Svar: Søvn problemer - 3 mdr. part II
Hej med dig
Tak for det brev, det er super fint, at du skriver tilbage :)
Hvis din dreng har en nogenlunde stabil søvnrytme om natten, og det lyder det som om, at han har, så vil han - når han basker med armene på et bestemt tidspunkt - sandsynligvis gøre det fordi han der befinder sig i et søvnstadie, hvor han er naturligt mere motorisk urolig.
Derudover kan det naturligvis også hænge sammen med maveproblemer, som du nævner, eller det kan være sammenhængende med at han plejer at blive ammet på dette tidspunkt - og derfor kan dit fokus på at øge hans indtag hele dagen igennem og forsøge at amme mindre hyppigt om natten godt være med til at gøre en forskel hos jer.
Der er dog også børn, som motorisk er meget urolige, og du kan derfor godt forsøge om du om aftenen kan indføre lidt trykmassage, babymassage, for på den måde at hjælpe ham til større ro i kroppen. Men - hvis han sover roligt indtil midnat og først bliver urolig der, så kan du naturligvis ikke stå op for at sætte dig og massere ham - I skal jo helst sove om natten....;)
Nogle børn har også glæde af at blive puttet i en sovepose, som hjælper dem med at holde fysisk sammen på sig selv. Altså ikke et svøb, som du tidligere har skrevet, at han ikke bryder sig om, men en sovepose ala voksipose eller lignende. Hvad putter du ham i, når han ligger i barnevognen? Det kan være en idé at forsøge at bruge dette også om natten, du skal dog sikre dig, at han ikke får det for varmt og at hans påklædning, temperaturen i rummet osv. er tilpasset at han sover i en sovepose.
Jo længere hans nattesøvn er, jo mere uroligt vil han ofte sove, så derfor kan der også ske ændringer i takt med at han bliver ældre, ...
... får længere vågenperioder om dagen og hele hans rytme naturligt ændrer sig. Derudover så arbejder tiden også lidt for jer, fordi han bliver motorisk stærkere, begynder at kunne trille omkring og dermed på sigt også vil kunne finde en god stilling at ligge i om natten. Det tager dog lidt tid endnu, så derfor er det vigtigt, at du forsøger at hjælpe ham med at komme videre i søvnen, så godt du nu kan...
Du skal også være opmærksom på, at du nu gerne må begynde at vænne ham til at falde i søvn uden at have brystet i munden og uden at være i din favn. Så han falder i søvn, der hvor du ønsker, at han skal sove. Det vil være rigtig godt, hvis han stille og roligt begynder at registrere, at han ligger i sin seng og forbinder sin seng med stedet, hvor ha skal sove, fordi det vil hjælpe ham med lettere at komme videre i søvnen, når han så har sine små opvågninger om natten (og om dagen for den sags skyld).

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Se på hans øjne, lyt til hans vejrtrækning, prøve at lægge ham fra dig lige der, hvor han næsten sover, men ikke sover helt. Han er netop ammet, godt fyldt op med mælk og du kan se mælk i mundvigene på ham, han ligger helt slapt, kæmper for at holde øjnene åbne - og du putter ham fra dig lige der, hvor han registrerer, at han puttes i sin seng. Stå ved ham, hold dine hænder på ham og hjælp ham ind i søvnen netop med dine hænder og nærhed - og når og hvis han så viser tegn på at ville vågne op, så holder du dine hænder på ham igen, beroliger på samme måde, så du hjælper ham videre på samme måde, som da han blev puttet. På den måde er der genkendelighed og han kan være helt tryg ved at sove videre...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.