Brev:
Afbrudt nattesøvn og lange putteseancer
Kære Helen.
Efter et helt års medlemskab har jeg nu endelig fundet tid til at sende et af mine (gennem tiden mange) spørgsmål til dig. Som så mange andre herinde oplever jeg (store) problemer med at få min datter til at sove. Hun er lige knap 14 mdr., og har ind til for nylig primært sovet i min seng – et levn fra tiden med natamning, hvor det simpelthen bare har været mest praktisk/mindst forstyrrende, at have hende tæt på. Jeg er alene med hende, så alle tidsoptimerende og søvnfremmende tiltag bliver prioriteret højt.
Nu har jeg imidlertid kastet mig ud i forsøget på at få hende over i sin egen seng. Dette primært for at kunne få lidt tid for mig selv om aftenen, efter hun er puttet. Efter hun er blevet mobil, har jeg nemlig set mig nødsaget til at gå i seng samtidig som hende – i første omgang for at undgå, at hun tog den på hovedet først ud over sengekanten, og nu af den simple årsag, at hun ellers blot vil kravle ud af sengen.
Og her kommer vi til min (primære) udfordring. Min datter har, mens hun har sovet i min seng, tillagt sig en vane med at nulre mit hår, til hun falder i søvn. En vane som hun naturligt nok har taget med sig over i sin egen seng – og som formodentlig giver hende tryghed og sikkerhed for nærhed til mig. For mig skaber det dog flere udfordringer/problemer. For det første betyder det, at jeg ikke blot kan sidde ved siden af sengen, til hun sover, men i stedet skal stå foroverbøjet ind over sengen.
Dette ville i og for sig være okay, hvis der var tale om en kort indsovningsfase, men for det meste tager det hende mellem en halv og en hel time at falde i søvn (hvis ikke længere). Nogle gange omfatter det leg i sengen, mens hun andre gange bare ligger og ’stener’, mens hun nulrer mit hår. Ind imellem joker jeg lidt med mig selv om, at vi tilsyneladende bor så langt ude i sovelandet, at det kun er ganske få sovetog, der stopper her, mens langt hovedparten blot kører lige igennem. For min oplevelse er, at hun flere gange er lige ved at falde i søvn (lukkede øjne og dyb vejrtrækning), for så blot at ’vågne ...
... op’ igen. Nogle gange er denne opvågning forbundet med at hun mister grebet om mit hår, mens den andre gange blot er forårsaget af anden uro.
For det andet er hun den seneste uges tid begyndt at vågne ca. hvert 45. minut (eller mindre), hvilket jeg har en idé om, også er forbundet med håret jf. vanebetinget afbrudt søvn, som jeg lige har læst om i et af dine indlæg. Mit spørgsmål omhandler derfor, hvordan jeg bedst kan få hende afvænnet sit behov for at nulre mit hår? Jeg har forsøgt at køre alle bamser i stilling til at overtage ’nulre’-tjansen, men ingen er fundet gode nok. Så jeg er lidt i vildrede med, hvad jeg kan gøre, så vi begge får en bedre nattesøvn.
Min datter har det ellers fint med at komme over i sengen – og brokker sig ikke, når hun bliver lagt. Hendes uro er helt klart mest forbundet med min tilstedeværelse (eller manglen på den). Når hun leger i sengen, har jeg ind imellem haft succes med at snige mig ud (mens jeg hele tiden snakker med hende). Men så snart hun lægger mærke til, at jeg er gået, rejser hun sig op i sengen og kalder/brokker sig. Så hvad kan jeg gøre?
Jeg føler, at jeg er ved at have skruet på alle knapper ift. gode putterutiner. Har flyttet tandbørstningen (som hun bestemt ikke er glad for) ind i stuen, så den ikke forbindes med sovesituationen. Giver en ekstra omgang grød eller en banan lige inden putning. Vi læser bøger og synger sange, hvis ikke hun falder i søvn under amningen osv.
Som det er lige nu, starter vi selve putteseancen med at få en ren ble (hver anden aften efter et bad), herefter lidt grød/en banan, tandbørstning og herefter går turen op til soveværelset (hvor hendes seng stadig står). Her finder vi et par bøger og gør ellers klar til amning og efterfølgende læsning og sang, hvis hun stadig er vågen. Herefter puttes hun i egen seng, jeg aer hende på kinden og siger godnat. Og ja, så rækker hun for det meste hånden ud efter håret, hvis hun ikke allerede sover.
Jeg håber, at du kan give et godt råd til en snart desperat og meget søvndepriveret mor.
De bedste hilsner fra
Line
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.