Svar: Udfordret forhold med bedsteforældre

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :)

Hold da op, det lyder hårdt, og jeg kan godt forstå, at du har allermest lyst til at melde dig ud af det hele. Der er ingen tvivl om, at dine grænser er blevet overskredet mange gange - helt fra begyndelsen. Din beskrivelse af, hvordan dine svigerforældre triller en tur med barnevognen, da jeres dreng er 4 måneder gammel og efter en time ikke kommer tilbage, som I har aftalt, men i stedet er kørt hjem til sig selv, fordi han græd... Det er fuldstændig uacceptabelt, det er et kæmpe tillidsbrud, og det er simpelthen ikke okay.

Og så er det jo bare fortsat derefter - aftaler brydes, de lytter ikke til, hvad du/I siger, de træder ind og tager over - og det går naturligt ikke. Du og din mand er simpelthen nødt til at sige fra, det er jo jeres barn (snart børn - og stort tillykke med det) - og det er jeres regler, der gælder.

Du spørger, hvordan du får sagt fra, og om du overhovedet skal sige fra - og ja, du skal sige fra. Og din mand skal sige fra - for de vil sandsynligvis lytte til ham på en anden måde, fordi han er deres søn, og du er svigerdatter. Og du/I skal sige fra i de situationer, hvor jeres aftaler f.eks. brydes. Hver gang en aftale brydes, så skal I sætte ord på, at det ikke er okay. Det gælder f.eks. også den dag, hvor I har aftalt, at han ikke skal have bad hos dem men derhjemme - når far så henter ham, og han er igang med at få et bad, så skal far sige "det var ikke vores aftale" og holde fast i, at de simpelthen skal holde de aftaler I laver. I er nødt til at kunne have tillid til, at en aftale er en aftale.

Du skal også sige fra i situationer, hvor de tager over. F.eks. i situationen, hvor I er hjemme hos jer, og du og din dreng diskuterer, hvorvidt han skal vaskes om munden eller ej - og farmor så bryder ind, tager ham i armen og trækker ham ud til vasken og begynder at vaske ham. Her er du nødt til at stoppe farmor - sige til hende, at du har styr på det, og at hun ikke skal blande sig. Det er naturligt ikke okay, at hun på den måde direkte "overruler" dig, og måden du opdrager på. Det er både nedgørende og provokerende, og det skal du naturligvis ikke acceptere. Det sender også nogle meget forvirrende signaler til jeres dreng, og så er det tydeligt meget ubehageligt for ham.

Når du siger fra, så skal du holde dig på din egen banehalvdel - og f.eks. sige "jeg vil ikke have.." eller "jeg forventer at..." eller "jeg synes..." - f.eks. "jeg vil ikke have, at du kommer og tager A. med på badeværelset og begynder at vaske ham, når jeg er igang. Jeg har styr på det" eller "jeg forventer, at når vi har en aftale om, at I skal være tilbage om en time, så kommer I tilbage efter en time", eller "jeg synes, det er et kæmpe tillidsbrud, når I ikke følger de aftaler, som vi har lavet".

Det er vigtigt, at du siger tingene med dig selv som udgangspunkt og ikke siger f.eks. "du kan simpelthen ikke tillade dig at...", "I er nødt til at gøre, som vi siger, når...". Jo mere du formulere dig med et "jeg", jo mere tydelig er du i, at her går dine grænser. Og det bliver meget tydeligt for dem, hvad aftalen er, og hvad det er, de faktisk bryder.

Det er også vigtigt, at du ved, at du ikke kan lave dine svigerforældre ...

---

---

... om. Du får dem ikke til at ændre sig. De bliver ikke anderledes, og de har en helt anden indstilling og holdning til, hvordan børn skal opdrages, hvad børn skal eller ikke skal - og det kan du ikke ændre på. Derfor er du til en vis grad nødt til at acceptere, at de er anderledes og har et andet syn på mange ting, end du har - MEN - det ændrer ikke på, at de stadig skal acceptere de regler I har og stadig skal overholde de aftaler, som I laver.

Det er som sagt vigtigt, at far nogle gange kommer på banen og direkte bakker dig op. Du er hans kone, du er mor til hans barn (børn), og de skal naturligvis behandle dig ordentligt, tale ordentligt til dig og om dig. De skal respektere dig, ligesom du skal respektere dem - respekt er på den måde gensidig.

Det betyder også, at de naturligt ikke skal "tage over", når du er der og er igang med at hjælpe jeres dreng. De skal naturligt have respekt for din måde at gøre tingene på, også selvom du gør det anderledes, end de selv ville have gjort. Det betyder også, at du ikke skal være bange for, hvad de siger til jeres dreng. Du skriver, at du er bange for svigerfars reaktion, og hvad de vil sige til jeres dreng, når du ikke er til stede - og det skal du naturligvis ikke være bange for. De skal tale respektfuldt om dig. Og gør de det ikke, så vil jeres dreng sandsynligvis fortælle jer om det, og så skal far reagere på det. Igen melde klart ud, hvad der er okay, og hvad der bestemt ikke er.

Jeg synes, det er vigtigt, at jeres dreng (børn) har kontakt til farmor og farfar. Jeres dreng er meget glad for dem, i særdeleshed glad for sin farfar, og du skriver, at de tydeligvis også elsker ham meget højt. Det er super dejligt, og det er vigtigt at holde fast i dette bånd. Men du/I skal naturligvis holde fast i de aftaler og regler, som I har og holde fast i, at I vil respekteres, og at jeres grænser ikke overskrides.

---

---

---

Du skal forsøge at finde roen i, at du er en god mor, og når du møder kommentarer som "han er godt nok morsyg" så skal du prøve ikke at se det som noget negativt og problematisk (selvom det bliver præsenteret sådan) - og se det som morglæde. Du skal derfor svare "ja, han er rigtig glad for sin mor, det må man heldigvis gerne være!".

Kommentarer om, at nu skal jeres dreng snart kunne overnatte hos dem eller komme på ferie hos dem, må du også forsøge at tage med ophøjet ro og sige f.eks. "A. kommer på ferie, når han er klar", og hvis de siger noget, imens han er der, så kan du inddrage ham og uddybe din kommentar med at sige f.eks. "ik´A. Det bliver, når du er klar. Det finder vi to ud af sammen". Så hører dine svigerforældre, at det nok skal ske på et tidspunkt, og din dreng hører samtidig, at det først bliver, når han er okay med det, der er ikke noget pres, og du støtter ham præcis, som du altid har gjort.

Og så skal du naturligvis gøre op med dig selv, hvor meget du ønsker at deltage i besøgene hos farmor og farfar. Det er vel okay, hvis du nogle gange bliver derhjemme. Især når der nu kommer en lille ny, så kan far og storebror besøge farmor og farfar uden at mor og lillebror er med...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke og stort knus med på vejen. Hvor er det dejligt, at I venter en lillebror! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---