Brev:
Sovevaner - dag, aften og nat
Kære Helen
Jeg har læst mange af dine gode svar til andre forældre og har nu selv brug for din hjælp.
Vi er forældre til den dejligste pige, Emma, på 11 måneder. Om dagen er hun glad, aktiv og nysgerrig, og det er vores indtryk, at hun trives og udvikler sig, som hun skal. Udfordringerne opstår i forbindelse med putning, både om dagen i barnevognen og særligt om aftenen og igen om natten, når Emma vågner.
Jeg er ikke klar over, om du har brug for at vide det, men for god ordens skyld får du lidt baggrundsinfo om Emmas daglige rytme:
6.30 Vågner
7.00 Morgenmad. Grød og vand af kop
8.30 Storebror følges i børnehave, og Emma er med i barnevognen. Lægges til at sove eller tilbydes en bolle eller smoothie på vejen, men spiser det sjældent
9.00 Formiddagslur. Sover ca. 1½ time
10.30 Formiddagsmad. Lidt brød og frugt, vand af kop, spiser kun lidt
12.00 Frokost. Rugbrød + grønt og frugt eller en ret + grønt og frugt, vand af kop, spiser godt
13.30 Eftermiddagslur. Sover ca. 1 time
15.00 Eftermiddagsmad. Frugtgrød med mme, grød og frugt eller brød og frugt, vand af kop, spiser kun lidt
17.00 Aftensmad. Børnevenlig ret, vand af kop, spiser godt
(18.00 Aftenbad)
18.30 Aftensgrød eller banan, vand af kop
19.00 Ammes og puttes til nat. Sover ca. kl. 20
22.30-23.00 Ammes
Jeg har været på orlov med Emma frem til 1. jan. 2021. I januar måned har Emmas far orlov og står herefter for indkøring i vuggestue fra 1. feb.
Emma har været ret forkølet af et par ugers varighed ad gangen de seneste måneder og har haft mellemørebetændelse i midten af december. Da hun blev forkølet efter jul igen, fik hun tjekket sine øre hos lægen igen, og der sidder ikke noget.
Når Emma bliver lagt i barnevognen bliver hun meget ulykkelig og græder. Hun forsøger at komme op eller om på maven og græder meget ulykkeligt i 5-10 min., før hun falder til ro eller i søvn. Det sker både formiddag og eftermiddag, uanset om hun har siddet op forinden og har været glad og nysgerrig og fulgt med i gåturen, eller om hun er træt og klar til at sove og derfor lægges ned straks. Det har stået på i ca. tre-fire måneder. Før det tidspunkt var hun ikke ked af at blive lagt i barnevognen. Hun bruger ikke sut, men vil dog ind imellem tage den under luren i barnevognen.
Hvad tænker du, vi kan gøre anderledes, så hun ikke blive så ulykkelig? Kan det være en psykisk reaktion på, at hun tidligere på grund af mellemørebetændelse og forkølelse har fået ondt i ørene, når hun er blevet lagt i barnevognen?
Desuden har vi store udfordringer, når Emma skal puttes til nat om aftenen.
Da Emma som nævnt har været ret forkølet, er et aftenbad endnu ikke en fast daglig rutine. Hun tilbydes dog fast grød eller banan omkring kl. 18.30, hvorefter jeg ammer hende i soveværelse i vores seng kl. 19. Enten forsøger jeg selv at putte hende til natten herefter eller også gør far. Vi skiftes, da vores dreng på fire år også gerne vil puttes af mor ind imellem.
Når far putter, kan han kun få hende til at sove ved at putte hende i dynen, holde hende ...
... stramt til sig, så hun hviler hovedet på hans skulder og gå rundt med hende i soveværelset. Hun græder i 10-30 min. og falder herefter i søvn. Hun kaster både sut og en nussekanin, som vi forsøger at knytte hende til, på gulvet. Når hun sover helt, kan far lægger hende i senge. Hvis hun ikke sover helt, begynder hun at græde igen, og han skal starte forfra. Som regel vågner hun 1-2 gange i løbet af aftenen, før vi går i seng. Hun græder igen i ca. 10-30 min., men far kan som regel få hende til at sove igen herefter.
Når jeg skal putte Emma, bliver det en mere langstrakt og håbløs seance. Nogle dage falder hun i søvn, allerede mens jeg ammer. I så fald putter jeg blot dynen om hende og lader hende sover videre i vores seng, hvorefter vi flytter hende til hendes egen seng, når vi går i seng kl. 22-22.30. Hvis hun ikke er faldet i søvn efter at have spist godt fra begge bryster, putter jeg hende i dynen og går rundt med hende i favnen og synger for hende. Så snart jeg putter hende i dynen og lægger hende i mine arme, begynder hun dog at græde (det samme sker for far, når han putter) og vil fri af dynen og ned. Efter lidt tid med gråd, kan hun lugte mælken og vil i stedet ammes igen. Hun er meget voldsom og insisterende i sin søgen efter brystet, og jeg har altid bidemærker eller sugemærker på armene, når jeg har forsøgt at putte. De seneste tre-fire måneder har jeg ikke fået hende til at falde i søvn i min favn en eneste gang. Ender kapitulerer jeg og ammer til slut, eller også kommer far og overtager og får hende til at sove.
Når Emma vågner om natten, typisk 1-2 gange, er det stort set det samme igen. Far kan tage hende op og få hende til at sove ved at gå rundt med hende. Det kan vare alt mellem 15 min.-2 timer, da hun tit vågner igen, når hun bliver lagt i sin seng. Far er nødt til at forlade soveværelset med hende, fordi hun helst vil hen til mig og ammes. Det er derfor også meget svært for mig at tage hende om natten, fordi hun slet ikke kan finde ro hos mig, hvis hun ikke må få bryst, når hun kan lugte mælken.
Da hun var 8-10 måneder, ammede jeg hende 1-2 gange i løbet af natten, for at få hende til at sove videre. Herefter lagde jeg hende tilbage i hendes egen seng, men tit faldt både hun og jeg i søvn under en natamning, så hun sov 1-2 timer i vores seng, inden jeg lagde hende tilbage i sin egen seng.
Efter hun er blevet 11 måneder, og far har orlov, har vi meget konsekvent droppet natamningen, så hun kun bliver ammet to gange i døgnet, men hun savner det tydeligvis.
Emma har indtil for 14 dage siden sovet i en babyseng uden side, som har været fastspændt til vores dobbeltseng. Hun sover nu i tremmeseng, som står i soveværelset ved siden af vores seng.
Jeg vil rigtig gerne høre dine tanker om, hvad vi kan gøre anderledes. Vi er kede af for både Emmas og vores egen skyld, at det skal være sådan en kamp særligt om aftenen og natten, og er efterhånden også noget frustrerede og vil meget gerne have nogle bedre rutiner på plads, inden Emma starter vuggestue 1. feb.
Mange hilsner
Emmas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S