Annonce

Annonce

Svar: Lange putninger


25. februar 2021

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev - og stort tillykke med 1 års fødselsdagen, hvor er det vildt, at der allerede er gået et år... :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du/I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge, alt efter hvordan dagene egentlig ser ud hos jer...

Det lyder som om, at jeres dreng oplever rigtig meget lige nu og derfor har svært ved at koble fra, når han skal sove. Det er svært at sige farvel til dagen og alle oplevelserne og derfor protesterer han mod søvnen.

Jeg tænker også, at I måske har fjernet flasken, og selvom han aldrig har været særligt glad for sin erstatning eller det sidste stykke tid har virket til at være træt af smagen og det at fjerne flasken måske er gået meget godt - så kan han godt være urolig og have svært ved at sove, fordi flasken ikke længere er der til at berolige ham...

Derudover så kan tandfrembrud eller måske ondt i ørerne, forkølelse eller andet naturligt også spille ind. Præcis som du også selv er opmærksom på.

Det er godt, hvis I kan forsøge at holde fast i rytmen, så hans dagsrytme ligner sig selv, uanset om han er i vuggestue, eller det er weekend. Det betyder også, at hans stå op tidspunkt, spisetider osv. skal være de samme - også selvom han er gået lidt senere til ro eller har sovet meget uroligt. Hvis I f.eks. i weekenden lader ham sove lidt længere om morgenen, så vil det kunne rykke hele dagens rytme og dermed være forklaringen på, hvorfor det bliver sværere at putte ham til dagslurene...

Når det så er sagt, så skal han jo også have sit søvnbehov dækket, og nogle gange så kan det godt, med den alder jeres dreng har nu, være en idé i at lade ham sove lidt længere om morgenen. Altså lade ham sove til han vågner af sig selv. Det kan nogle gange gøre, at han har mere overskud i løbet af formiddagen og begynder at kunne sove en lidt længere middagslur. Han skal stadig sove samme mængde søvn, som han plejer, altså de ca. 2.5 time om dagen, men det kan godt være, at han vil have det bedre med at sove f.eks. fra kl. 12-14.30 end at sove to lure dagligt. I stedet for at I kæmper med at få ham til at sove formiddagslur og han protestere, så kan I derfor godt prøve at putte ham til en længere middagslur i stedet, og se om det kan gøre en forskel hos jer.

Det er tidligt, hvis han allerede kan undvære sine to lure og trives med en lidt længere middagslur, men det er også okay, hvis det er sådan - de fleste børn er netop mellem 12-18 måneder, når de begynder at kunne nøjes med en lidt længere lur midt på dagen. Og det vil ofte være sådan, at de nogle dage trives med én lur og andre dage stadig har brug for to lure, så hos ...


Annonce

... jer kan det f.eks. godt være sådan, at han hjemme i weekenden vil trives fint med en lur og i vuggestuen vil han stadig have behov for to lure. Og så vil han stadig kunne blive puttet om aftenen som nu - og vil så måske blive mere klar til at sove der.

I skal endelig holde fast i jeres rutiner om aftenen med bad, godnatgrød og nusseklud. Det lyder super godt. Sørg for at han falder i søvn i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. Og prøv om natten at hjlpe ham videre med kærtegn, nussekluden, beroligende ord osv. Stadig imens han ligger i sin seng og med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Hvis han drømmer rigtig meget, og viser behov for jeres favn og nærhed, så tag ham op, giv ham den ro, som han viser behov for ,men forsøg igen og igen at putte ham tilbage i egen seng, så han på den måde hjælpes til at blive bevidst om, at det er der han sover om natten.

Det vil sige, at en rytme i weekenden f.eks. kunne se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med små, ost, frisk frugt, frugmos, vand af kop.

Frokost 11: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle (kød eller fiskedelle), kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg.. gerne rester fra aftensmaden og må også gerne få lidt grøntsagsmos eller varm mad til frokost. Vand af kop.

Puttes til middagslur - sover sine ca. 2.5 time fra kl 12-14.30...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt... Evt. lidt tykmælk med rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.

Før aftensmad: Tilbydes lidt gnavegrønt og vand af kop imens I laver aftensmaden klar.

Aften 17.30: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, mad som spises med fingrene og med gaffel og også større stykker gnavemad og stadig også mos, der spises med ske eller gaffel. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Tilbydes en godnatgrød sammen med lidt letmælk af en kop - ca. 18.45 - og får derefter børstet tænder

Puttes til natten med nusseklud, godnatsang, beroligende hænder, beroligende ord osv.... ca. kl 19 som nu...

Jeg tænker, at denne dagsplan måske ligner jeres nuværende rytme meget godt bortset fra at han i denne plan "kun" får én lur dagligt i stedet for to. Og når det er sagt - så kan det også godt ændre sig igen, så at han lige nu kan trives med en lur kan godt betyde, at han om en måned igen har brug for to lure, og det skal der naturligvis være plads til så at indføre igen :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce