Svar: Puttetid - 1 mdr.
Hej med jer
Tak for brevet, dejligt at høre, at I har kunne bruge mine tidligere svar :)
Det lyder som om, at jeres datter er blevet lidt bedre til at sove og hendes vågenperioder blevet kortere. Det er rigtig godt, for sidst I skrev kunne hun være vågen i op til 8 timer, og det går ikke, så dejligt, at det har ændret sig :)
Det lyder også som om, at I har fået sat hendes mælkeindtag op, og I skriver, at hun spiser som aldrig før, og det er rigtig godt. I takt med at hendes vægt øges, så skal hun naturligt tilbydes mere og mere mælk, og hvis hun vejer ca. 4600 gram nu, så er hendes døgnbehov nu 725 ml MME. Hun skal stadig tilbydes mælk hver 3 time, så fordelt på 8 flasker, så giver det 90 ml i hver flaske, og I skal sørge for, at der er lidt ekstra i flasken, så der er lidt tilbage, når hun har spist. Så nogle gange spiser hun måske 100 ml, andre gange 80, men det er helt okay, det skal hun have lov til at variere.
Derudover vil det være rigtig godt, hvis I kan forsøge at give hende mælk, som en fast del af hendes putteritual. Det er svært helt at ramme puttetidspunktet, så længe hun ikke er ældre end hun er, og hun skal have mælk hver 3. time, men prøv om ikke det kan lade sig gøre at bruge netop mælken og flasken til at hjælpe hende til ro. Det vil naturligt gøre, at hendes lure bliver længere, hvis hun har maven fuld af mælk, når hun puttes :)
Det er for tidligt at skabe en rytme for hende med faste puttetidspunkter osv. Hun er stadig så lille, at I er nødt til at være lidt fleksible. Det betyder, at hun nogle gange vil sove kortere lure og andre gange længere lure, ligesom hun nogle dage vil sove flere lure end andre dage. Derfor vil hendes aftener også variere, så nogle dage vil hun kunne gå tidligere til ro end andre dage. Hendes flasker skal dog ligge nogenlunde fast hver 3. time - og her tælles tiden fra en flaske starter og til næste flaske gives.
Ud fra den skitserede dagsplan I sender, så tænker jeg, at det godt kan lade sig gøre, at give flaske nogenlunde før hver lur og samtidig ramme ca. hver 3. time. Og jeg tænker også, at det vil være rigtig fint, at I hygger med hende i sofaen i stuen om aftenen, hvor hun gerne må sove i sin babynest og være tæt på jer - og når hun så vågner, så bliver hun skiftet, får sin flaske og puttes så til natten samtidig med, at I selv går i seng. Om I vil skifte til nattøj kl 18 eller først kl 21 er helt op til jer og hvad I tænker passer bedst. Hvis hun har fået et bad om aftenen, så er det fint at give nattøj på her, de dage hvor hun ikke bades, er det fint at lade natten starte sent.
Og ja, det vil ofte være sådan, at små børn sover sent, og i takt med at de bliver ældre, så rykkes puttetidspunktet gradvist frem. Lige nu er I som sagt nødt til at følge hendes signaler og behov.
Da man er nødt til at være meget fleksibel, så laver jeg ...
... normalt ikke skitserede dagsplan for så lille et barn. Når hun bliver 2 måneder, så kan I begynde at indføre lidt faste rutiner og skabe genkendelighed, men det er først i 3-4 måneders alderen, at I kan begynde at arbejde med lidt mere struktur og faste puttetidspunkter. Så tiden arbejder på den måde også lidt for jer :)
I forhold til den dagsplan I har sendt, så tænker jeg dog, at det hos jer sandsynligvis vil passe med at flaskerne ligger omkring kl 06, 09, 12, 15, 18, 21, 24, 03. Og når det er sagt, så vil der naturligt her også skulle være lidt fleksibilitet forstået på den måde, at hun godt kan melde sig og være ekstra sulten, så hun måske spiser lidt hyppigere og derefter sover lidt længere.. så hvis hun f.eks. får flaske kl 09 og her puttes til lur, så vil hun måske vågne op og være sulten og spise igen kl 11.30 og skal så naturligt have sin flaske her, selvom der ikke er gået 3 timer. Til gengæld så sover hun så måske en lang lur og vågner først op kl 14.30,bliver skiftet og får så igen sin flaske kl 15 - selvom der så faktisk er gået 3.5 time siden hun fik flaske sidst... Modsat, så bør der dog ikke gå lang tid mellem flaskerne, så hvis hun pludselig ikke vågner af sig selv, og der går tæt på 4 timer fra sidst hun fik flaske, så bør I vække hende kærligt, så hun vågner op til dåd og kan få sin mælk, og ikke kommer bagud i sit mælkeindtag. Skal hun endelig sove et lidt længere søvnstræk, så bør det være om natten og ikke om dagen :)
Og så med hensyn til tigerspring. Det er helt rigtigt, at der ligger et spring omkring 5 ugers alderen, men det kan sagtens komme lidt før og komme lidt senere. Det er korrekt, at hvis barnet er født meget for tidligt, så vil det være en god idé at gå ud fra terminsdatoen i forhold til disse spring, men at jeres datter er født 6 dage før termin tænker jeg ikke gør den store forskel, og at I oplever ændringerne nu, lyder også helt normalt :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tigerspring kaldes de perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, og springene ligger omkring 5 uger, 8 uger, 12 uger, 19 uger, 26 uger, 37 uger, 46 uger, 55 uger, 64 uger og 75 uger (1,4 år)...
Når børn gennemgår et tigerspring, så vil deres humør ofte ændre sig, de klynker, græder, virker mere pylrede, end de plejer og I vil tydeligt opleve et humørskifte. Det skyldes blandt andet, at barnet er igang med at forstå verden på en ny måde, og det kan være skræmmende og overvældende - derfor mere gråd og uro.
Det er dog ikke sådan, at børn kun udvikler sig i disse uger - børn udvikler sig hele tiden, og de går ikke i stå. Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om dit barns udvikling", hvor jeg beskriver den udvikling, som barnet går igennem uge for uge og måned for måned, fra det er få timer gammelt, og til det er 3 år...
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.