Svar: Spise selv uden hjælp
Kære Mor
Tak for alle dine spørgsmål, som jeg naturligvis meget gerne vil besvare :)
Der er ingen tvivl om, at når man starter i dagpleje eller vuggestue, så er dagen fyldt op med rigtig mange nye indtryk og stimuli - og så kører man træt. Det gør det naturligt svært at overskue måltiderne, og derfor vil rigtig mange børn i den periode spise mindre derhjemme - og ofte have behov for, at man hjælper dem med at få lidt ekstra indenbords. De er simpelthen for trætte og kan ikke koncentrere sig om at spise.
Samtidig kræver det også stor kooridinationsevne at spise selv - maden skal fra tallerkenen op i munden, den skal tygges og bearbejdes før den kan synkes, og det er en større proces, end det måske lige lyder til. Derfor vil mange børn også blive for trætte før de egentlig har fået mad nok i maven, simpelthen fordi de ikke kan blive ved at koncentrere sig så længe det egentlig er nødvendigt for at få nok at spise. Derfor er det godt, hvis du stadig kan energiberige din datters mad og også godt, hvis du f.eks. kan give hende et godnatmåltid som en del af hendes putteritual, så hun fyldes lidt ekstra op til natten og derfor (forhåbentlig) sover lidt bedre :) Søvnen er jo netop også vigtigt for appetitten næste dag...
Det er helt okay, at jeres datter undersøger maden, pålægspakkerne osv. Og I må gerne supplere med lidt mad imens. Det er dog også en god idé at give hende mad i hånden, som hun kan undersøge og netop prøve at spise - imens du/I supplerer med lidt på en gaffel eller ske :)
Det er svært at sætte alder på, hvornår hun skal kunne spise sig mæt uden hjælp fra jer. Netop fordi hun godt kan blive for træt, før hun egentlig er mæt nok og børn er også forskellige, så deres appetit og motoriske evner er forskellige. Men jeg vil sige, at omkring 1.5 års alderen vil de fleste børn kunne spise ret meget selv, og de kan i den alder både spise med fingrene, med gaffel og med ske. De vil i den alder også være bedre til at tygge og bearbejde føden i munden. Maden skal naturligt i den alder stadig serveres i mundrette stykke, så det er let for dem at spise - og stadig skal der være plads til, at den lille om aftenen er træt efter en lang dag og her har brug for hjælpe til at spise lidt ekstra :)
Jeg tænker, at I sandsynligvis allerede er igang med at opdrage. Det at I sætter jeres datter i den høje stol, når det er spisetid, at hun sidder med ved middagsbordet, at hun får maden serveret af en skål/tallerken, får vasket hænder, bliver tørret om munden, at I spiser sammen osv. Det er alt sammen ...
... opdragelse.
Jeres datter er naturligt så småt igang med at finde ud af, hvordan verden hænger sammen og herunder, hvad det hun gør, gør ved jer. Det betyder, at hun f.eks. undersøger, hvordan I reagerer, hvis hun lukker munden, drejer hovedet og skubber skeen væk, ligesom hun forsøger at afkode, hvad reaktion hun får, når hun skubber maden ud over bordkanten...
Det kan være en god idé at have fokus på det, som du gerne vil have hende til - i stedet for på det, som du synes, hun gør forkert. Så hvis hun f.eks. smider maden på gulvet, så kan du f.eks. sige "ind i munden skat, mm mam mam, ind i munden", så fokus er på at spise, og det du gerne vil se mere af - og ikke sige f.eks. "nej, ikke mad på gulvet". Det samme gælder, når hun bliver større og måske gerne vil løbe rundt alene - i stedet for at sige "du må ikke løbe ud på vejen", så kan det være bedre at sige "jeg vil gerne have, du går på fortovet". Det gør det lettere for hende at høre og forstå, hvad det egentlig er, du gerne vil have hende til - og dermed følge det du gerne vil :)
Jeg vil anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse", hvori du også kan læse om ballade ved middagsbordet :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt, at du forsøger at holde nogenlunde fast i spisetiderne i løbet af dagen, fordi det vil hjælpe hendes indre ur til at fornemme sult/mæthed og dermed være med til at gøre, at hun faktisk er sulten, når hun sættes til bordet. Og igen - spiser mere. Det kan også være en god idé, at du har hende med i køkkenet, når du laver mad. Hun kan sidde i den høje stol, følge med i, hvad du laver osv. måske sidde med lidt mad i hånden undervejs - det at være med, dufte maden osv. er også med til at skabe behov for mad, altså sult fornemmelse :)
På sigt vil hun højst sandsynligt spise den mængde mad, som hun har behov for, men du skal forberede dig på, at børn naturligt spiser mere i nogle perioder og mindre i andre perioder - og det er okay. Hendes appetit kan også variere, så hun måske spiser mere på bestemte tidspunkter af dagen, nogle børn har størst appetit om morgenen, andre til frokost og atter andre om aftenen - og det er også helt okay. Her kan det være vigtigt at udnytte tiden, hvor hendes appetit og interessse for mad er størst. Og så er der naturligt også børn, som bare spiser meget, og børn som generelt er småtspisende og som derfor har ekstra behov for hyppige måltider. Det finder I ud af hen af vejen :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen.
Fortsat helt og lykke - fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!