Annonce

Annonce

Svar: Vredesudbrud hos snart 3 årig


15. januar 2021

Kategori:
Alder:
2 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære trætte forældre

Tak for brevet og velkommen til - og beklager svartiden i øjeblikket, der ligger mange spørgsmål i kø :)

Der er, som jeg læser dit brev og beskrivelsen af jeres datter, flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig/jer.

Jeres datter får anfald af fortvivlelse, og det er helt normalt. Det ses især i 2-3 års alderen og det kan virke meget voldsomt. Når hun bliver fortvivlet, når verden bryder sammen for hende og hun får sine voldsomme vredesudbrud, så er det fordi hendes hjerne stadig er meget umoden. Hun er knap 3 år nu og har allerede gennemgået en stor udvikling og kan rigtig mange ting - men 90% af hjernens udvikling sker de første ca. 5 år, så hun er på vej, men der er stadig også tid tilbage :) Og når hun får sine vredesudbrud, så er hun oprigtigt skuffet og ked af det. Hun bliver ked af, at tingene ikke er som hun gerne vil have det, eller at hun ikke kan finde ud af noget bestemt. Det er ofte små bitte ting, der i jeres øjne virker som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget.

Forbindelserne mellem hjernens dele skabes ved jeres måde at reagere på. De skabes, når I får hende til at slappe af. Jeres fysiske kontakt, jeres beroligende og trøstende stemme, det at I signalerer ro og viser hende ro vil smitte af på hende. Hun vil spejle sig i jer og hun har brug for jeres hjælp til at finde ro og derfor har hun brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre, at I forstår hende, at det f.eks. er rigtigt irriterende, at I skal køre, når hun hellere vil se fjernsyn, eller at det er dumt, at I giver hende et æble, når hun hellere vil have en banan, eller at I godt kan forstå, at det nogle gange kan være svært at tage skoene på selv. I forstår det godt og I vil gerne hjælpe hende, og I viser hende roligt vejen.

Samtidig med, at I viser hende ro, forsøger at lytte, sætte ord på og guide hende, så er det naturligvis også vigtigt, at I har visse regler og holder fast i at visse ting er nødt til at være, som de voksne siger. Det er her igen vigtigt, at I viser hende, at I forstår, at hun godt kan have lyst til noget andet end det I vil eller det I bestemmer. Det kan også være regler om, at man ikke må gøre andre ondt, så hvis hun reagerer fysisk meget voldsomt og f.eks. bevidst slår ud efter jer eller forsøger at sparke jer (eller andre), så skal I naturligvis sige fra overfor dette, sætte hende fra jer og sætte ord på, at det vil I ikke have, det gør ondt og man må aldrig gøre noget, som gør andre ondt.

I nævner, at vuggestuen nogle gange ringer efter jer og beder jer hente hende f.eks. i situationer, hvor "læsset er væltet fuldstændig for hende, fordi hun har haft svært ved at dele legetøj med andre børn".. Det forstår jeg simpelthen ikke. Pædagogerne er da uddannet til at tage sig af børnene og netop lære dem at dele. Det er en pædagogisk opgave at lære børn at dele legetøj, at mægle mellem den og hjælpe dem med at finde ud af, hvad det de gør, gør ved andre. Det er naturligvis rigtig godt, hvis I har mulighed for at hente hende og hjemme kan give hende den ro, som hun har behov for - det er dog samtidig synd for hende, hvis hun oplever, at hun sendes hjem, fordi hun ikke kan opføre sig som forventet. Det vil jo hurtigt kunne give hende en følelse af at være forkert, og det er ikke en rar følelse! Det er vigtigt, at hun ikke får en følelse af, at hun ikke er god nok og derfor sendes væk/hjem. Hun er ikke forkert, hun er bare en knap 3 årig med en 3 årigs hjerne....

Dertil kommer, at I jo skal være forældre igen - stort tillykke med det. Det er super dejligt! Der er dog ingen tvivl om, at jeres datter mærker forandringen, og at der er ændringer på vej. Mor har ligget mere på sofaen, mor løfter og bærer hende ikke som tidligere. I begynder at kræve mere selvhjulpenhed af hende, hun skal pludselig kunne flere ting selv, andre taler måske om maven, om babyen osv. Hun mærker helt sikkert, at der sker ændringer - og hun forstår ikke, hvad det er, der sker. Og det reagerer hun naturligt på.

Det er vigtigt, at I fortæller hende, at mor har en baby i maven, så hun ved det - for alle andre taler om det, og hun skal vide, hvad der foregår. I kan med fordel læse bøger om emnet :) Det er dog samtidig vigtigt, at I sætter ord på, at I elsker hende højt og altid vil være der for hende. Det er vigtigt, at hun ikke går rundt og er usikker på, om der stadig vil være plads til hende, når den lille kommer. Hun tænker det sandsynligvis ikke så bevidst, fordi hun trods alt ikke er ældre end hun er, men følelsen af usikkerhed kan meget vel være der, og derfor er det vigtigt, at I igen og igen giver hende følelsen af at hun er noget særligt og at ingen nogensinde kan tage hendes plads.

Det er forskelligt, hvordan børn reagerer, når mor er gravid og pludselig ligger lidt mere ned og ikke er helt så tilgængelig. Nogle børn vil søge mor ekstra, klynge sig ekstra til mor osv. i en sådan situation, hvor andre børn vil skubbe mor fra sig, afvise mor og begynde at klynge sig mere til far - og hos jer lyder det som om, at det især er sidstnævnte ...


Annonce

... der er tilfældet. Det er helt okay - det vil være super godt, at du laver nogle ting sammen med jeres datter, som blot er "dig og mig" tid, imens mor så kan koble fra, finde lidt fornyede kræfter. Når den lille kommer, er det naturligt, at far og storesøster bruger mere tid sammen, og det begynder hos jer allerede nu.

Det betyder dog ikke, at mor og datter ikke også stadig skal gøre ting sammen, og mor lave ting sammen med hende. Det kan f.eks. være en god idé, at mor er den, som giver hende bad om aftenen, frotterer hende med håndklædet, smører med creme, giver nattøj osv. på. Så det bliver til en "dig og mig tid" for mor og datter. Mor kan evt, sidde på toilettet imens jeres datter bader og på den måde kan det stadig være en okay og rimeligt afslappende tid :)

Det er rigtig synd, at coronasituationen har udskudt jeres datters børnehavestart. Det lyder som om, at hun er klar til børnehave, og det er rigtig godt, at der ikke er længe til at hun kan starte der. Det vil naturligt være hårdt at starte, men det vil også være godt for hende, og der vil være ældre børn, som hun kan spejle sig i og også lære meget af - f.eks. i forhold til, hvordan man deler legetøj, og hvad det gør ved en, når man nogle gange bliver afvist, skubbet til eller lignende. Det kan være hård læring men er også vigtig læring. Derfor kan I godt opleve, at hendes vredesudbrud vil fortsætte, fordi det naturligt er svært at kapere den nye verden og de krav, som børnehavelivet stiller - det kan være svært at finde sin rolle, når man i vuggestuen er den "store" og i børnehaven pludselig er "den lille".

I skal naturligvis sikre jeres datter, så når hun banker hovedet i gulvet, så er det vigtigt, at hun ikke kan komme til skade. Når hun bliver frustreret, fortvivlet, ked af det, vred, så pumper der adrenalin rundt i kroppen på hende. Det er et af vores "kamp- og stresshormoner", og når det pumper rundt i blodbanen, så påvirker det rigtig mange ting. I vil f.eks. opleve, at hendes muskelmasse øges, så hun bliver meget svær at holde, og hun virker fysisk meget stærk. Hendes pupiller vil trække sig sammen, hendes blodtryk og puls stiger, hun begynder måske at svede... Der er ingen tvivl om, at hele hendes krop er i oprør. Det er ikke farligt, men det er vigtigt, at I forsøger at hjælpe hende til ro.

Som I selv beskriver, så vil hun ofte ikke kunne lytte til jer i denne situation, derfor kan det være godt, at I ikke taler for meget, men bare forsøger at være til stede. Viser hende roen ved at sidde der, vise hende at I godt kan holde ud, at hun har det som hun har det. Måske bare sætte lidt ord på de følelser, som I tror hun har "såå, bliver du bare så ked af det, det er også dumt at.." - og hun kan rette jer, hvis det ikke er det og f.eks. sige "jeg er ikke ked, jeg er sur" og så kan I tage udgangspunkt i den følelse "øv, blev du bare så sur over, at jeg sagde vi skulle ...". Så hun føler sig lyttet til, forstået og mødt :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til sutten, så lyder det ikke som om, at hun på nogen måde er parat til at smide denne endnu, og jeg synes det vil være synd at fjerne den fra den ene dag til den anden. Jeg vil i stedet anbefale jer, at hun får lov til at have sin sut, men at I også køber en bamse, slaskedukke eller lignende til hende, som hun kan have sammen med sutten. Så kan bamsen eller slaskedukken stille og roligt tage over i takt med at sutten trappes ud. Og jeg vil netop foreslå en udtrapning.

Sutterne bliver slidte og mørnede og de skal derfor smides ud. Det skal jeres datter være med til. Hun er så gammel, at hun godt kan se, at sutten er i stykker og ikke længere dur og når ting går i stykker eller vi er færdige med noget, så kommer det i skraldespanden. En efter en går sutterne til og en efter en bliver de kasseret - og I køber naturligt ikke nye sutter. Til sidst er der kun 1-2 sutter tilbage, og I kan tale med hende om at passe rigtig godt på dem, da de jo også skal smides ud på et tidspunkt.

Lad sutten have en særlig plads, en lille æske ved sengen, som hun lægger sutten i, når hun står op om morgenen, og hvor hun kan tage den fra, når hun skal puttes om aftenen. Hvis hun stadig sover til middag, så har hun naturligt også sutten der. Imellem sovetidspunkterne, så skal sutten som udgangspunkt ligge på sin plads, men bliver hun ked af det, er det naturligvis også helt okay, at hun henter sin sut, finder roen med den, og når hun så er klar, så lægger hun sutten tilbage i æsken igen.

På den måde kan I aftrappe sutterne og til sidst helt stoppe med dem, samtidig med, at I inddrager jeres datter i processen. Det er vigtigt, at hun også her føler sig mødt og lyttet til, og det er vigtigt at anerkende hendes selvstændighed og egen vilje, hendes lyst til medbestemmelse. Det at hun selv har lidt indflydelse vil være bedre, end at I (de voksne) fjerner sutten fra den ene dag til den anden.

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og glæder mig til at følge jeres familie lidt videre frem :) Jeg vil også anbefaler jer min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse" og vær opmærksom på, at jeg også har lavet "Helens bog til FAR" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år

Børnehave og meget bestemt 3-årig

Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...

Læs hele brevet og Helens svar


2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år

Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til

Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...

Læs hele brevet og Helens svar


2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Sut afvænning

Hej Helen. Vi har store problemer med sutten har hjemme og håber du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.

Hver eneste lørdag er helvede

Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.

Curling vs. Selvstændighed?

Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce