Annonce

Annonce

Svar: Urolig nattesøvn, vækning fra dagslure, og sove på eget værelse


4. januar 2021

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev, og hvor dejligt at høre, at du har haft glæde af mine tidligere svar, og at det går langt bedre med at få lillepigen til at falde i søvn i egen seng - så langt så godt:)

Nu hvor din datter er blevet 7 måneder, så skal hendes amninger skrues ned, altså antallet af amninger skal sættes ned nu. Det betyder, at hun nu vil trives med 4 amninger i døgnet, og jeg vil anbefale, at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder igen, at hun ikke længere skal ammes før sin formiddagslur - og hun skal derfor nu lærer at sove uden brystet om dagen. Om eftermiddagen skal hun tilbydes et større mellemmåltid og her også lære at undvære brystet - og så skal hun ikke længere ammes mellem midnat og næste morgen tidlig.

Og for at vænne hende til dette, så kan det være en god idé at putte hende på eget værelse. Hun er nu vant til at sove i egen seng, forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove, og det vil derfor være oplagt at flytte sengen, men holde fast i det putteritual, som du har fået skabt. Sen aften - før du selv går i seng, kan du så amme hende i hendes værelse, og derefter putte hende i seng igen, og derefter skal hun så sove hele natten til næste morgen tidlig, hvor du ammer hende igen. Og her må hun gerne komme ind i din seng, blive ammet liggende tæt med dig, og så kan I stå op lidt senere og lade dagen begynde stille og roligt.

Det kan være en god idé at putte hende på eget værelse, fordi du så ikke reagerer helt så hurtigt på hendes lyde om natten, så du giver hende mulighed for at finde videre i søvnen på egen hånd. Samtidig bliver hun måske ikke forstyrret af dig og din nattero, ligesom brystet er på afstand, så behovet for at søge dig bliver måske mindre...

Og så er det også et godt tidspunkt at flytte hende på nu. Når hun rammer 8-10 måneders alderen og dermed separationsfasen, så bliver hun naturligt mere urolig om natten og kan i denne alder søge dig ekstra meget, så hvis du kan vænne hende til at sove i egen seng og på eget værelse, før I rammer denne periode, så vil det være rigtig godt:)

Jeg tænker også, at når du fjerner amningen før formiddagsluren, så kan det godt have den effekt, at hun af sig selv begynder at afkorte sin lur der. Det kan altså sagtens tænkes, at du ikke behøver vække hende, fordi hun vil vågne selv, når hun ikke længere ammes i søvn. I stedet for bryst, skal hun om formiddagen tilbydes et lille mellemmåltid bestående af lidt frugtmos og vand af kop.

Som udgangspunkt skal børn ikke vækkes, og i princippet må hun gerne flekse sine to lure, så hun nogle gange sover en længere formiddagslur og en kortere middagslur, og andre dage gør det modsat. Det er helt okay - og ofte vil stå op og puttetidspunktet stadig kunne være det samme, selvom dagslurene varierer... Når det så er sagt, så lyder det som om, at når din datter sover formiddagslur, så sover hun nogle gange en meget lang formiddagslur og ender faktisk næsten med at sove så lang en lur, at middagsluren kommer til at ligge meget sent og hele rytme derfor rykker sig for meget. Og med baggrund i dette, så tænker jeg, at du godt kan forsvare at vække hende efter 1.5-2 timer. Det er ...


Annonce

... dog vigtigt, at du forsøger at vække hende på et tidspunkt, hvor du fornemmer, at hun måske alligevel er ved at vågne lidt op.

Det vil sige, at hvis du undervejs i hendes lur hjælper hende med at finde sutten, som hun har tabt eller hjælper hende med stillingskift eller måske triller barnevognen lidt for på den måde at lulle hende videre ind i søvnen, så kan du her prøve at vurdere, om hun i stedet skal tages op. Så i stedet for at du gør noget aktivt for at holde hende sovende, så kan du prøve at udnytte en af hendes lidt mere "vågne perioder" til at vågne helt. Du kan også rumstere lidt omkring stedet, hvor hun sover, og se om hun vil vågne af dette. Sover hun bare fra det hele og er fuldstændigt væk, så synes jeg, du skal lade hende sove, og så må middagsluren og puttetidspunktet ligge det senere, for så er det sådan hun har det bedst og det vil sandsynligvis ændre sig stille og roligt i takt med at hun bliver ældre :)

Du fortæller, at du nogle gange faktisk ender med at vække hende 3 gange på en dag, og det kan naturligvis godt være nødvendigt, så hun ikke vender helt rundt på nat og dag, men det kan naturligt også godt forstyrre hendes søvn unødigt - og faktisk påvirke hendes søvn om natten. Hele dagens forløb spiller jo også ind på nattesøvnen.

Hvis du har mod på det, kunne du jo godt prøve at se, hvad der ville ske, hvis du ikke vækkede hende, men prøvede at lade hende styre det fuldstændig selv. Måske ville hun faktisk begynde at vågne af sig selv og få en rytme, som måske ville hænge bedre sammen for jer begge to - især hvis det betød, at hun så ikke vågnede så hyppigt om natten. Det kan godt være, at hun ville have en lidt senere rytme og derfor ville gå senere i seng, men hvis det gav dig mere sammenhængende nattesøvn, ville det jo også være rigtig dejligt... bare en tanke, som du kan overveje :)

Ellers kommer der en dagsplan her, som måske kan passe ind i den rytme, som du gerne vil have, for at jeres hverdag fungerer:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre, indtil klokken er ca. 07, hvor dagen begynder stole og roligt.

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos og frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - nu uden amning


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller en middagsret fra glas. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.

Skal ikke længere ammes om eftermiddagen her (det er dog bedre, at amme hende her end kl 03 om natten:))

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, mad med mere og mere bid og smag. Suppleres med en kartoffelbåd fra ovnen, kogte grøntsagsbuketter eller lignende i hånden. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca. kl. 20, puttes i egen seng på eget værelse.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover videre til næste morgen uden mælk.

Jeg håber, at mine tanker og ovenstående dagsplan hjælper lidt videre på vej :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce