Brev:
Døgnrytme - ernæring
Hej Helen
Tusinde tak for dit svar.
Jeg vil forsøge at arbejde målrettet med den metode du beskrev så min søn forhåbentligt om noget tid kan sove “selv” om dagen i barnevognen uden privatchauffør, det ville være skønt :-)
Jeg har endnu et spørgsmål som jeg håber du vil give mig lidt feedback på.
Min søn blev 6 mdr d. 22.1.21.
Vi opstartede forsigtigt skemad ud fra din bog d. 9.12.21.
Han vejer ca. 9.2 kg og vokser/udvikler sig normalt i forhold til sin alder.
Han er nu oppe på 3 måltider om dagen, hvor jeg forsøger at holde en balance på ca 1/2 deciliter så der fortsat er plads til den nødvendige mælk. Han har aldrig haft stor appetit men har taget fint på og er en stor dreng.
Hans rytme ser sådan ud:
Kl 4.45-5 - vågner og jeg kan ikke få ham videre i søvnen med en flaske (Som beskrevet i din bog). Han er en lille “Lærke”.
Han pusles og tilbydes 180 ml mme men drikker kun mellem 100-140 ml.
Kl 6.30-7 - powernap i slyngevugge da da han er træt og dagen derved startes lidt senere.
Kl 7.30 - tilbydes havregrød, vand af glas, agurkering el. lignende at sidde med selv. Evt. lidt frugtmos.
Kl 8-9 leger, synger, danser og laver gulvøvelser.
Kl 9-9.30 tilbydes 180 ml men drikker mellem ca. 100-140 ml.
Puttes til formiddagslur - sover ca. 1.5-2 timer.
Kl 11.30 tilbydes rodfrugtmos med kødbolle, vand af glas, frugt at sidde med.
Leger, danser, ...
... synger.
Kl 13.00-13.30 tilbydes flaske som ovenstående.
Puttes til eftermiddagslur - sover ca 1 time.
Kl 15.00-15.30 tilbydes vand, frugt, flaske men drikker kun ca. 40 ml.
Kl 16.30-17 powernap.
Kl 17 tilbydes øllebrød, vand af glas, frugt at sidde med.
Kl 19 er han træt, tilbydes flaske 180 ml som han drikker, puttes til natten. Det går meget nemt og serviceniveauet er lavt, nattøj på, ligges i tremmeseng, kys på panden, godnat og lyset slukkes. Sover roligt indtil midnat.
Kl 00.00 har tidligere fået tilbudt drømmemåltid sovende men afviser nu dette, lukker munden, drejer hovedet væk, bliver irriteret.
Flasken midt nat afviste han ved opstart på skemad.
Sover til kl ca. 5. Giver ikke udtryk ved gråd at han er sulten.
Sover lidt uroligt for tiden men en tand er begyndt at titte frem.
Spørgsmål:
Skal jeg ændre noget ved nuværende rytme?
Begynder børn selv at sove lidt flere timer om natten?
Han sover 10 timer.
Hvordan gør jeg når han bliver 7 mdr. da han nu selv har afvist flaskerne om natten og er dette et problem?
Din plan for 7 mdr. siger at det er formiddag og eftermiddags flasken der skal trappes ud men han er jo allerede nede på 4-5 flasker?
Maven fungerer. Men jeg er bekymret ift til væske. Skal jeg som min sundhedsplejerske nævner gå ud fra at han selv tager det han har behov for?
På forhånd tak for svar.
Med venlig hilsen
Kristians mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.