Brev:
God putterutine - pige på 2 et halvt år - lillebror på vej
Kære Helen
Vi har putte-udfordringer ift. vores datter på 2 år og 4 måneder.
I starten af april bliver hun storesøster til en lille dreng, og derfor er det vigtigt for os inden da at få etableret en god putterutine, som både mor og far kan stå for, med vores datter.
Vi har 2 mål med tilhørende udfordringer:
1) At få skabt et godt og holdbart putteritual efter afvænning fra flaske.
Efter en alt for lang periode (1 års tid) med flaske til putning sagde vi farvel til flasken, da vi gik på juleferie den 22. december. Hun reagerede ikke med gråd eller oprør, men spurgte flere aftener efter flasken, og så er det tydeligt, at det er svært for hendes krop at give sig hen til trætheden og søvnen uden flasken som søvnassociation.
Det er måske ekstra svært for hende fordi hun inden flasken var afhængig af amning for at falde i søvn og komme videre i søvnen. Vi fik først stoppet godnatamning og natamning sidste jul, da hun var knap halvandet år. Det at have noget i munden at sutte på er derfor nok en meget stærk søvnassociation, som det vil tage tid at erstatte med en andre søvnassociationer. Det er i øvrigt noget vi håber at gøre anderledes med nr. 2, med inspiration fra din bog om søvn.
Foreløbigt er det gået sådan, at putteritualet (beskrevet under Baggrundsviden) trækker ud i flere timer, særligt ”læse bøger-fasen” trækker ud. Vi når op på 5-7 bøger og hun skifter mellem at slappe af i kroppen, og forsøge at ”geare op” ved at stille sig op og hoppe, selv ville fortælle historien, ville vælge en anden bog mv..
2) Far skal kunne putte.
Lige nu er det helt fint, at det er mig, der putter. Men tanken om at putte hende over et par timer sideløbende med optanknings-amning af spædbarn inden natten er uoverskuelig for mig. Far har fra venner med flere børn hørt, at det kan være nemmere for faren at få lov at putte, når nr. 1 kan se, at mor er travlt optaget med nr. 2. Jeg frygter dog, at det vil opleves som en hård afvisning fra mor, der kommer oveni den omvæltning, som det i det hele taget vil være for hende at blive storesøster, hvis vi venter med at far putter til nr. 2 er her.
Vi har forsøgt at putte begge to sammen, og jeg har forsøgt at sige noget i stil med: ”Far skal være med til at putte, det er hyggeligt”. Men det fører til højlydte protester, hvis ikke det er mig, der ligger mig ned ved siden af hende. Vi har forsøgt at melde ud, at det er far der putter, men det udløser også protester og gråd. Han kan heller ikke få lov at læse bøger højt. Når jeg ikke er hjemme kan far godt, lige akkurat, få lov at putte. Selvom det ofte tager lang tid, lykkes det til sidst. I efteråret forsøgte vi derfor at øve, at jeg var væk om aftenen 1-2 gange om ugen og så puttede far, men vi kom i tvivl om, om dét at far kan putte, når jeg ikke er der, hjælper os videre i en situation, hvor jeg er hjemme og hvor der er en lillebror.
Baggrundsviden
- Om hende:
Både vores og vuggestuens oplevelse er, at vores datter er en glad og udadvendt pige, som har et højt fysisk aktivitetsniveau og er ved at opdage sin vilje og prøve grænser af.
Hun har af og til brug for hjælp til at finde ro og for at blive guidet til, hvad der er god adfærd og hvad der ikke er (fx kaster hun stadig en del med tingene, når hun bliver ophidset eller rastløs, og kan daske/rive far og mor i hovedet – vistnok for at afprøve, hvad reaktionen er).
Og så er hun for tiden i gang med at erobre sproget; nye ord og vistnok også nye forståelser og farefornemmelser myldrer frem. Når vi har fri laver vi jo mange ...
... forskellige ting, og det er tydeligt hun om aftenen har brug for at tale igennem, hvad der sket. Særligt er hun optaget af, hvis hun eller andre er blevet bange for noget, eller har slået sig. Når hun skal lege, er det tit noget med at lege farlig tiger, farlig nisse eller noget andet ”farligt”.
Ift. søvn har hun aldrig været nogen supersover, og har ofte haft svært ved at give slip på dagen. Siden der kom knald på den motoriske udvikling fra 9 måneders alderen, har vi puttet hende og fået hende i ro om natten vha. primært to ting: Amning/flaske og masser af fysisk nærhed. Derfor er hun også endt i smørhullet, dog er vi fra hun var 2 år begyndt at putte hende i hendes egen seng, og det går fint.
- Søvnrytme:
Nat: Hun sover typisk fra kl. 20-20.30-6.30. Hun puttes i egen seng, men kommer ind til os i vores seng, enten kl. 22-23-tiden eller kl. 2-3-tiden. Det er ikke et problem for os, da vores seng er bred og vi begge synes det er hyggeligt at vågne med hende, men måske det forstyrrer hendes søvn, at hun vågner ”for at komme ind til os”.
Dag: Sover middagslur fra ved 12-tiden i 45 minutter til højst halvanden time i vuggestuen. Her puttes hun i barnevogn udenfor, med en sang. Herhjemme er det ofte svært at få hende puttet til middagsluren. Vi starter altid med at prøve at putte hende i egen seng, dernæst i barnevogn. Lettest er det i farmors bil, hvor hun falder i søvn uden at lægge mærke til det.
- Nuværende putteritual:
Aftensmad kl. 17/17.30. Nattøj og børste tænder kl. 19. Læse bøger i sofa med mor fra kl. 19.30. Det er denne fase, der trækker ud, jf. beskrivelsen af udfordringer ovenfor. Hun får nogle gange en kop mælk, for at få hende til at slappe af. Vi har også forsøgt med sut, men det var som om det holdt hende mere aktiv og vågen at gnaske på den, så den er taget væk igen. Hun har ikke tidligere villet bruge sut.
Når hun virker afslappet nok i kroppen, og begynder at gnide øjne og gabe og nikke lidt, siger mor ”Nu skal vi ind og sove. Kan du sige godnat til stuen? Og til far?”. Og så siger hun ”Godnaat”. Hvis hun virker lidt urolig i kroppen tager vi en lille godnatrunde i stuen, ellers er det bare direkte ind til hendes seng. Der er som oftest ingen protester her. Det springende punkt kommer, når hun er lagt i sin seng. Jeg ligger mig ved siden af og hun nulrer mit hår og sin sovebamse, Tiger. Efter ca. 5 minutter er hun enten i gang med at falde i søvn eller hun siger ”Gå en lille runde” og sætter sig op.
Når hun ikke kan geare ned i første forsøg har vi fået for vane, at hun så kommer ud igen og så laver vi noget i lavt tempo og jeg tager måske en lille pause, mens far tager over og læser en bog eller lignende. Vi har også forsøgt at holde hende i sengen eller på værelset, men det bliver hurtigt meget konfliktfyldt, hvor hun skruer sig højere og højere op i vrede og gråd.
Tre spørgsmål:
1. Hvad kan vi gøre for at hjælpe hende bedre til at geare ned og slappe af inden putning?
Vi håber stadig på, at det blot er et spørgsmål om, at hun lige skal igennem en overgangsfase, før vi kan nøjes med at læse 1 eller 2 bøger, men føler os ikke sikre på det. Vi ville helst have at putteritualet tog en times tid, fra nattøj og tandbørstning kl. 19 til hun ligger i sin seng kl. ca. 20. Lige nu bliver kl. ofte 21 eller 21.30 før hun sover.
2. Bør vi prøve at indføre nogle andre putteritualer?
3. Hvordan får vi far mere på banen, i god tid inden nr. 2 kommer og jeg skal putte og amme et spædbarn?
Med venlig hilsen
en glad, men lidt træt og fremtidsbekymret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.