Brev:
Manglende fokus
Hej Helen
Vi skriver til dig angående vores søn på 2,5 år.
Vi oplever ”store problemer” i forhold til hans manglende evne til at holde fokus på det han er i gang med. I så høj grad nu, at pædagogerne oplever at det går ud over hans sociale liv i vuggestuen med de andre børn. De fortæller at når han er gået i gang med noget, er han MEGET hurtig videre til det næste. De andre børn kan ikke forstår når de leger med ham, at han pludselig bryder ud af legen efter kort tid, og så er videre i en ny leg. Han bryder også ind i de andre børns lege lige pludselig, hvilket forvirrer dem. Pædagogerne oplever også, at når der er meget larm, eller legene bliver lidt for vilde, så løber han væk og gemmer sig.
Vi genkender selv i høj grad det med manglende fokus, i en sådan grad at vi selv nogen gange bliver utrolig frustrerede derhjemme når vi leger med ham. Han kan fortælle at han gerne vil tegne, så finder vi malebøger og tuscher frem, men efter få sekunder løber han pludselig over til skabet med sæbeboblerne, for så vil han det i stedet. Han kan hive togbanen frem, og så sætter vi os sammen med ham for at lege, hvorefter han råber ”kom med”, og så skal vi pludselig ind og hoppe i sengen i stedet.
Efter opfordring fra pædagogerne forsøger vi, at holde fast i at han skal gøre det færdig han er begyndt på, men det ender ofte ud med at han begynder at græde, fordi vi ikke vil gå med ham til det næste.
Vi har nu forsøgt at begrænse hans udvalg af legetøj, så der ikke står for meget fremme som kan distrahere.
Om vores dreng kan vi fortælle, at han er en utrolig kvik dreng. Han har et helt utroligt stort ...
... ordforråd hans alder taget i betragtning. Han er viljestærk, stædig og er ikke bange for at sige sin mening. Han har en utrolig fantasi, og kan fortælle massere historier om at rejse til månen, om spøgelser og lignende. Han er meget sensitiv for høje lyde. Han elsker at give og få kram – hvilket han får i rigelige mængder.
Som forældre har vi altid haft stor fokus på hans trivsel. Vi har læst massere af bøger om børneopdragelse. Vi siger sjældent nej til ham når han spørger om vi skal lege. Vi samsover, da det efter sigende skulle berolige nervesystemet og give massere af tryghed. Vi bruger gerne 30-60 min. om aftenen på at putte ham, hvor vi læser bøger og synger sange. Vi har aldrig forladt ham før han er faldet i søvn trygt ved siden af os. Andre fortæller os, at vi er der for meget for ham, og at de aldrig har oplevet nogen lege så med deres barn som vi gør. Det skal dog ikke misforstås som om, at vi ikke sætter grænser for ham – vi sætter grænser der hvor det giver mening for os som familie. Vi forsøger ligeledes at begrænse hans skærmtid. Han får lov til at hjælpe med madlavning, rengøring osv. – hvilket han faktisk også selv opsøger. Specielt når vi laver mad, kommer han ofte løbende og spørger om han må være med.
Har du nogen gode råd til hvordan vi kan hjælpe ham? Han starter børnehave til sommer, hvor der jo ikke er lige så mange pædagoger til at hjælpe ham med det sociale. Hvad med skolestart? Han kommer til at have store problemer, hvis han ikke kan holde fokus. Vores største frygt er at han kommer til at lide mange nederlag rent socialt, og får svært at holde venskaber.
Venlig hilsen
M og C
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.