Annonce

Annonce

Brev:

Mad og rytme - del 2


9. februar 2021

Alder:
6 mdr.

Mad og rytme - del 2

Hej Helen

Tak for dit gode og uddybende svar. Der er rigtig mange gode ideer og råd vi vil tage til os og afprøve :)

Jeg har lige et par opfølgende bemærkninger og spørgsmål:

Jeg vil helt sikker prøve at skære lidt ned på grød og mos for at se om det gør en forskel på mælkemængden.
Vi vil også fortsat være fleksible om natten ift. mad og bare følge hans behov. Dog prøve igen med drømmeflasken, når vi går i seng :)

Du nævner at det er vigtigt at maven fungerer - og det arbejder vi virkelig på. Hans mave har altid være træg (ikke hård eller forstoppet). Derfor har han også fået movicol siden han var 2 måneder gammel. Selvom han får movicol (1/4 brev om dagen) virker det stadig, som om at det tager lidt tid for afførringen om at passere og ofte er det med små portioner ad gangen. Det er ikke hårdt, men formeligt. Han brokker sig aldrig eller bliver ked af det.

Vi havde håbet at det blev bedre efter nogle måneder med fast føde, men vi synes ikke der er den store forskel endnu. Vi kunne selvfølgelig godt tænke os på sigt at komme af med movicolen.

Han prutter en del og nogle nætter fornemmer vi også at han er urolig, indtil der kommer en prut og så er der ro igen.

Du skriver også at vi kan prøve med en anden erstatning. Vi giver ham lige nu Nan Sensilac (pga. maven) og har også afprøvet Semper Allomin syrnet - netop for at forsøge med en anden smag - men det synes den lille fyr ikke om! Har du andre gode ideer til en erstatning vi kan prøve, der samtidig er skånsom for maven?

Den generelle trivsel er god (bortset fra maven ind imellem). Han er glad og der er masser af krudt. Gode tissebleer, og han er rigtig god til at drikke vand til måltiderne - så der er selvfølgelig også ...


Annonce

... et væskeindtag. Det er mere næringen i mælken jeg er bekymret for om han kommer til at mangle. Han får selvfølgelig i grød og mos, men det er jo ikke så store mængder. Jeg vil prøve at give lidt sammen med frugtmosen også.

Putningen: Jeg vil prøve at undgå at vugge ham i søvn, så vi får skabt en uhensigtsmæssig vane. Han er altid blevet svøbt, når han skulle sove med god effekt, men nu kan vi godt mærke at han begynder at blive lidt "uvenner" med svøbet, hvilket jeg tænker er meget naturligt i denne alder. Derfor er det en god ide, som du skriver, at lægge hænderne på ham og samle hans hænder, hvis han er urolig.

Når jeg putter om aftenen, synes jeg det kan være svært at finde det helt rigtige tidspunkt at lægge ham ned i egen seng. Det vil vi helt sikkert arbejde mere på! Det er let bare at vente til han sover, men kan sagtens se at det giver mere uro på sigt, fordi han så ikke helt forstår hvordan han så havnede der.

Jeg vil rigtig gerne give flasken i egen seng om natten. Netop for at begrænse aktiviteten. Vi eleverer sengen - men hvad med bøvser? Er det ok bare at droppe dem? Også ift luft i maven?

Et sidste spørgsmål i denne omgang:

Han er super glad for at putte med en lille nusseklud. Jeg kan tydelig mærke at det gør en forskel for ham om han har den ved hovedet eller ej, når han skal falde i søvn, både aften og nat.

Men hvordan er det nu lige med det?? Må han sove med den nu eller anbefaler man stadig at lade være? Jeg plejer at tage den fra ham igen, når han så sover, men synes jo også det er synd, hvis det giver ham tryghed. Nogle gange er det smuttet, hvis jeg er faldet i søvn inden. Det er en flad nusseklud på ca. 25x25 cm.

På forhånd tak,

Med venlig hilsen
Mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Vågenperiode om natten

Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Urolig i aften- og nattetimer

Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce