Annonce

Annonce

Svar: Inspiration til dagsrytme


27. januar 2021

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Karlas mor og far

Tak for jeres brev og velkommen til :) Hvor dejligt at høre, at I har fulgt med på sidenlinjen og nu selv har fået lyst til at skrive :)

Det lyder som om, at jeres datter er kommet rigtig godt igang med skemaden og som om, at det fungerer rigtig fint med de to måltider skemad. Det lyder derfor også som en god idé at indføre lidt flere måltider nu, hvor hun bliver 6 måneder - og lidt mere struktur på dagen.

Da hun starter dagen tidligt, ofte står op kl 06, så er det helt naturligt, hvis hun har behov for en ekstra lur i løbet af dagen. Da hun samtidig ofte sover lure af 45 minutters varighed, så vil det naturligt gøre, at hun har brug for 3-4 lure dagligt. Så selvom mange børn i 6-7 måneders alderen begynder at kunne nøjes med to lure dagligt, så gælder det ikke jeres datter - og det skal I ikke stresse over. Hvis hun trives bedst med 4 lure lige nu, så er det naturligvis helt okay.

Hendes rytme vil ændre sig på sigt. Hun vil i kraft af, at hun bliver ældre, kunne holde sig vågen i længere tid, hun vil få længere vågne aktive perioder, og på sigt vil hun måske derfor begynde at kunne nøjes med 3 lure dagligt, men lige nu lyder det som om, at de 4 lure fungerer, og så er det sådan :)

Mit forslag til en dagsplan med 4 lure og ca. to timers vågenhed mellem hver lur, ser således ud:

Tidlig morgen 06: Tilbydes flaske, prøv evt. om I kan få hende til at sove bare lidt videre her. Det er stå op tidspunktet, som sætter rytmen for resten af dagen.

Morgen 7.00: Tilbydes lidt havregrød, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.

Flaske og puttes til dagens første lur - måske omkring kl 8-8.30... og sover her som nu måske 45 ...


Annonce

... minutter.

Formiddag 10: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.

Puttes til dagens 2 lur (uden flaske først) måske omkring kl 11.30-12...og sover igen ca. 45 minutter

Frokost 13: Grøntsagsmos og der begyndes i 6 måneders alderen med kød og fisk i mosen, supplere med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur (dagens 3. lur) måske omkring kl 14. Her må I meget gerne trille hende en tur, hvis I på den måde kan holde hende sovende i f.eks. 1.5 time, så hun vænnes til at få en længere middagslur

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Flaske og puttes til dagens 4. lur, måske omkring kl 16.30-17, hvis hun har taget en lidt længere middagslur...

Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes også her med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca. kl 20

Sen aften 23-24: Drømmeflaske

Flasken om natten vil ofte kunne trappes ud, i takt med at indtaget af skemad og vand af kop øges om dagen og flaske stadig gives i dagtimerne, så at sove igennem vil være at sove 5-6 timer f.eks. fra midnat og til 05/06...

Jeg tænker at denne dagsplan måske ligner meget godt den rytme, som jeres datter allerde har og viser behov for. Og som sagt så vil der højst sansynligt ske nogle ændringer i løbet af 1-2 måneder, netop fordi hun bliver ældre og langt mere aktiv både motorisk og mentalt - og søvnen ændrer sig derfor også :) Så på den måde arbejder tiden også for jer, men lige nu håber jeg, at I har fået lidt at arbejde videre med...

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce