Annonce

Annonce

Svar: Søvn og tryghed - 5 mdr.


9. februar 2021

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sine

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål, som jeg vil forsøge at komme omkring så godt som muligt i mit svar til dig i dag :)

Det er en forudsætning for at kunne undvære brystet om natten, at din dreng får både skemad og mælk nok hele dagen igennem - og det er derfor først i 6 måneders alderen, hvor han spiser skemad flere gange om dagen, stadig ammes og også bliver gradvist bedre til at drikke vand af en kop, at du begynder at kunne springe en amning over om natten.

Hvis jeg skal sætte lidt tider på, så vil din dreng lige nu måske kunne lære at sove 3-4 timer om natten uden brystet, og i 6 måneders alderen vil han kunne lære at sove 5-6 timer uden mælk f.eks. fra kl 23/24 til 05/06.

En dagsplan med 2-3 skemåltider kan f.eks. se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre

Morgen 8: Tilbydes lidt havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur, må gerne sove 2-2.5 time som nu.

Frokost 12: Tilbydes f.eks. lidt øllebrød eller grøntsagsmos, og vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske kl 14-14.30.. og sover så også her et par timer som nu.

Eftermiddag 16-17: Ammes ofte, når han vågner af sin middagslur... og så lyder det som om, at powernappen hos jer kan springes over, fordi han ofte sover to gode lange lure, det er rigtig fint :)

Aften 18: Grøntsagsmos og vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 20.. jeg vil umiddelbart tro at han kan puttes tidligere, men det afhænger naturligt af, hvornår han er puttet til og stået op af sin middagslur og hvor meget han samlet sover....

Sen aften 23-24: Ammes og sover videre..

Midt nat 03: Ammes og sover videre... og det er så denne amning som I 6 måneders alderen ofte kan trappes ud.

Hvis du kan skabe en dagsrytme, som ser nogenlunde således ud, så får jeres dreng både skemad, mælk og vand nok til, at du stille og roligt kan begynde at forlænge tiden mellem amningerne om natten og i 6 måneders alderen trappe ud af amningen midt nat.

Du skriver, at du ikke oplever, at han søger brystet, fordi han er sulten, men at du oplever det som et behov for nærhed og tryghed. Derfor er det naturligvis vigtigt, at du stadig er der for ham om natten, prøver at berolige med dine hænder, kærtegn osv. men uden at du giver ham brystet i munden. Det lyder fint, at du nogle gange putter ham i en tyngdepose, og det lyder som om, at det fungerer godt, og er med til at gøre ham mere tryg og rolig, når han ligger i sin seng. Det kan være med til at give ham følelsen af at være holdt, men uden at du behøver have ham i dine arme.

Når du ammer ham før lur, så er det godt, hvis han nu kan lære at sove i seng eller barnevogn og ikke falde i søvn med dit bryst i munden eller i din favn. Det er vigtigt, at han får sin mælk og den tryghed, som du giver ham med netop bryst og favn, men det er samtidig en god idé, at du nu bevidst arbejder på at adskille bryst/favn og søvn. Så når han bliver ammet, så skal han helst slippe brystet og puttes før han sover helt. Han skal ikke være vågen, men skal puttes lige der, hvor han næsten sover men dog registrerer hvor han ligger - fordi det vil hjælpe ham til også at kunne komme videre i søvnen netop der, når ha har sine opvågninger om natten. Hvis han falder i søvn i din favn og derefter flyttes, så vil han opleve, at han ligger et andet sted, og det vil være utrygt for ham og så vil han søge din favn igen og igen, for at kunne sove videre....

Det kan være en fordel at putte ham med en klud, der dufter lidt af dig, evt. koblet til en sut, så når han flyttes fra din favn og ned i seng eller barnevogn, så har han noget med sig, som minder om at ligge i din favn. Når han ligger hos dig, kan han mærke dit tøj og også dufte dig - og derfor giver kluden ham lidt genkendelighed og dermed tryghed.

Det lyder meget fint, hvis du om natten begynder at kunne strække amningen til at være ca. hver 3 time lige nu. Det er jo et stort fremskridt i forhold til, at du tidligere ammede hver time... Det er rigtig godt, hvis du om natten kan hjælpe med beroligende hænder og nærhed, men hvis du tydeligt fornemmer, at han har brug for brystet, så skal du naturligvis give ham det. Det er dog vigtigt, at du i 6 måneders alderen arbejder på at afkorte amningen, så han ikke fyldes med mælk. Han får således en trøstetår, men ikke en større mængde mælk i maven. Og derfor skal du trække brystet til dig. Forsøge igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet igen og så giver du ham det, lader ham die lidt, og når der så er ro på ham, så lirker du igen brystet ud af munden på ham. Du skal sandsynligvis gøre det flere gange til at begynde med, men stille og roligt ...


Annonce

... lærer han at falde i søvn uden at han har dit bryst i munden.

Det vil være en fordel, hvis du kan ligge ned og amme om natten, for det gør, at du stadig kan have ham ved siden af dig, når du ammer ham. Han får masser af nærhed og tæt kontakt, han lærer at finde roen liggende stille ved siden af mor, og når du afkorter amningen og fjerner brystet, så kan du i stedet kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte osv. og på den måde netop give ham den fysiske nærhed og kontakt, som han søger - men uden at han på sigt behøver brystet. Imens han ligger ved siden af dig, vil han hele tiden mærke, at du er der, men det er brystet, som fjernes mere og mere igen og igen. Og stille og roligt vil du så kunne berolige ham netop med dine hænder og kærtegn, og uden at han behøver brystet.

Det kan nogle gange være en god idé at koble tremmsengen til dobbeltsengen, hvorvidt I kan gøre det, afhænger naturligt af, hvilken type seng I har. Det er vigtigt, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Nogle familier har også glæde af at give en flaske, som du også spørger ind til. Den kan både gives om aftenen, når han puttes, fordi det kan være en måde at få ham til at koble fuldstændig fra på og overgive sig til søvnen - så han ikke er vågen i helt så mange timer om aftenen, men med flasken hjælpes ind i søvnen. Den kan også gives som en drømmeflaske sen aften, før I selv går i seng.

Du skriver, at han gerne vil tage flaske med vand, men at han ikke vil tage imod flasken, når I forsøger med erstatning. Det tyder på, at han fint kan finde ud af teknikken med at spise af en flaske, - men han bryder sig ikke om smagen af erstatningen. Du kan derfor prøve med en anden type erstatning - f.eks. erstatning fra brik.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du kan også forsøge med vælling, som du spørger ind til. Vælling er ikke noget, som børn skal have, det er en tilskudsblanding, og det kan derfor gives som tilskud til skemad - og så kan det tidligst anvendes fra 6 måneder. Sundhedsstyrelsen skriver, at der fra 6 måneders alderen ikke er grund til at anbefale tilskudsblandinger (og vællinger), barnet kan lige så godt fortsætte med modermælkserstatning. Og barnet har ikke behov for det ekstra protein og mineraler, som tilskudsblanding kan indeholde.

Nogle børn (og forældre) har dog glæde af vælling. Det er i princippet en tynd grød, men det tæller med i mælkeregnskabet, og nogen familier oplever, at det giver lidt bedre mæthed til natten. Så hvis I gerne vil have jeres dreng til at tage imod flasken, gerne vil have far på banen og gerne vil give jeres dreng noget, som han måske godt kan lide - da han afviser smagen af erstatning - så er vælling måske noget, som vil fungere for jer... Det kan godt være et forsøg værd.

Jeg tænker ikke, at det har været et problem, at du har ammet i en ammestol i stuen, eller at det påvirker jeres drengs nattesøvn nu - hvis det har gjort noget, så har det gjort ham tryg netop at kunne ligge hos dig og blive ammet der - og du har samtidig kunne slappe af under amning, så det har tydeligt været en rigtig dejlig hyggestund for jer begge. Små børn kan også godt finde ud af at sove forskellige steder alt efter om det er dag eller nat - men i takt med at de bliver ældre, så bliver det mere og mere vigtigt at skabe nogle ens rutiner, så alt det der leder op til putning bliver genkendeligt og dermed trygt. Jo mere genkendelighed, jo bedre. Derfor vil der naturligt også komme ny rutiner til i takt med at jeres dreng bliver ældre, og lige nu skal du altså arbejde på at adskille bryst og søvn gradvist - men han skal stadig ammes og han skal stadig være helt tryg ved at sove :)

Hans puttetidspunkt om aftenen afhænger af, hvor lange hans dagslure er og hvor sent han står op af sin middagslur. Da han sover gode lange lure dagen igennem, så er det helt naturligt, at han kan have en længere vågenperiode om aftenen. Men du skal naturligvis være opmærksom på, at han ikke bliver overtræt og ked af det. så vil det være rigtig godt at du går afsides med ham og forsøger at få ham til at koble fra og falde i søvn. Hvis han derimod bare er glad, ligger og pludrer, hygger og har lyst til leg og underholdning, så gør I aftenen til familietid. Han har ikke læst bogen om søvn, så han ved ikke, at det vil være passende at sove kl 20 - og er han først parat kl 21.30, så kan det være helt okay. Det afhænger altså af hele dagens rytme og hans samlede søvnbehov. Og det vil sandsynligvis også ændre sig, når han bliver ældre, for der sker hele tiden ændringer nu :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og at jeg er kommet godt omkring alle dine spørgsmål :) Jeg vil også anbefale dig "Helens bog om Børn & Søvn". Den er netop kommet i en ny revideret udgave - det fremgår af et rødt bånd på forsiden :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce