Svar: COVID-19 vaccination, graviditet og amning
Kære Camilla
Tak for dit brev og stort tillykke med at du venter dig, hvor dejligt! :)
Jeg forstår godt din tankegang - det er nærliggende at tænke, at hvis du blev vaccineret, så ville din lille dreng eller pige naturligt få en vis beskyttelse via modermælken. Og i Danmark tilbyder man jo f.eks. influenzavaccination til både gravide og ammende..
MEN, indtil videre, så anbefales COVID-19 vaccination IKKE til gravide og ammende. Sundhedsstyrelsen har for 4 dage siden på deres hjemmeside skrevet. "Børn og unge under 16 år samt gravide og kvinder, der ammer, vil ikke blive tilbudt vaccination. I helt særlige tilfælde, f.eks. ved meget alvorlig sygdom, kan et barn eller en gravid dog godt blive tilbudt vaccination efter en konkret lægefaglig vurdering. Kvinder i den fødedygtige alder bør være opmærksomme på, om de kan være gravide, før de bliver vaccineret".
Og Statens Seruminstitut skriver i går den 12. januar i forhold til gravide:
"Selvom de aktuelt tilgængelige data ikke tyder på nogen øget risiko for den gravide eller for graviditeten, er der i øjeblikket utilstrækkelig dokumentation til at anbefale brugen af covid-19-vacciner under graviditeten. Vaccination af gravide bør kun overvejes, hvis de potentielle fordele opvejer de potentielle risici for ...
... mor og barn".
Statens Seruminstitut skriver i går den 12. januar i forhold til ammende:
"Comirnaty® og COVID-19 vaccine Moderna er ikke undersøgt og godkendt til kvinder, der ammer. Den potentielle risiko for det diende barn er ukendt. Kvinder, der ammer, vil derfor for nuværende ikke være en målgruppe for vaccination mod covid-19 i Danmark.
Hvis en ammende kvinde er i en risikogruppe, vil det være en afvejning af fordele og ulemper ved vaccination, og kvinden kan derfor vælge at lade sig vaccinere, fx hvis hun selv er i øget risiko for et alvorligt forløb ved covid-19".

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover skriver SSI også, at hvis en kvinde bliver vaccineret, og hun efter første vaccine finder ud af, at hun er gravid, så kan hun efter behov henvises til rådgivning på obstetrisk afdeling. Anbefalingen vil normalt være, at hun gennemfører sin graviditet, før hun får sin anden COVID-19 vaccination.
Så, som situationen er lige nu, så vil du altså ikke blive anbefalet vaccination så længe du er gravid, og så længe du ammer dit barn - med mindre du er i øget risiko for et alvorligt forløb, hvis du bliver smittet med covid-19 :)
Rigtig meget held og lykke med graviditeten fortsat, og held og lykke med den forestående fødsel - glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre