Brev:
Urolig nattesøvn, vækning fra dagslure, og sove på eget værelse
Kære Helen
Jeg har tidligere skrevet til dig ang. min datters søvn, hvor jeg implementerede dit råd om putning efter amning med det samme - jeg havde nok lige brug for et skub for at komme væk fra min dårlige vane, og tage kampen op :) Min datter er nu meget bedre til at falde i søvn i egen seng, så det er dejligt - tak!
Jeg skriver nu med spørgsmål om urolig nattesøvn, vækning fra dagslure, og sove på eget værelse.
Nattesøvn: Min datter sover maks to sammenhængende timer om natten, hvor jeg næsten hver gang skal hjælpe hende videre i søvnen ved at vende hende om på siden, berolige hende, og i værste fald tage hende op til brystet. Hvis ikke jeg lykkes med at få hende til at falde til ro med det samme, så kan det nogle gange tage op til halvanden time, hvor hun kæmper for at finde roen i sengen, mens jeg sidder ved hendes side. Nogle gange opgiver jeg og tager hende op til brystet efter en time, hvor hun så får det ene natmåltid (selvom det ikke er mere end 2-3 timer siden, at hun spiste sidst), og hun finder de fleste gange hurtigt roen, og jeg kan lægge hende tilbage i sengen efter hun har spist. Jeg ville bare gerne undgå at tage hende til brystet på tidspunkter, som ikke giver mening ift. mad. Hun får som udgangspunkt to måltider om natten (omkring midnat og tidlig morgen).
Det er rigtig hårdt for mig efterhånden med så afbrudt søvn hele tiden, så vil høre, om du har et råd til, hvordan jeg kan hjælpe hende, så hun får en mere rolig nattesøvn (hun virker træt hele natten), eller må jeg bare acceptere, at sådan er tiden lige nu?
Dagslure: Hvis ...
... jeg kunne bestemme, så skulle min datter sove 11 timer om natten, og ca. 3,5 time om dagen, hvor formiddagsluren er 1,5 time og middagsluren er 2 timer. På denne måde ville dagen bedst fungere for os, især ift. måltider. Hun er desværre bare begyndt at sove en meget lang formiddagslur, nogle gange 3,5 time fra ca. kl. 10, som resulterer i sen middagslur, og derfor også senere putning om aftenen, og herved færre timer om natten, da vi står op kl. 7 hver morgen - og måltider, som kommer til at ligge for tæt (det påvirker hendes sult).
Jeg overvejer at vække hende fra hendes formiddagslur efter maksimalt to timer, selvom jeg synes, det er svært, når jeg også vækker hende om morgen de fleste dage - vil du fraråde dette, eller kan det være en mulighed for at skabe en bedre rytme? Jeg vækker hende fra hendes middagslur, hvis hun sover længere end kl. 17, da aftenputningen ellers skrider helt - dvs. jeg kan ende med at vække hende tre gange på en dag.
Sove på eget værelse: Jeg kunne godt tænke mig, at hun kommer ind på hendes eget værelse og sove snarest, mest pga praktiske årsager herhjemme. Kan det være en ide at starte med at putte hende på hendes værelse om aftenen, og tage hende med ind i soveværelset efter første eller anden amning? Her tænker jeg på mig selv, så jeg undgår at rende for meget fra soveværelse til hendes værelse, så længe hun ikke sover så mange timer af gangen. Eller kan det ende med at forvirre hende, at hun bliver taget med ind i soveværelset om natten, når hun er puttet på værelset?
På forhånd tak for svar 🙂
Mange hilsner herfra
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.