Svar: Søvn-association
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og dine tanker omkring søvn og amning :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.
Der er nogle ting, som jeg lægger mærke til, når jeg læser din beskrivelse - du nævner blandt andet, at du "ammer mindre om dagen nu og forsøger ikke at amme hende inden lur", du nævner, at du ammer meget om natten, at I ligger ved siden af hinanden i sengen og du spørger "hvad skal vi gøre de 10 gange, hun vågner i løbet af aften/nat og gerne vil have bryst" og så skriver du blandt andet også "jeg ved hun er 6 måneder, og derfor ikke brude spise om natten...". Og der er nogle ting, som jeg tænker, det er vigtigt du ved og er opmærksom på.
Det er en forudsætning for at kunne undvære brystet om natten, at din datter får både skemad og mælk nok hele dagen igennem. Du har fuldstændig ret, når du skriver, at hun har et søvnassociationsproblem, men afhængigheden af brystet om natten handler også om, at hun har brug for mere mælk om dagen - eller en bedre balance mellem skemad og mælk.
Når man siger, at man i en alder af 6 måneder begynder at kunne sove igennem om natten, så er det altså en forudsætning at behovet for mælk og mad stilles dagen igennem og at sove i gennem i denne alder betyder 5-6 timer uden mælk. Det vil sige, at jeres datter stadig skal have mælk sen aften f.eks. kl 23.30 og derefter så kan hun måske sove til kl 05...
Den bedste balance mellem skemad og mælk skabes ved, at du tilbyder hende skemad, når hun vågner, sammen med vand af kop (som på sigt også vil dække mere og mere af hendes væskebehov) og så ammer hende, før hun skal sove. Så det at blive ammet bliver en fast del af hendes putteritual. Nu hvor hun er 6.5 måned gammel, vil det ofte være passende med 5-6 amninger i døgnet og det betyder, at hun stadig skal ammes før sine lure. I 7 måneders alderen er det dog passende med 4 amninger, så stille og roligt skal du til at trappe ud af amningen formiddag og eftermiddag, og i stedet skal hun her tilbydes mellemmåltider og vand af kop. Men amningen før middagsluren bibeholdes.
Alternativet til amning er naturligt flaske, og det er rigtig dejligt, at hun gerne vil tage imod en flaske. Du skal derfor også overveje, hvor meget flaske du vil give og hvornår. Flaske vil naturligt gøre at far kommer lettere på banen og samtidig vil det også være med til at give dig/jer lidt ro, at I ved præcist hvor meget mælk, hun har drukket. Det kan gøre det lettere at holde igen med brystet om natten, hvis du ved, hvad hun har drukket af mælk om aftenen, så måske vil en drømmeflaske sen aften være godt for jer lige nu....
Det er vigtigt, at hun ikke længere falder i søvn med brystet i munden, så selvom hun ammes, så skal brystet lirkes ud af munden, før hun sover helt. Og om formiddagen skal hun som sagt puttes uden brystet nu. Det er på samme måde en god idé, hvis hun kan undvære favn og skulle gås rundt med, så det kan være en fordel, at du lægger dig og ammer hende i dobbeltsengen - men hun skal helst nå dertil, hvor hun slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover. Så hun på den måde igen og igen sover uden at have brystet i munden. Samtidig lærer hun på denne måde at falde i søvn liggende stille ned, hvilket er en god erfaring at have med sig.
Flasken kan også bruges til at adskille mælk og søvn, og flasken kan med fordel gives i sengen, hvor I ønsker, at hun skal sove. Hvis hun ammes og falder i søvn i mors favn, så føles skiftet fra favnen og ned i sengen meget voldsomt, og det kan være med til at gøre, at hun vågner op og ikke kan sove videre, før hun atter er tilbage i favn og måske får brystet igen og igen. Flasken kan derimod gives, hvor hun skal sove, så hun falder i søvn der, hvor I ønsker hun skal sove og dermed forbinder sin seng med søvnen og derfor vil være mere rolig og tryg, når hun vågner op, skifter søvnstadie og skal finde videre i søvnen igen. Det er her vigtigt, at I eleverer hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og hun tilbydes lidt frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - kan ammes kortvarigt inden, men ellers så forsvinder denne amning stille og roligt og i 7 måneders alderen undværes den helt.
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller ...
... lignende. Vand af kop.
Ammes (eller flaske) og puttes til middagslur. Det er vigtigt, at hun tilbydes mælk midt på dagen, så hun ikke skal søge dette ekstra om natten.
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden og hun tilbydes lidt frugtmos, vand af kop. Ammes evt. kortvarigt er, men ellers så forsvinder denne amning og i 7 måneders alderen kan den undværes helt.
Powernappen springes evt. over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte blomkål- broccolibuketter eller lignende. Vand af kop.
Ammes (eller flaske) og puttes til natten ca 19.30-20. tidspunktet kan dog variere og ligge senere, afhængig af om hun har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen.
Sen aften 23-24: Ammes (eller drømmeflaske) og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor hun ammes igen og sover videre.
Som du kan se, så giver en dagsplan som ovenstående plads til mange måltider skemad, samtidig med at der også er plads til 5-6 amninger dagen igennem. Det er nødvendigt for at sikre hendes behov og sikre, at hun ikke behøver søge brystet hele natten.
Derudover, så vil det være en god idé, at du putter hende i bedsidecribben om natten. Det er naturligt svært for hende at undvære brystet, når hun ligger med mælkebaren lige foran sig - og derfor er I nødt til at søge med afstand mellem jer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er også en god idé, faktisk vigtigt, at du ikke ligge med brystet tilgængeligt. Du skal sove med en t-shirt eller andet på, så hun ikke kan styre, hvornår hun dier. Det er noget som du styrer.
Hvis dette ikke er nok til at undvære brystet, så kan det være nødvendigt at du sover et andet sted og far tager over om natten. Du/I må her overveje, om du vil gå tidligt i seng og far kan så give drømmeflaske kl. ca. 23.30 og herefter sove sammen med jeres datter om natten, give hende den nærhed, tryghed osv. som hun viser behov for, men ikke yderligere mælk (eller vand) og tidlig morgen kan mor så amme hende igen. Eller du kan amme hende sen aften og derefter kan far tage over, imens du så går ind på et værelse og sover der i ca. 5-6 timer, før du vender tilbage til soveværelset....
Det er ofte nødvendigt at tage tingene lidt i etaper, så hun ikke både skal undvære bryst og favn på samme tid, men starter med at undvære brystet og stadig så får masser af nærhed, tæt kontakt. og netop tæt kontakt kan både mor og far give, derfor er det godt, hvis far sover med hende, og hun overtager mors plads i dobbeltsengen i nogle nætter.
Jo mere fast dagsrytme I kan skabe, jo bedre vil det være for hende. Det vil hjælpe hende med at få lidt fornemmelse for, hvorvidt hun er mæt/sulten, skal være vågen/sove og på den måde påvirke hendes indre ur, så hun spiser bedre, når det er tid til det og også sover bedre, når det er tid til at sove. På den måde vil en nogenlunde fast dagsrytme være med til at arbejde lidt for jer og samtidig sikre det, at balancen mellem skemad og mælk holdes bedst muligt :)
I skriver, at I gerne vil lægge en god plan, som kan gennemføres over ca 14 dage, og det synes jeg faktisk lyder som en god idé.
Jeg vil anbefale jer, at I indfører en dagsplan, som ligner den jeg sender til jer - lige nu med kortvarig amning formiddag og eftermiddag, men i løbet af 3-7 dage, så fjerner I en af disse amninger og i løbet af den næste uge, så forsvinder der endnu en amning, så når hun bliver 7 måneder, så ammes hun 4 gange i døgnet - tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Og så skal I her også overveje om og hvilke af disse amninger I ønsker skal være flaske.
Det er vigtigt, at hun efter sine mælkemåltider puttes i sin bedside-crib og hjælpes til at forbinde den med stedet, hvor hun sover. hun skal ikke lægges vågen derned, men døsig, så hun registrerer, at hun ikke længere er i favn og ikke længere har brystet i munden. I kan med fordel putte hende med flasken og bruge den til at vænne hende til at sove i egen seng.
Far kan med fordel tage over om natten, da amning så er udelukkes efter midnat og indtil næste morgen tidlig.. far kan give masser af nærhed og tæt kontakt og de to kan sove sammen om natten. Ofte siger man at efter 3 nætter vil far kunne mærke forskel. Det har ikke løst sig der, jeres datter kan stadig søge efter brystet, men hendes grådperioder vil være mindre og far vil have lettere ved at trøste hende og hjælpe hende videre - og det kan måske også give lidt ro at vide det :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.