ham holde din hånd. Du skal naturligvis forsøge at styre hans bevægelser, hjælper ham til ro og dermed sikre, at han ikke kan putte dine fingre i munden. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så er det fint, at du forsøger at holde fingrene helt væk, så han bedre kan koncentrere sig om at sutte på brystvorten og ikke bliver forvirret :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Måske er hans uro ved brystet og hans ekstra suttelyst og behov for at sutte på dine fingre også et udtryk for, at han måske begynder at have behov for lidt skemad. Så måske er det ved at være tiden, at I skal begynde med lidt små smagsprøver... :)
Det er helt naturligt, at børn har brug for, at vi hjælper dem med at koble lidt fra, finde fysisk ro og samle sig - og koncentrere sig omkring både bryst og flaske. Ofte kan det dog løses ved en beroligende hånd, og jeg håber, at det også er tilfældet hos jer :)
Rigtig meget held og lykke med ham fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.