Annonce

Annonce

Svar: Mad og rytme - 6 mdr.


8. februar 2021

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mor

Tak for dit brev og alle din tanker og spørgsmål :)

Det lyder som om, at I er kommet rigtig godt igang med skemaden, og jeres dreng spiser gladeligt af både grød og mos. Det er super godt, men du skal naturligvis holde øje med, at han ikke spiser så store mængder, at han ikke drikker helt nok. Det betyder, at det er bedre at give ham f.eks. ¾ dl. grød eller mos, samt vand af kop, og at han så drikker sin flaske derefter - end at give ham feks. 1.5 dl. grød eller mos, og han så ikke drikker nok eller afviser flasken.

Det er også en god idé at forsøge at skabe en dagsrytme, hvor han tilbydes skemad og mad i hånden, når han vågner, og så give ham flaske, som en fast del af hans putteritual. På den måde vil der ofte gå 1-2 timer imellem, at han tilbydes det ene og det andet, og dermed skabes der også bedre plads i maven til begge dele.

Mit forslag til en dagsplan, laver ud fra den plan I allerede har, ser således ud:

Tidlig morgen 04/05: Flaske (evt. - forklaring følger længere nede) og sover videre, indtil ca 6-6.30, hvor dagen ofte begynder

Morgen 7-7.30: Havregrød, gerne med lidt frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, og vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur ca. 8.30

Frokost 11: Øllebrød eller grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv.

Flaske og puttes til middagslur ca 13-14 som nu

Eftermiddag 15-16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv og vand af kop.

Tilbydes flaske og puttes evt. til en powernap. Det er et tilbud, så nogle dage har han måske brug for den og andre dage springes over (altså både flaske og powernap er et tilbud)

Aften 18.00: Grøntsagsmos og også her gives kød eller fisk og vand af kop. Der suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19-19.30 som nu - tidspunktet kan naturligt variere lidt efter, hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen.

Sen aften 22-22.30: Drømmeflaske.

Som du kan se, så er der ikke den store forskel på min dagsplan og den dagsplan, som I allerede har :)

I kan forsøge med drømmeflasken, som I gør nu. Hvis han sidst har spist kl 19-19.30, så vil han umiddelbart godt kunne drikke mælk igen på dette tidspunkt. Men hvis han ikke kan, så lad ham selv styre det. Jeg synes ikke, at I skal stille vækkeuret for at give ham flaske med den alder han har - I og han har brug for at kunne sove om natten. Giv ham så i stedet flasken, når han vågner af sig selv f.eks. kl 01...

Hvorvidt han har brug for 1 eller 2 flasker om natten afhænger af, hvordan I oplever hans rytme, og jeg tænker, at I er nødt til at være lidt fleksible. Har han fået flaske kl 22-22.30 vil det normalt være hans behov at få en flaske igen kl 04-05... Og melder han sig selv og får flaske kl 01, så vil han sandsynligvis også kunne have glæde af en flaske kl 05/06. Men sover han pludselig et rigtig langt søvnstræk fra kl 19, hvor han er puttet og vågner først og får flaske kl 03, vil han sandsynligvis ikke behøve flaske allerede kl 05-06, og vil derfor ofte kunne nøjes med en flaske om natten, og det kan være helt okay. Det kan dog også være, at han pludselig er ekstra sulten og derfor gerne vil have flaske både kl 03 og 06, hvilket også er fint. I er derfor nødt til at være lidt fleksible her og forsøge at følge hans behov.

Det kan også være, at han vil drikke lidt større flasker, hvis han får flaske med flere timers mellemrum, og han vågner og melder sig selv, så han samlet set stadig vil nå op på en større og passende mængde...

I skriver at når han vågner midt på natten, og I tilbyder flaske, så skal I ofte overtale ham lidt til at spise - og det synes jeg så, at I skal gøre. Det er vigtigt, at han får sin mælk, når der er gået mange timer, siden han fik flaske sidst, så I må her gerne nøde ham lidt for at få ham til at drikke det - han ender jo ofte med at tage imod det, når I giver ham flasken og lyder til egentlig at have behov, men måske også synes, at det er lidt hyggeligt at nyde nætterne til at småpludre med jer, hvor I naturligt hellere vil sove ;)

I skal også sikre jer, at hans mave fungerer. Hvis han har tendens til forstoppelse, så vil hans appetit og lyst til flasken godt kunne være mindre. Derfor er det vigtigt, at han har gang i maven. Det skabes naturligt via kosten og ved at sikre ham væske nok... I må også gerne hjælpe ham med at bruge sig selv motorisk, cykle med benene osv. som ...


Annonce

... også kan sætte lidt gang i maven. Uroen om natten kan også hænge sammen med maveproblemer, så måske skal du om natten prøve med lidt mavemassage og lignede og se om det kan give lidt mere ro... måske har han brug for laktulose eller lignende...

Det kan også være en god idé at forsøge med en anden type erstatning, da de alle smager lidt forskelligt og nogle gange vil han måske drikke lidt mere, hvis han får en ny smag. Hans mælkebehov/væskebehov er godt 900 ml i døgnet, og jeg kan godt høre, at han ligger i underkanten. Når det så er sagt, så får han også mme i sin grød og mos, og så tilbydes han vand af kop til alle måltider. Og netop vand udgør naturligt også en del af hans væskebehov, og i takt med at han bliver bedre til at drikke af en kop, så vil han naturligt drikke mere på denne måde. Det er dog vigtigt, at I holder øje med ham og sikrer jer, at han stadig tisser godt.

Hans urin må ikke være koncentreret og gul, og den må ikke lugte. Den skal være klar som vand, og han skal have gode tunge tissebleer i løbet af dagen. Han må på ingen måde virke slap og sløv, men skal reagerer på skiftning og have lyst til at lege og indgå i dialog og samspil med jer. Og det lyder som om, at han trives på alle måde, og ikke som om, at han mangler væske. Han optager sandsynligvis næringen fra sin erstatning rigtig godt og så er han super god til at spise skemad og får også en masse gode og vigtige næringstoffer den vej igennem, og det lyder derfor ikke som om, at han umiddelbart mangler noget :) Du kan evt. øge hans indtag af mme lidt ved også at bruge mme som mælk på en grød... det kan være på havregrød eller øllebrød eller f.eks. på en frugtmos, der på den måde serveres som en "gammeldags frugtgrød med mælk".

Det er korrekt, at han i kraft af sin alder kan have ekstra urolige nætter. Han er motorisk mere og mere aktiv, drejer om sin egen akse, triller omkring, løfter benene og sparker fra, får på den måde sparket dynen af og kan ikke selv få den på igen. Han har også svært ved at finde en stilling at ligge i, så han vil om natten have brug for jeres hjælp til at komme tilbage i en rar stilling... Han øver sig også sprogligt i denne alder, flere og flere pludrelyde kommer til og om natten kan faktisk også finde på at øve lyde - det kan virke som om, at han netop udnytter de mørke nattetimer til at øve sig i at pludre mere og mere og finde ud af at bruge sin stemme....


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er rigtig godt, at I har koblet hans seng til jeres seng. Det giver jer mulighed for at hjælpe ham til at sove i egen seng, så han netop forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Samtidig med at I kan berolige ham med jeres hænder og nærhed - og uden at I behøver stå op hver gang. Generelt gælder, at du skal forsøge at hjælpe ham videre i søvnen med så lidt aktivitet fra din side som muligt, så hvis du kan undgå, at du skal tage ham op og sidde med ham, vugge ham igen og igen, for at han kan sove, så vil det være rigtig godt. Det kan godt være nødvendigt nogle gange, men helst ikke ret mange gange, for det bliver meget hurtigt en vane, at han kun kan sove på denne måde, og det vil naturligt ikke fungere for nogen af jer fremadrettet. Så prøv at undgå det.

Da han får flaske, kan du også forsøge med flasken direkte i sengen. Så han på den måde får sin mælk og blot kan sove videre derefter - uden at skulle op i favn. I bør elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger fladt, når han drikker flasken - men det kan være et forsøg værd, fordi han på den måde måske kan undgå at få en vågenperiode midt nat.

Det kan nogle gange hjælpe, hvis du kan samle hans hænder på hans brystkasse, så du med dine hænder på den måde giver ham følelsen af at blive holdt og han derved kan mærke dig... Når det nogle gange hjælpe at putte ham i en bæresele, så kan det netop være fordi han har brug for at føle sig holdt, og her kan lidt "håndspålæggelse" nogle gange være bedre, fordi han så stadig ligger i sin seng, og du kan blive i din seng...

Jeg vil også lige nævne, at det er vigtigt, at I forsøger at putte ham i egen seng om aftenen, så når han har fået sin flaske og puttes fra favnen ned hvor han skal sove, så er det vigtigt, at han puttes der, hvor han er døsig. han skal ikke puttes vågen men heller ikke sovende. Han skal være vågen nok til at registrere, at han ligger i sin seng, men træt nok til at I kan lulle ham ind i søvnen der. Det er vigtigt, at han er med på, hvor han er puttet, fordi det hjælper ham til bedre at kunne sove videre der, når han har sine opvågninger om natten :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vådservietter baby

Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.

Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.

Overvej også, om...

Læs mere i Babylex

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce