Svar: Opstart i dagplejen er svær
Kære Mor
Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver - og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Du har fuldstændig ret i, at dagplejer stille og roligt skal blive en ny omsorgsperson for jeres datter. Børn har brug for forskellige typer af omsorgspersoner - de primære er mor og far, og de sekundære som f.eks. er dagplejer, som barnet kan finde trøst og ro ved, når mor og far ikke er til stede.
Og det tager naturligvis tid at knytte sig til sin dagplejer. Det tager tid at finde ud af, at hun er der for at hjælpe en, at hun godt kan fungere til trøst og ro, at man bliver lyttet til, mødt, får den hjælp, som man har brug for osv. Men det tager ikke kun tid, det kræver også engagement og interesse fra dagplejers side - og her skriver du nogle ting, som faktisk overrasker mig...
Jeg er helt med på, at hun nogle gange er nødt til at sætte din datter fra sig, fordi hun også skal tage sig af de andre børn, hjælpe dem og være der for dem. Men jeg forstår ikke, at hun ikke siger farvel til din datter, og jeg synes det lyder lidt specielt, at hun ikke rigtig lyder til at tale til din datter eller børnene. Og når du spørger hende direkte, om din datter ikke vil trøstes af hende, så svarer hun, at "nej. det vil hun ikke, hun kravler over til de andre børn i stedet for, når hun bliver ked af det".
Du nævner også, at dagplejer har fortalt, at din datter gentagende gange er kravlet ud i gangen, fordi hun på den måde har søgt dig, har savnet dig - og her savner jeg, at dagplejer ikke lyder irriteret over det (som det lyder lidt som om at hun er), men at hun i stedet fortælle, at hun i en sådan situation tager din datter på skødet, fortæller hende, at mor kommer igen og på den måde beroliger og betrygger - og naturligt så forsøge at hjælpe din datter videre i dagen netop med sin fysiske kontakt og ord, fordi din datter på den måde får opbygget tillid til, at dagplejer er der for hende, rigtig gerne vil hende og passer på hende, når mor er væk....
Normalt anbefaler jeg, at du afleverer din datter i favnen på dagplejer. Så du på den måde direkte viser din datter "nu går jeg, dagplejer passer på dig", og så vinker dagplejer farvel sammen med din datter, beroliger igen netop med sin favn og med sine ord og viser din datter, at det er helt okay, at mor går, de to kan godt have det dejligt sammen og hygge sig, og så kommer mor igen...
Men der bliver ikke rigtigt sagt farvel, og dagplejer lyder ikke til rigtigt at vise ...
... interesse i at hjælpe din datter videre med dagen - og det savn, som hun naturligt føler, når du går... øv... Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært og naturligt bliver påvirket af det. Også selvom du i øvrigt lyder til at synes, at det faktisk er et okay sted at være, og du kan mærke, at det gør noget godt for jeres datter.
Jeg synes, du skal tale med dagplejer om at få den pædagogiske konsulent på banen, og du kan godt aftale med dagplejer, at du vil tage kontakt. Det vil være rigtig godt, hvis I kan nå at holde et møde, før du starter på arbejde på torsdag og på det her møde skal I drøfte, hvordan afleveringer skal foregå bedst, hvordan tilliden til dagplejer skabes osv. Måske vil konsulenten have mulighed for at komme forbi en dag eller to, når du afleverer, så dagplejer har hænderne fri og derfor kan tage imod din datter. På den måde kan der skabes grobund for, at det kan ske lidt mere roligt og omsorgsfuldt. Det vil jo gavne både din datter og dagplejer på sigt :)
Og med hensyn til, at jeres datter virker mere søgende og "bange", når I er hjemme, så er hun stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor du går hen, når du går. Hun kan heller ikke forholde sig til tid, så hun ved ikke, om du er væk i 3 minutter, 3 timer eller 3 dage. Da hun oplever, at du til hverdag går fra hende, så vil hun naturligt være bange for, at du også hjemme pludselig kan forsvinde - så at hun søger dig ekstra meget er helt naturligt. Samtidig er hun i separationsfasen, hvilket ikke gør det lettere, hverken for dig eller hende. Det hører derfor også med til hendes alder og udvikling, at hun kan blive meget ulykkelig, hvis du f.eks. går i køkkenet eller på toilettet uden at tage hende med:)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er rigtig godt, at hun selv viser behov for fysisk kontakt, rejser sig og vil kramme dig eller far. Det skal I endelig lade hende gøre, det er super vigtigt. Jeg plejer at sige, at hun på den måde får fyldt sit "mor-depot" eller "far-depot" op, så hun har noget at tære af, når I ikke er sammen :)
Det kan være en god idé at lave et lille fotoalbum til hende, som hun kan have med i dagplejen. Der skal være billeder af mor, far, jeres datter, ting derhjemme som hun kender, og når dagplejer oplever, at hun savner mor og det derhjemme, så kan de kikke i fotoalbummet sammen og dagsplejer kan sætte ord på, at mor og far stadig er der og at hun ser jer igen. I er ikke forsvundet :)
Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder