Svar: Vil have mor hele tiden

---

Kære Julie

Tak for dit brev og meget fine spørgsmål :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

De fleste børn har perioder, hvor de foretrækker den ene forælder mere end den anden, og når jeres dreng ofte foretrækker dig, eller søger dig, så er det højst sandsynligt fordi det er dig, der har brugt mest tid sammen med ham, dig der har holdt den længste barsel, måske har du ammet og det er sandsynligvis dig der generelt har været mest omkring jeres dreng.

Jeg kalder det morglæde og ikke morsyge - for man må rigtig gerne være glad for sin mor, hvor morsyge, er noget forkert, noget man skal holde op med. Men det er ikke forkert, det er helt naturligt og helt okay. At jeres dreng er ekstra glad for mor, søger sin mor og har brug for en gang imellem at komme op, være tæt med dig osv. betyder ikke, at han ikke også er glad for sin far. Og hvis I f.eks. oplever, at det kan være svært for dig at finde ro til at lave aftensmad eller lignende, fordi jeres dreng står ved dine ben, vil op hele tiden, så vil det være rigtig fint, at far finder på at lave noget sammen med jeres dreng netop der - det at have far-og-søn-tid vil gøre, at båndet mellem de to styrkes, og at jeres dreng finder ud af, at far naturligt også kan bruges. Det behøver ikke altid være mor.

Det værste I kan gøre er faktisk at sende jeres dreng væk, flytte ham hen i legeområdet og kræve, at han skal blive der, når han ikke har lyst. Ligesom det ikke er nogen god idé at du ignorerer ham, når han søger din kontakt, har brug for at få et kram, brug for at mærke dig og brug for at du ser ham. Hvis I gerne vil have, at jeres dreng vokser op med tillid til, at I forældre er der for ham, så han ved at han altid kan komme til jer, når han bliver ked af det, oplever modstand og noget som er svært, så er det vigtigt, at I er der for ham allerede nu. Hvis I ignorerer ham eller sender ham væk, når han er ked af det eller oplever noget svært, så vil han opleve, at hans følelser er forkerte og at det ikke er okay at komme til mor og far, når noget er svært, at han skal klare det selv - og det vil naturligt påvirke ham, når han bliver ældre og noget er svært i børnehaven, i skolen, som teenager osv.

Det er også sådan, at jo mere du ignorerer ham, jo mere vil han ofte søge din kontakt og nærhed, så lige nu vil hans behov for at have dig tæt og være tæt med dig blive forstærket. Derfor er det bedste du kan gøre at bukke dig ned, give ham et knus og lade ham mærke dig, og så fortsætte med det du er igang med. Ligesom du kan hjælpe ham med at lege i nærheden af dig, så han kan se dig, og I kan småpludre sammmen. Og så som sagt indføre far-søn-tid, hvor de to laver noget sjovt og hyggeligt sammen, så det pludselig også bliver spændende og dejligt at være sammen med far :)

Jeres dreng er ikke udspekuleret. Det vil sige, at han ikke er beregnende i sine tanker og ...

---

---

... handlinger. Når han søger dig, så kan han godt gøre det, fordi han har en følelse ala "jeg vil gerne være i mors arme, for det er trygt og dejligt". Han tænker ikke bevidst "jeg vil op til min mor, selvom hun ikke vil have det", eller "jeg vil have min mor og er ligeglad med, hvad hun tænker og føler". Små børn har brug for at føle sig trygge, og når de græder har de brug for, at vi trøster dem og hjælpe dem til at finde roen og føle sig trygge igen.

Jeres dreng kan ikke finde ro af sig selv, men har brug for jeres hjælp. Når han bliver ked af det, usikker, føler sig utryg og generelt oplever, at verden er lidt stor og lidt for svær at være i, så er det vigtigt, at I er opmærksomme på, at han har brug for jeres hjælp til igen at finde roen. Der er på ingen måde tale om en magtkamp - magten ligger altid hos jer, de voksne fordi I er større og stærkere end ham, han kan på ingen måde klare sig uden jer - og jeres dreng græder ikke for at få sin vilje, men græder for at blive lyttet til. Gråd er netop en måde at fortælle, at han ikke har det godt, og at han har brug for jeres hjælp for at få det godt igen. Når han græder, er det altså ikke for at få sin vilje, men derimod for at I skal hjælpe ham.

Jeres dreng har brug for fysisk kontakt, når han skal finde ro. Det er f.eks. at I tager ham op, holder om ham, lader ham sidde på skødet lidt og på den måde giver ham masser af nærhed. Når han mærker jer fysisk tæt på ,så falder han til ro. Ved kropskontakten udskilles blandet andet hormonet oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet og netop dette hormon hjælper ham til at finde roen igen.

---

---

---

Det kan nogle gange også hjælpe at aflede ham, få hans opmærksomhed drejet væk fra det, som er svært. Altså gøre ham opmærksom på, at far f.eks. også er sjov at være sammen med, det kan være at læse i en bog sammen, eller at far hopper, leger, måske fjoller lidt sammen med ham. Når han afledes, så udskilles stoffet dopamin, som reducerer mængden af stresshormoner i hans krop og som gør at ting på sigt begynder at virke meningsfulde for ham.

Vær også opmærksom på, at hvis far ofte lader ham græde eller lader ham vente for at vænne ham til, at han ikke skal have sin vilje, så vil jeres dreng naturligt ikke søge sin far og far vil ikke være sjov og rar at være sammen med. Det er derfor vigtigt, at far netop viser jeres dreng interesse, engagerer sig aktivt i ham og viser ham, at de to kan lave noget dejligt sammen, så jeres dreng naturligt også begynder at søge sin far mere og ikke vil have mor hele tiden...

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og så vil jeg også anbefale jer begge at læse min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". Derudover kan far have glæde af at læse min bog "Helens bog til far", som ud over mine råd også er fyldt med rigtig mange gode råd og citater fra fædre :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---