Svar: Gnubberi

---

Kære N.

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datters gnubberi :)

Det er, som du også selv så fint beskriver, helt normalt for din datters alder, at hun udforsker sin krop og herunder gnubber sig eller onanerer. Vi ved i dag, at børn har en seksualitet, men at den naturligt er meget anderledes end voksnes. Og når din datter gnubber sig eller gnubber sit underliv på møbler, i autostolen, trækker op i kjolen eller ned i bukserne, for at mærke på sig selv, så er det fordi det er dejligt. Det giver en behagelig følelse, ligesom det gør, når du masserer hende på kroppen, tumler med hende, bruger ris- og vandperler osv.

Det er ikke hendes kønsorganer, som er i hendes fokus, og det er også derfor, at hun f.eks. ikke rører ved sig selv, når du giver hende et bad. Det er ikke fordi hun på den måde søger at tilfredsstille sig selv, det er mere bare fordi det føles rart og er en dejlig sansemæssig oplevelse.

Hun gør det også fordi hun har en naturligt lyst til at finde ud af, hvordan kroppen fungerer, ligesom hun naturligt også forsøger at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved andre. Altså hvordan hun med bestemte handlinger kan få bestemte reaktioner fra andre.

For børn i 0-3 års alderen er det normal adfærd:

- at røre ved og stimulere sine kønsorganer
- at drenge får erektion
- at interessere sig for forskellen på drenge og piger
- at vise sin numse til andre børn
- at at røre ved andre børns kønsorganer
- at interessere sig for sine kropsåbninger - både numsen og dermed for afføring eller urin der kommer ud af tissekone/tissemand, eller åbninger som næsen, hvor man kan komme perler, pinde eller andet op...

Det er derfor helt naturligt, at jeres datter er interesseret i sin krop og også naturligt, at hun gnubber sig eller laver bevægelser, som hun oplever som rare og dejlige.

Når det så er sagt, så er det en god idé, hvis du kan være opmærksom på, hvor meget hun gør det og i hvilke situationer. For mange børn handler det som sagt blot om en dejlig klidrende fornemmelse, men for nogle børn er det at onanere end måde at nedsætte stress. Så hvis ...

---

---

... barnet onanerer meget, så skal man være opmærksom på, om det gøres i situationer, hvor barnet måske har særlig grund til at søge beroligelse, om noget stresser barnet.

Du nævner også, at hun gør det i dagplejen og det på en måde, hvor de andre børn overtager hendes legetøj, fordi hun ofte går så meget ind i sig selv, at hun nærmest trækker sig væk fra de andre... De fleste børn vil synes, at det er sjovere at lege med andre børn, end det er at trække sig for at onanere, så her tænker jeg, at det vil være en god idé, at du forsøger at finde ud af, hvordan hun egentlig har det i dagplejen, hvordan leger hun med de andre, og hvordan trives hun der... Hvorfor er det, at hun ikke leger med de andre, men i stedet "gnubber", og de andre så kan tage hendes legetøj...

Du nævner blandt andet, at dagplejer synes, det er et problem - hvordan viser dagplejer det? Skælder hun hende ud, eller virker hun på anden måde irriteret på jeres datter, så kan det måske være med til at gøre, at jeres datters behov for at "trække sig væk" bliver forstærket, og dermed også hendes behov for at onanere...

---

---

---

Onani er som udgangspunkt ikke et problem, men noget naturligt. Men det kan være problemfyldt, hvis barnet begynder at bruge det som en måde at håndtere svære situationer på, hvis barnet bruger det som en bevist strategi - f.eks. hvis hun ikke oplever at blive set eller have tilstrækkelig kontakt til dagplejer eller de andre børn i dagplejen...

Hjemme er det rigtig godt, at du gør alt det, som du gør - leger, tumler, og igen og igen forsøger at aflede hende, så hun glemmer det lidt. Netop når I er sammen i stuen eller i køkkenet eller ved middagsbordet, - tidspunkter og steder, hvor der er mulighed for anden og mere spændende aktivitet, så er det vigtigt, at du forsøger at hjælpe hende med at finde dette interessant i stedet. Jo mere du kan dreje hende væk fra at skulle gnubbe sig, jo bedre er det. Hvad hun så gør, når hun ligger i sin senge eller er alene på sit værelse, er naturligvis en anden sag :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---